Søgeresultater: 12

"Kim" er en samling breve og dagbogsnotater skrevet af den danske modstandsmand Kim Malthe-Bruun i tiden under besættelsen. Det er en gribende beretning om en ung mand, der led en tragisk skæbne og som endte med at ofre livet i sin kamp for en bedre verden. Kim blev arresteret af Gestapo på Østerbro under en illegal våbentransport i 1944 og blev indsat i Vestre Fængsel. Mens han sad fængslet skrev han breve til sine forældre og sin forlovede, Hanne. Med ordene: "Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod (...) Tiden er kort, jeg kan ikke rigtig forklare det, men mit sind er fuldkommen roligt" tog han afsked med sine elskede.

Den 6. april 1945 blev Kim ført tilbage til København, hvor han blev henrettet af nazisterne. Hans jordiske rester blev fundet efter befrielsen, og han blev efterfølgende begravet i Mindelunden i Ryvangen. Kim Malthe-Bruun (1923 - 1945) var en dansk sømand og modstandsmand under anden verdenskrig. Han blev født i Canada af danske forældre og kom til Danmark i 1932. Som 17-årig fik han hyre på et skib der sejlede til Finland under Vinterkrigen og herfra nedfældede han i breve og dagbøger sine oplevelser af en verden i opløsning. I 1944 besluttede han at tage tilbage til Danmark for at deltage aktivt i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Samme år blev han arresteret og dømt til døden af Gestapo. Han blev henrettet af nazisterne kort inden befrielsen og ligger i dag begravet i Mindelunden.

Min oldefar (min morfars far), Jens Jacobsen, blev født i 1831 i Alken nær Skanderborg og døde i 1907, 76 år gammel. Han var landsoldat i krigen i 1864, og efter at være såret ved det skæbnesvangre slag ved Dybbøl den 18. april, kom han til København, hvor han tilbragte 4 måneder på et lazaret. Det er af denne grund, at der findes disse breve; for normalt skrev fattige folk på landet jo ikke breve til familien, men når man var så langt væk så længe, var det jo den mulighed for kontakt, man havde. De fleste af brevene er naturligt nok til hans kone, men her er også korrespondance til og fra andre i familien og flere af hans krigskammerater. Alle disse gamle breve - 34 ialt - er her transkriberet fra gotisk håndskrift, og de er skrevet nøjagtigt som de oprindeligt er skrevet med stavefejl, manglende tegnsætning osv. Nogle steder er brevene svære at læse. Brevene har givetvis været læst mange gange, og det er ofte i papirets folder, de har været umulige at tyde. Det er ikke kun interessant at læse beretningerne om landsoldaternes dagligdag og de egentlige krigshandlinger såvel i Fredericia i marts 1864 som ved Dybbøl i april, men vi får også en del at vide om livet hos den fattige landbefolkning.

I alle de år, Herbert Pundik var chefredaktør på Politiken, fra 1970 til 1993, boede hans kone, Sussi, det meste af tiden i deres hus i Tel Aviv. Hver aften de var fra hinanden, skrev han breve til hende om dagens begivenheder.

Breve til Sussi supplerer på den mest selvfølgelige måde de to foregående erindringsbind, Det er ikke nok at overleve og Du kan hvis du tør, og afrunder billedet af en af de vigtigste aktører i det tyvende århundredes danske pressehistorie.

Bogen udkom oprindeligt i 2007.

En brevveksling mellem to af efterkrigstidens vigtigste danske kulturpersonligheder udgives her for første gang. Forlæggeren og forfatteren Ole Wivel og maleren Sven Havsteen-Mikkelsen var begge to en del af den kreds omkring østrigeren Frits Waschnitius, der ivrigt diskuterede kunst og politik i årene op til og i de første år af anden verdenskrig.

Brevvekslingen kaster nyt lys over venskabet mellem de to, ikke mindst den signifikante pause i venskabet i de første krigsår. Men også de tanker, som de hver især gjorde sig i de skæbnesvangre år, hvor Wivel blev mere fascineret af det tyske projekt, end godt var.

