Søgeresultater: 5

Bent Blüdnikow fortæller historien om et usandsynligt og umage venskab. Det er historien om topnazisten Hermann Görings personlige venskab med den tyske jøde Hugo Rothenberg, der var blevet en del af det københavnske borgerskab. I løbet af 1920’erne besøgte Göring ofte København, og han takkede Rothenberg for hans store gæstfrihed. Ganske usædvanligt bad nazisten jøden sige til, hvis han kunne gøre noget til gengæld.

Da jødeforfølgelserne i Tyskland tog fart i 1930’erne, var det tid til at gøre brug af Görings venlighed. Göring lod stik mod alle forventninger venskabelig forpligtelse trumfe hans ideologier. Han sørgede for, at Rothenberg kunne rejse frit i Tyskland og derved redde et stort antal tyske jøder i sikkerhed.

Bent Blüdnikows bog er dog andet end bare en solstrålehistorie. Den kaster også lys på den danske holdning til jøder og andre fremmede. Både politikere og politi fremstilles i et lidet flatterende lys.

"Blüdnikows bog efterlader en dirren i sindet. Det skyldes ikke blot dens historiske tema, men også dens betydning som indlæg i den aktuelle debat om Danmark som asylland for politiske flygtninge." - Herbert Pundik Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet.

Under Anden Verdenskrig sad den tyske jøde Eddie Jaku i kz-lejre, og han mistede sin familie, sine venner, sit land. Alligevel kaldte han sig Jordens lykkeligste mand, kort inden sin død som 101-årig i 2021.

Et fascinerende og skelsættende indblik i jagten på verdenshistoriens største massemorder

I det første kaos efter Anden Verdenskrig eksisterede der ikke nogen strategi for tilfangetagelsen og retsforfølgelsen af de skyldige, og mange af krigens forbrydere havde held til at flygte.

En af dem, der var ansvarlig for at komme til bunds i Naziregimets krigsforbrydelser, var den tyskfødte britiske jøde Hanns Alexander. Under sin medvirken i efterforskningen i koncentrationslejren Belsen blev han så chokeret over de rædsler, der var gået for sig, at han besjælet af en stærk trang til retfærdighed begyndte at tage ud på efterforskningstogter som selvbestaltet Nazijæger. Inden længe havde hans metode vist sig frugtbar, og han havde held til at opspore og anholde adskillige krigsforbrydere. Siden blev han rekrutteret af den britiske efterretningstjeneste som leder af en efterforskningsstyrke med det formål at stille de højest rangerende tyske nazister for retten.

Det var denne mand, der endte med at opspore og tilfangetage verdenshistoriens største massemorder, kommandanten af Auschwitz, Rudolf Höss.

Bogen skildrer ikke blot Höss’ flugt og tilfangetagelse, men kommer også langt ind under huden på det menneske, som iværksatte verdenshistoriens største folkemord, samtidig med at han levede et harmonisk familieliv med sin kone og børn i en villa, der lå så tæt på de store krematorier, at huset var indhyllet i røgen fra resterne af de mange jøder, der endte deres dage i Auschwitz.

????? Fyens Stiftstidende

Om en jødisk-tjekkisk families historie – den historie, forfatterens far aldrig ville fortælle hende: om årene i et krigshærget Berlin, udryddelsen af mange familiemedlemmer under Holocaust, og den komplicerede beslutning om at starte forfra.
I 1941 i det tyskbesatte Tjekkoslovakiet arresteres det første medlem af familien Neumann, fordi han svømmer i en flod, der er forbudt for jøder. Han bliver transporteret til Auschwitz. Atten dage senere indskrives hans fangenummer i lighusets logbog.
Ud af fireogtredive medlemmer af Neumann-familien bliver de femogtyve myrdet af nazisterne. En af de overlevende er Hans Neumann, forfatterens far, som for at undslippe tyskerne flygter ad en ganske usandsynlig vej, ind i Berlin, hvor han lykkes med at leve og arbejde under falsk identitet, lige for næsen af Gestapo. Oplevelserne i den sønderbombede storby er så horrible, at Hans sidenhen nægter at tale om dem. Ved sin død i Venezuela efterlader han sig en kasse med breve, dagbogsnotater og andre dokumenter. Mange år senere finder hans datter Ariana Neumann endelig modet til at få brevene oversat fra tjekkisk, hvilket bliver begyndelsen på flere års research, rejser verden rundt, samtaler med familiemedlemmer, forskere og fjerne slægtninge.
Da tiden gik i stå<\i> er en fængslende detektivhistorie og en gribende familiememoir, der krydser oceaner og ni årtier. En beretning om familiebånd, mod og overlevelse, om erindringens og identitetens natur.