Søgeresultater: 140

Astrid Lindgren fører dagbog lige fra den dag, Anden Verdenskrig begynder, til den dag, den slutter. Om den store verden og den lille verden, om krigens gang, om livet i familien.

Heinz Wiesenhöfer voksede op i det fremstormende Nazityskland i 1930’erne og blev som soldat i Hitlers Luftwaffe indlemmet i det kolossale militærapparat, da han i 1941 var 19 år og allerede uddannet ingeniør.

"Heinz i Hitlers Luftwaffe" indeholder optegnelser og vidnesbyrd fra et land, som havde tabt 1. Verdenskrig, hvorfor mange ønskede oprejsning. Under nazisternes fremmarch i ’Det Tredje Rige’ lærte alle tyskere at tro på en bedre fremtid, hvor ingen ville sulte, hvor alle fik uddannelse eller arbejde, og hvor Tyskland ville udvikle sig til en stærk stormagt. Ganske få så, hvilken fanatisme, manipulation, vanvid og død, nazisternes ideologi medførte. Klarsynet kom for de fleste først, da løbet var kørt.

I denne bog skriver Heinz om sin opvækst, uddannelse og involvering i krigen, om lemlæstelse og om at slå ihjel for at overleve. Og også om en stormende forelskelse i en dansk pige. Heinz fortæller, at han var glad for ved krigens afslutning ikke at vide, hvad fremtiden skulle bringe.

Heinz ønsker på ingen måde nogen gentagelse af denne epoke, og det er i den ånd, hans vidnesbyrd nu kommer frem.

Susanne Kragh (f. 1957) er bank- og kontoruddannet og arbejdede på folkeregisteret i København, da Heinrich ’Heinz’ Wiesenhöfer i 2008 ønskede hjælp til at finde en dansk pige, han mødte under Anden Verdenskrig. Susanne Kragh, der altid har haft en stor interesse for historie, har med bogen ”Heinz i Hitlers Luftwaffe” hjulpet med at formidle Heinz’ spændende fortælling.

Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året.

ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten.

William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.

ONE DOLLAR MAN er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk "Rejsen til Amerika". Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K.

Gribende fortælling om det danske søskendepar, Ellen og Henrik, som hver på deres måde kæmpede for igen at gøre Europa frit. Hun i Royal Navys lyttetjeneste på den engelske sydkyst og han ved fronten i Nordafrika og Italien. ”Et sjældent indblik i, hvordan krigen påvirkede det enkelte menneske.” Kristelig Dagblad ”Absolut læsværdig.” ★★★★ Berlingske

Da Ingrid Nørup var ved at rydde op i sin afdøde fars hus, finder hun en samling kassettebånd mærket "Krigshelvede". Båndene indeholder farens fortælling om sit årelange ophold i en japansk fangelejr under anden verdenskrig, og efter at have lyttet intenst til båndende i over fire timer beslutter Nørup sig for, at denne historie er værd at skrive ned og give videre. Ingrid Nørup er en dansk forfatter, der er uddannet socialrådgiver. Et arbejde hun bestred i 18 år, før hun var nødsaget til at stoppe på grund af sygdom. Dette gav hende til gengæld mulighed for at påbegynde sin forfatterkarriere, og hun har udgivet flere bøger, heriblandt "Krigshelvede – 3½ år i japansk krigsfangelejr" (1999) og børnebogen "De si’r hun er tosset" (1993) om psykiske sygdomme. Udover sine bogudgivelser er Nørup en flittig kronikør.

Kærlighed i krig og kaos handler om kærlighed, socialt engagement og en kamp for at overleve. Om en 17-årig pige fra en landsby i det sovjetiske Ukraine og en ung københavner, hvis veje krydses i en tysk arbejdslejr under 2. Verdenskrig. Det er et stykke historie, hvor storpolitik, et tilfældigt møde og det daglige hverdagsliv udgør hovedingredienserne, og hvor menneskelig varme og optimisme gøres til handling. I 1942 blev Dusja tvangsforvist til en arbejdslejr i Rostock, hvor hun mødte danske Erik. Han kom til byen i januar 1943 for at tage civilt arbejde for en dansk entreprenør. De forelskede sig og flygtede i april 1945 på falske papirer og midt i krigens inferno til Danmark, hvor de blev gift og siden fik to børn. Efter 11 år i Danmark emigrerede familien til Sovjetunionen, hvor de levede fra 1956 til begyndelsen af 1990’erne. Dusja har rundet de 90 år. Erik døde i 2004, 83 år gammel. Deres livshistorie er på en gang noget helt særligt og samtidig et prisme for den storpolitiske udvikling under den kolde krig. Et dramatisk og smukt billede på, at kærlighed kan overvinde (næsten) alt. Bogen bygger på deres dagbøger og erindringer samlet af deres søn.