Bogen er forsynet med et efterskrift af professor Per Øhrgaard, der har haft adgang til de herrers arkiver.

"Min morfars hemmeligheder" er et levende vidnesbyrd om at være efterkommer til en mand, der traf et valg, som fik fatale konsekvenser. Brevene og rejsen tvinger Peter til at revidere synet på sin morfar. Kan han også tilgive ham?

Denne bog er en revideret og udvidet udgave af 'Kære Hal, kære Koste', brevvekslingen mellem K.E. Løgstrup og Hal Koch om samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig. Med efterskrift af Ove Korsgaard.

Kim Malthe-Bruun tog i 1940 realeksamen fra Stenhus kostskole og blev derefter ungmand på en tremastet skonnert. Han kom ind i illegalt arbejde, blev taget af tyskerne og dømt til døden. Han blev henrettet 6. april 1945. Hans dagbogsnotater og de lange breve til kæresten Hanne Kampmann tegner et billede af en ung mand, der vidste, hvad han gjorde og var rede til at betale prisen for det.

Brevvekslingen mellem Astrid Lindgren og hendes tyske veninde Louise Hartung blev en 13 år lang samtale om bl.a. litteraturens betydning, venskabets kunst og begrænsninger, familieliv, hverdag og politik i efterkrigstidens Europa. Igennem brevene får man såvel et tidsbillede som et vidnesbyrd. De to udvekslede over 600 breve fra 1953 til 1965, hvor Louise Hartung døde.

Gribende fortælling om det danske søskendepar, Ellen og Henrik, som hver på deres måde kæmpede for igen at gøre Europa frit. Hun i Royal Navys lyttetjeneste på den engelske sydkyst og han ved fronten i Nordafrika og Italien. ”Et sjældent indblik i, hvordan krigen påvirkede det enkelte menneske.” Kristelig Dagblad ”Absolut læsværdig.” ★★★★ Berlingske

"Nu dør jeg, og jeg ved ikke
Om jeg har tændt
En lille Flamme i et
Andet Sind, en Flamme,
Som kan overleve mig..."

Kim Malthe-Bruun blev som kun 21-årig henrettet af nazisterne, blot en måned før Danmark blev befriet, for sin deltagelse i våbensmugling for den danske modstandsbevægelse. Men Kim Malthe-Bruun var ikke kun modstandsmand; han var også digter i en klasse for sig. Igennem dagbogsnotater og breve fortæller Bjarne Nielsen Brovst historien om Kim-Malthe-Bruuns barndom og ungdom, om mennesket bag modstanden og digtene, og hvad der drev ham til at blive frihedskæmper. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Maleren Laurits Tuxens liv var rigt på kunst, rejser og arbejde – men også på kærlighed. I Tuxens Breve møder vi den private side af Laurits og hans livs kærlighed Ursule og lærer dem og deres kærlighed at kende gennem deres brevudveksling.

Kresten Andresen var en dansksindet nordslesviger på Vestfronten som skrev breve hjem – indtil han forsvandt sporløst ved Somme i 1916.
Kresten Andresen blev student i 1911 og læste derefter filosofi i København. I 1914 blev han indkaldt og gjorde tjeneste ved Regiment 86. I august 1916 blev han meldt savnet under kampene ved Somme. Hans mor håbede flere år efter krigen stadig på at sønnen var i live, men Kresten Andresen vendte aldrig tilbage. I mellemkrigsårene blev den sympatiske og begavede unge mand kendt i vide kredse, da hans mor i 1919 udgav hans breve og dagbøger med forord af Valdemar Rørdam.
KRESTENS BREVE OG DAGBØGER udgives nu for første gang siden 1919 i en mere samlet form. Hertil kommer en lang række helt nye og hidtil ukendte breve, som dukkede op for nylig i en gammel kommode på en gård i Sønderjylland.
Krestens breve er den vigtigste samling soldaterbreve fra verdenskrigen vi kender her til lands – og det nærmeste vi kommer Erich Maria Remarques bog om Vestfronten.