Søgeresultater: 17

En stærk beretning om forfatterens 
barndomsår under besættelsen. 'Eftertid' tager sin begyndelse i efteråret 1944 mens far stadig er fængslet og senere kommer i kz-lejr. Mor bliver løsladt september 1944, men er stadig under mistanke. Jeg beskriver, hvordan det var at været "gået under jorden". Dagligdagen uden far og med en stærkt nervesvækket mor, fars hjemkomst, og kampen for at få en hverdag op at stå. Skænderierne, fortielserne, retssagen mod Ib Birkedal og familiens opløsning.

I Den grønne by fortæller 25 tidligere og nuværende beboere af Elementbyen om deres opvækst i boligforeningen i Hjortekær – om de sociale lag beboerne imellem og de naturfyldte omgivelser samt de betydninger, som opvæksten har haft for dem.

I Barndom på landet tager Helle Juhl i selskab med ti repræsentanter for de første efterkrigsgenerationer - alle født og opvokset på landet - på tur i et univers uden daginstitutioner, Aula og børnekonvention. Men med så meget andet.

Helle Juhl har interviewet de medvirkende om deres opvækst på landet og tegner med deres anekdoter og historier et smukt tidsbillede af, hvad det indebar at vokse op på landet i de første årtier efter krigen. De fleste af dem kan berette om endeløse timer med roehakning og jordbærplukning og avisudbringning i al slags vejr. At vokse op på landet betød frisk luft, højt til himlen og et liv i tæt kontakt med naturen. Men som fortællingerne viser, var der også barske forhold på landet, hvor dødsfald og traumatiserende oplevelser skulle ties ihjel. Krisehjælp og sorggrupper fandtes hverken i praksis eller i Den danske Ordbog.

Bogen kommer i flot udstyr og er rigt illustreret med billeder fra 1950erne og 1960erne. Bogens medvirkende er: Arne Rolighed, Nina Smith, Bente Scavenius, Johannes Værge, Connie Kruckow, Carsten Knudsen, Bodil Glistrup Thomsen, Erik Haldan, Bente Svensson og Arne Jeppesen.

Helle Juhl, f. 1957, journalist, cand. public., foredragsholder og forfatter til flere historiske bøger om kvinde- og familieliv. Hun er desuden mor og mormor og bor med sin mand på en gård i Sdr. Bjert ved Kolding.

Med tekster af Kim Bildsøe Lassen, Lars Bom, Christine Feldthaus, Charlotte Fich, Julie Hastrup, Jimmy Jørgensen, Gitte Løkkegaard, Søren Anker Madsen, Isabella Miehe-Renard, Christian Mohr Boisen, Henrik Palle, Signe Ryge Petersen og Signe Wenneberg. En række fremtrædende danskere, født i årene 1960-1970, fortæller om deres barndom i et farverigt årti, som mange husker, og de fleste har en mening om. Det var i de år, hvor såkaldt progressive initiativer som Roskilde Festival, Thylejren, Tvindskolerne og Christiania opstod. Den danske rødstrømpebevægelse fik for alvor vind i sejlene, og på Femø inviterede man til ø-lejr kun for kvinder. Den fri abort blev indført. Kvindebands som Hos Anna og Shit & Chanel blev hurtigt populære. Og for første gang nogensinde fik Danmark en kvinde som royalt overhoved.

28 kendte danskere fortæller ærligt og gribende om deres opvækst under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Gennem unikke og personlige samtaler tegner de et stykke danmarkshistorie, der ikke tidligere er fortalt, over en af vores lands mest dramatiske perioder. En ny og medrivende krønike om at være barn under besættelsen – samlet for første gang i denne bog.

Dronning Margrethe - Jytte Abildstrøm - Ritt Bjerregaard - Merete Cordes - Lone Dybkjær - Uffe Ellemann-Jensen - Christian Eugen-Olsen - Bent Fabricius-Bjerre - Jan Gehl - Morten Grunwald - Preben Harris - Hans Hertel - Kjeld Hillingsø - Jørn Hjorting - Paul Hüttel - Lars Knutzon - Søren Krarup - Bent Melchior - Johannes Møllehave - Ghita Nørby - Kjeld Olesen - Herbert Pundik - Hanne Reintoft - Malene Schwartz - Thorkild Simonsen - Erik Norman Svendsen - Leif Sylvester - Asger Aamund.

