Søgeresultater: 18

Jens Møller Jensen har oplevet mørke sider af vores samfund. Ubådssagen, skuddramaet på Christiania, hvor blandt andre to betjente blev ramt, og terrorangrebene i København ved Krudttønden og den jødiske synagoge er nogle af de forbrydelser, drabschefen i Københavns Politi har stået i spidsen for at opklare. Han fortæller her detaljeret om en række af sine største sager, giver et unikt indblik i arbejdet med efterforskningen og beskriver de svære overvejelser og afgørende valg, han må træffe undervejs.
Med stor åbenhed fortæller den garvede efterforsker også om, hvordan han tackler tanker og følelser i jagten på gerningsmændene.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

I sine erindringer fortæller Jacob Holdt levende, underholdende og med stor sans for sjove og tankevækkende detaljer om de vilde år, der gjorde ham berømt langt ud over landets grænser og kom til at definere hans liv.
Alle kender Jacob Holdt og hans Amerikanske billeder. Et værk, som ikke blot redefinerede opfattelsen af underklassen i USA, men også blev synonym med Jacob Holdts eget liv som langskægget provokatør, fotograf og aktivist. Men hvorfra kommer hans nysgerrighed, hans uforbeholdne møde med andre mennesker og hans filosofi om at sige ja til alle, han møder på sin vej? Hvad er han selv rundet af?
I sine erindringer fortæller Jacob Holdt levende, underholdende og med stor sans for sjove og tankevækkende detaljer om sin opvækst i en præstegård i den vestjyske landsby Fåborg. Det er en barndom, der er fuld af eventyr og frihed, men den er også påvirket af hans psykisk uberegnelige mor og fraværende præstefar.
Efter en turbulent ungdom og et oprør mod sin far ’flygter’ Jacob Holdt til USA, hvor han som 23-årig indleder fem års blaffertur. Da han vender hjem igen, er det ikke blot med uforglemmelige indtryk og erfaringer fra de mere end 220.000 kilometer som vagabond på de amerikanske landeveje.
I rygsækken har han også de mange tusind fotografier, han har taget af især fattige sorte, og som i 1977 bliver til den banebrydende bog Amerikanske billeder. Udgivelsen af bogen bliver startskuddet til et liv på landevejene, som har varet siden da.
Bogen er rigt illustreret – både med Jacob Holdts private fotos samt fotos fra den allerførste tur gennem USA.

Da hun fyldte 62, var hun overbevist om, at hendes karriere havde toppet. Og det var egentlig okay. Hvem ville ikke være tilfreds med årtiers succes som danser og koreograf? Men tilværelsen skulle vise sig at have endnu et es i ærmet til Britt Bendixen. En opringning fra TV 2 og en opfordring til at blive dommer i danseprogrammet Vild Med Dans gjorde den tidligere Danmarksmester landskendt og højtelsket af seerne – nu på 14. sæson. Britt Bendixen fortæller her med åbent hjerte, humor og selvironi om sit liv, fra hun fødes i Husum under Anden Verdenskrig og som toårig på et hængende hår overlever meningitis. Det er historien om at vokse op på en danseskole, hvor hun opdrages af to for tiden usædvanligt selvstændige kvinder, moren og mormoren, efter levereglerne ’Hvem som helst kan hvad som helst’ og ’Et lyst sind er en viljesag’. Om at vinde sejre på stribe, charmere sig ind på en balletskole i Cannes og danse for Grace Kelly og Fyrst Rainier. Og det er historien om en lang karriere som danser, danselærer og koreograf inden for tv og musicals – og om de koryfæer, hun møder på sin vej. Et lyst sind – er ofte en viljesag handler om, hvor langt man kan komme med en kombination af livsglæde, held og viljestyrke – også når livet indimellem modarbejder én med en modstand, der kan synes uoverkommelig. Som når man mister dem, man elsker. Det er en bog, der er ligesom Britt Bendixen – varm og sjov og med en livskraft, der smitter og forplanter sig til alle omkring hende. Og om at beslutte sig for, at livet er fantastisk, om at møde den store kærlighed to gange og om at gå i zebrastribet bikini, selvom man har passeret de 70.

Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer.

Poul Madsen stod i 14 år i spidsen for Ekstra Bladet. I Bag forsiden fortæller han insiderhistorien om de afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem i hans tid som chef, og krydrer det med underholdende anekdoter, skarpe hug til magteliten – og et kritisk blik på sig selv.
Bag forsiden er Poul Madsens personlige fortælling om sine vanvittige år som øverste chef for det stormomsuste Ekstra Bladet. Han tager læseren med ind bag facaden på de opsigtsvækkende afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem.
Han giver også eksempler på de kontroversielle midler, han tog i brug for at hvirvle en debat op eller tiltrække læsere, og i de fejl, han begik undervejs.
Poul Madsen er kendt som ’en no bullshit type’, der siger tingene ligeud, som han ser dem. Derfor er der også krasse ord til magtfuldkomne politikere og sløve medier i Bag forsiden. Det politiske spinvælde er ved at dræbe medierne, og offentlighedens mulighed for at kontrollere, hvordan magten udøves, lader sig villigt manipulere.
Bogen er dog også en hyldest til den undersøgende, magtkritiske journalistik og udspiller sig i en af de mest dramatiske perioder i danske mediers historier, hvor de traditionelle papiraviser skulle transformeres til digitale medier.
Det er både underholdende og skræmmende læsning.