»Vi ønskede ikke at vide det,« siger Brunhilde Pomsel, Joseph Goebbels’ tidligere sekretær. Brunhilde Pomsel arbejdede for en af verdenshistoriens værste forbrydere. Fra 1942 til 1945 var hun stenograf for Joseph Goebbels. I denne bog, som udkommer samtidig med dokumentarfilmen af samme navn får premiere, får vi igennem hendes ord indsigt i ondskabens banalitet. Pomsel var, og det vedkender hun sig i dag, en medløber. Det var først efter krigen, at det fulde omfang af nazisternes uhyrligheder, stod klart for hende. Igennem hendes livshistorie konfronteres vi med et spørgsmål om vores personlige medansvar for konsekvenserne af en tilbagevendende nationalisme og populisme. Bliver vores generation den næste til som Pomsel at sige: »Vi ønskede ikke at vide det«? På et tidspunkt, hvor højrepopulismen går sin sejrsgang i verden, tjener denne bog om et de sidste overlevende vidner til naziregimet indre virkemåde som en påmindelse om, at fascismens trussel stadig er nærværende.

Som kun 21-årig blev Kim Malthe-Bruun henrettet af nazisterne den 6. april 1945 - få uger før krigens afslutning. Hans dagbog og breve fra krigens år rummer en nysgerrighed, livskraft og kærlighed, der har hjulpet og inspireret generationer langt ud over hans egen.

Erindringer af K.C. Olsen. Værnepligtig i flåden 1939-1940.

Dietrich Bonhoeffer var en af de største skikkelser i den protestantiske teologi i det 20. århundrede. Samtidig var han en af Det Tredje Riges første og mest konsekvente modstandere. Han var måske den første overhovedet, der advarede mod den forføreriske førerkult, og han var en af de eneste kristne, der så det som kirkens vigtigste opgave at bekæmpe forfølgelsen af jøderne. Først den 9. april 1945, en måned før Tysklands kapitulation, forstummede hans røst, da bødlen lagde løkken om hans hals i koncentrationslejren Flossenbürg.

Bindet dækker hovedsageligt perioden fra 1906 til 1935, men springer også i glimt frem til 1939, da Bonhoeffer beseglede sin skæbne ved at vende hjem til Tyskland lige før krigsudbruddet. »Den, der tror, flygter ikke.« Det er i stort format et teologisk drama, der viser kristendommen i kød og blod og som en kamp på liv og død. Peter Tudvad (f. 1966) er en dansk filosof og forfatter. Han har i sin karriere særligt beskæftiget sig med teologisk filosofi og er populært mest kendt for sine værker om Søren Kierkegaard.

OMKRING 6000 DANSKE STATSBORGERE gjorde under Anden Verdenskrig frivillig tjeneste ved Østfronten. En af dem var Harald, som den 30. juni 1941 lod sig indrullere i Waffen-SS og samme dag indviede sin nye dagbog, en notesbog i mørkt stift bind, med ordene: "Fra i dag er jeg indtrådt i Waffen-SS..." De næste to et halvt år blev dagbogen hans tro følgesvend i felten. I perioder dagligt og yderst sjældent med mere end en uges mellemrum skrev Harald i dagbogen om sine oplevelser, om den lange ventetid og rejsen mod slagmarken, om kulden, kedsomheden, tvivlen og de barske realiteter, da Frikorps Danmark endelig nåede frem til fronten.
Dagbogen giver et fantastisk indblik i forholdene for de mange danskere, som kæmpede ved Østfronten. De tre forfattere har forsynet bogen med en indledning om dagbogens historiske kontekst samt et fyldigt noteapparat. Bogen afsluttes med et essay, som diskuterer nogle af de temaer, der præger den nyere forskning i Anden Verdenskrig, nemlig gerningsmændene, deres overgreb og motivering. Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith er en historiker-trio bundet sammen af deres interesse for de danskere, der kæmpede i Waffen SS under 2. verdenskrig - et emne, de også tidligere har behandlet i deres bestseller "Under hagekors og Dannebrog – danskere i Waffen SS 1940-45" fra 1998.

”Fremragende.” Ian Kershaw Traditionelt har forskningen i Anden Verdenskrig primært beskæftiget sig med forholdet mellem Hitler og Stalin og Østfronten. Alliancen mellem Mussolini og Hitler er imidlertid afgørende for at forstå Hitlers vej til magten. I 1920’erne var Hitler voldsomt fascineret af Mussolini. I 1930’erne tog den fascistiske alliance form, og de to diktatorer skiftedes til at besøge hinanden. Deres forhold baserede sig på møder under fire øjne, lovprisende tilkendegivelser og nøje koreograferede optrædener. Drømmen om en Ny Orden som et alternativ til de europæiske stormagter var virkelig. I de kommende år skulle det proklamerede venskab vise sig fatalt for verdensfreden. I sommeren 1943 besatte nazisterne Italien, og Mussolini blev helt og holdent afhængig af Hitlers nåde. Hitler havde til gengæld mistet en allieret, der havde bidraget til at legitimere hans nazistiske ambitioner. Krigen var kommet til et vendepunkt. MUSSOLINI OG HITLER klargør med afsæt i ny forskning, hvordan Mussolini langtfra var den politiske amatør, eftertiden har gjort ham til. Nok var det fascistiske Italien mindre ideologisk funderet end Nazityskland, men Mussolini var Hitlers læremester udi selviscenesættelse og folkeforførelse.