I "Fra min Bitte-tid" fortæller Jeppe Aakjær om sine første år, om at være hyrdedreng og blive sendt ud at tjene, om skolen og om at læse. Jeppe Aakjær fortæller også om sin slægt og sin egn, så vi får en hel kulturhistorisk beskrivelse af livet på landet i det nittende århundrede.

En række kendte mennesker, født i årene 1930-1940, fortæller om deres personlige oplevelser om en opvækst i et årti, der var præget af besættelse, vareknaphed og hårde isvintre, men også af fællesskab og hjælpsomhed. Ingen af bidragene har været publiceret før.

Skribenterne er: Niels Barfoed, Hanne Bech Hansen, Vigga Bro, Hans Hertel, Kjeld Hillingsø, Jørn Hjorting, Bent Jørgensen, Olaf Nielsen, Hanne Marie Svendsen, Poul Thomsen, Henrik Voldborg, Niels Birger Wamberg, Jane Aamund.

I tredje del af sine erindringer ser Tonny Munnecke ind i sig selv og giver udtryk for sine holdninger til de ting, han så og oplevede under sin opvækst i Københavns Sydhavn. I flere år har Tonny Munnecke fulgt facebookgrupper, hvor han udveksler minder og debatterer med andre, som også er vokset op i Sydhavnen. De fleste af historierne i Dreng af tid og sted 3 er skrevet på baggrund af opfordringer i de indlæg, han har skrevet på Facebook, og undertitlen En lykkelig barndom i Sydhavnen er valgt som et modtræk mod den almindelige opfattelse, at man blev negativt præget af en opvækst i Københavns Sydhavn. Mange tror, det at vokse op i et arbejderkvarter er lig med dårlige forhold, både materielle og sociale, men Tonny Munnecke deler slet ikke den antagelse. I stedet beretter han om en meget lykkelig barndom fyldt med tryghed i familien og i kvarteret, hvor man også lærte, hvordan man skulle opføre sig, når man bevægede sig uden for Sydhavnen – og hvordan folk fra andre dele af byen så på dem fra Sydhavnen. Dreng af tid og sted 3 er en uafhængig fortsættelse af Dreng af tid og sted 1 og 2.

En række fremtrædende danskere, født i årene 1940-1950, fortæller om deres opvækst i halvtredserne - et årti, der var præget af efterkrigstidens vægt på tryghed og faste rammer, mens en ny ungdomskultur så småt begyndte at røre på sig.

Alle bidrag er nyskrevne, og skribenterne er: Margrethe Auken, Leif Davidsen, Uffe Ellemann-Jensen, Daimi Gentle, Gretelise Holm, Bertel Haarder, Birthe Kjær, Samuel Rachlin, Bjarne Reuter, Merethe Stagetorn, Charlotte Strandgaard, Flemming Quist Møller.

Under 2. Verdenskrig satte en lang række modige danskere livet på spil for at bekæmpe besættelsesmagten, og de kom til at spille en afgørende rolle for krigens udfald. Det var dog langt fra alle, der overlevede det farlige arbejde, og de, der gjorde, kom sig aldrig over de psykiske og fysiske mén, de fik under krigen.

Vagn Jeldtoft Jensen var ganske ung, da krigen brød ud, og alligevel valgte han at blive en del af modstandsbevægelsen. "Vi kendte betingelserne" er hans erindringer om den skjulte kamp mod overmagten med særlig fokus på englændernes faldskærmsnedkastninger af våben og ammunition.

Bogen fortæller ikke kun om Vagn Jeldtoft Jensens oplevelser under 2. Verdenskrig, men også om hans barndom og ungdom i mellemkrigstiden i en fattig nordjysk familie, hvor der ikke altid var penge nok, men der til gengæld aldrig manglede kærlighed eller opbakning. Vagn Jeldtoft Jensen var en dansk modstandsmand og forfatter. I 1996 udgav han bogen "Vi kendte betingelserne" om sine oplevelser under 2. Verdenskrig.