I over 50 år var den nu 93-årige Jens Bjerres liv én lang spændende opdagelsesrejse med hele verden som kulisse for de mest eventyrlige oplevelser. Historien om Jens Bjerre er historien om en eventyrer af den gamle skole. Om et menneske, der helt fra barnsben elskede at gå på opdagelse, og hvis iver efter at se verden fik ham til allerede som 12-årig at forsøge at stikke af hjemmefra for at få hyre som skibsdreng.

Amdi bliver til genskaber de første og formative 31 år af Tvind-skaberen Mogens Amdi Petersens liv, der trods myndigheders og mediers bevågenhed gennem årtier stadig er omgærdet af mystik.
Amdi bliver til er den hidtil ukendte fortælling om Mogens Amdi Petersen og hans liv, som det udspiller sig i årene 1939 til 1969. En skelsættende og formativ periode, der ikke bare forandrede et dydsmønster til en kontrovershigende ener, men også støbte fundamentet til det verdensomspændende Tvind-imperium, som han har hersket over i et halvt århundrede.
Med afstikkere til en dramatisk og broget slægtshistorie er vi med fra barndommen i Tønder og Ringe, hvor håndboldtalentet og spejderdrengen Mogens blindt adlyder sin far, byens markante skoleinspektør, der ude og hjemme håndhæver kæft, trit og retning. Vi oplever ham som genert og kuet gymnasieelev i Odenses konservative smørhul, som provokatør og lærerstuderende på seminariet i Haderslev, på fredsmarcher i ind- og udland som utøjlelig menig på jyske og sjællandske kaserner og meget andet.
Undervejs bliver autoritære Mogens til antiautoritære Amdi – en langlemmet lederskikkelse, der tryner undervisere og befalingsmænd på stribe. Han grundlægger Danmarks første kollektiver, før ordet findes, og iscenesætter sig selv som pædagogisk pioner. En forfører, der frygtes af etablissementet og dyrkes af elever, politisk ligesindede, kvinder og journalister.
Da Amdi nægter at klippe sig korthåret og under massiv medieopmærksomhed afskediges fra sit job som lærer, mens hans borgerlige barndomshjem krakelerer og afslører utilgivelige løgne, vender han skolevæsnet og samfundet ryggen. I stedet begiver han sig – med dødsforagt og et hengivent følge i hælene – ud i verden. Først som skibsreder, siden på jagt efter den sag og det kald, som kan matche hans retoriske evner.
Amdi bliver til bygger på flere hundrede mundtlige og skriftlige kilder, granskning af kirkebøger, lokalarkiver, rigsarkiver, avisarkiver, privatarkiver og aktindsigter. Den udspiller sig blandt andet i Slagelse, Sofia, Sydney, Sønder Omme og Søndersø.
Journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen har skrevet bogen, mens skuespiller Thure Lindhardt har bidraget til de mange øjenvidneinterviews. Makkerparret har siden 2016 arbejdet på at nå til bunds i myten og fænomenet Mogens Amdi Petersen, der gennem flere årtier er blevet jagtet af myndigheder og medier

Karen: Du er en Super Carla, Hella.
Hella: Og du er Pippi Langstrømpe, Karen.
Karen: Det her bliver en samtale mellem Super Carla og Pippi Langstrømpe. Det kan kun blive godt.
Hella: Men ved du hvorfor? Fordi vi er Pippi og Super Carla med rigtig mange tårer i os. For det er vi jo, Karen. Vi har begge to været helt nede og spise op, og der er så meget gråd i os også. Dem med de store armbevægelser og dem, der buldrer og råber højest, er jo også meget ofte dem, der er mest ulykkelige.
Karen: Det er rigtigt. Og alt det skal vi i hvert fald også snakke om. Vi må turde at dele ud af arvesølvet.
Hella: Ja – af alt det kiksede og det forfærdelige. Ellers er der ingen, der får noget ud af det. Og det vil vi jo gerne, Karen. At en masse mennesker kan læse den her bog og genkende noget af det, vi snakker om. Det er altid sådan en trøst, når man genkender sig selv og alt sit lort i andre mennesker. Så tænker man: ’Ah, jeg er ikke alene.’ Det vil jeg gerne med den her bog.
-------------
Kom med indenfor, når Hella Joof og Karen Thisted tager livet op til overvejelse i en sommerlang samtale. En åbenhjertig bog om det svære, men også fantastiske, morsomme, vigtige og finurlige i tilværelsen. Vi garanterer: Det bliver ikke kedeligt.

Et dansk drømmehold inden for true crime giver et unikt indblik i, hvordan man kommer fra gerningsstedets mysterier til at stå med en dømt forbryder.
Engagement og indsigt har gjort Ove Dahl og Kurt Kragh til to af landets mest populære formidlere af politiets arbejde. Gennem både bestsellere, tv-optrædener og utallige foredrag har de involveret danskerne i efterforskningen af flere opsigtsvækkende sager. Derfor har de også mødt en lang række vigtige spørgsmål fra læsere og tilhørere:
”Er samfundet mere råt end tidligere?”, ”Hvad betyder fængsel på livstid?” og ikke mindst det helt centrale ”Hvordan opklarer politiet en forbrydelse?”. Med afsæt i især det sidste spørgsmål har de to tidligere drabschefer sat sig sammen for at forklare, hvordan efterforskere griber deres opgave an. De bruger deres erfaring fra talrige sager til at føre læseren fra gerningsstedet via gerningsmandsprofilering og retsmedicinske undersøgelser til dommen og det retslige efterspil.
Samtalebogen er tætpakket med den viden om de processer, metoder og det menneskekendskab, det kræver at samarbejde sig frem til opklaringen af forbrydelser. Læserne hører om en lang række sager, som Ove Dahl og Kurt Kragh har været med til at efterforske. Man lærer nye sider af de to herrer at kende og hører om sager, de ikke før har omtalt.
Bogen er skabt i samarbejde med Stine Bolther, som har stået bag en stribe populære bøger. Herunder Dahl og Kraghs første fælles bestseller Drabscheferne – de største sager. Så det er en dansk true-crime drømmetrio, som igen og med nye sager gør os klogere på noget af det vigtigste arbejde, der findes: Opklaringen af den ultimative forbrydelse.

Kvinders spor gennem historien er overalt omkring os, hvis bare vi kigger efter. Kort over hende tager os gennem Danmark for at beskrive 14 markante kvinder, der har sat deres unikke aftryk på danmarkshistorien.
De råbte ikke nødvendigvis højest, og de var heller ikke frontløbere i kvindebevægelsen. Men gennem deres arbejde gjorde de et indtryk, som gør dem værd at huske den dag i dag.
Vidste du, at Folketingets talerstol er bygget af en kvindelig snedker? At Københavns Universitet blev grundlagt af en kvinde? At der i Frøslevlejren i 1945 sad en kvinde i tysk fangenskab, der havde stået i spidsen for en modstandsgruppe kun bestående af kvinder?
Kvindernes aftryk på historien er overalt omkring os, hvis vi bare justerer vores blik – og dobbelttjekker vores kilder.
I Kort over hende skildres 14 danske kvindeskæbner gennem ord og billeder, hvis spor stadig kan ses, følges og optrevles i dag. På en rejse fra hovedstaden til Hjørring tager forfatterne Sidsel Ana Welden og Inger Christine Løwe læseren på en tur gennem tid, klasse og skiftende opfattelser af køn.
Kvinderne er lige så forskellige, som kvinder er i dag. De tæller alt fra en dronning til en husholderske til en ravkunstner. Det er kvinder, man ikke har syntes var en statue værdig, men de var der og har hver især sat deres præg på historien.
Kort over hende er for alle, der gerne vil læse og spejle sig i en række anderledes kvindehistorier.

Ulla Terkelsen fortæller i en række fængslende nedslag om sit 80-årige liv, som er uløseligt knyttet til den tid, vi lever i.
Mens verden i foråret 1944 nærmede sig slutningen på århundredets mest blodige krig, blev Ulla Terkelsen født i en lejlighed med udsigt over jernbanesporene i Aarhus. I denne levende og livskloge erindringsbog ser hun i glimt tilbage på otte årtier, hvor hun har været i konstant bevægelse.
”Jeg har levet mange steder og tæt ved min tid, spundet ind i den, fordi jeg er reporter og fortæller historier om det, der sker i verden,” skriver hun i prologen.
Ulla Terkelsen har dækket store og små begivenheder med base i blandt andet Warszawa, London, Belfast, København, Washington, New York, Odense, Bruxelles, Skopje, Berlin, Paris, Kabul og Cannes.
Bag de mange navne gemmer historierne sig. Om besættelsens sidste dage, jazzens indtog i Aarhus og de lystfulde tressere i London. Om polsk avantgarde, britisk thatcherisme og irske religiøse konflikter. Om Murens fald, angrebet på tårnene 9/11 og den afghanske tragedie.
Ulla Terkelsen fortæller om det hele og om sit fantastiske liv med et nøgternt og humoristisk blik og med verdenshistorisk schwung.