Søgeresultater: 34

Som 34-årig bliver Nicole W. Fox ramt af en livstruende kræftsygdom. Efter store operationer, genoptræning og kemoterapi erklæres hun rask. Men få år efter vender sygdommen tilbage med fuld styrke. Og denne gang helt uden nåde. Spredningen er fatal, og der er ingen helbredelse.

Nicoles verden falder fra hinanden. Hun er enlig mor til fire, små børn, og hun har seks måneder tilbage at leve i. Med de dystre statistikker og en krop, der langsomt krakelerer, kaster hun sig nu ud i sit livs hårdeste kamp. Canceren udfordrer hendes styrke, angriber hendes krop, og sideløbende rammes hun af talrige følgesygdomme. Stærk kemoterapi og afhængighedsdannende medicin smadrer hendes værdighed. Angst, skam og ensomhed bliver de nye følgesvende. Og slutteligt knuses hendes hjerte. Den sidste intakte del af hende.

Dette er historien om en mor, en kvinde og et menneske, der nægter at give op. I et kapløb mod uret, og med en krop, der langsomt nedbrydes, kæmper hun for alt, hvad hun har kært. Fremad, fremad – aldrig tilbage, er hendes motto. Uanset, hvor ondt det gør. Og i en kombination af stærk medicin, en vilje af stål og de primitive værktøjer, hun finder undervejs, lykkes det hende mod alle odds at sejre over dødsdommen.

Nicole W. Fox, f. 1963, er opvokset nær Bristol i Storbritannien. Hun bor i dag i Hejls syd for Kolding. Hun er uddannet engelsk korrespondent ved Røde Kors og har efterfølgende arbejdet mange år indenfor modebranchen. Fabergés Hemmelighed er hendes debutroman – delvist inspireret af barndommen i en britisk RAF-familie og et længere ophold i San Rafael i USA og sammenflettet i parallelfortælling gennem verdenshistoriens store epoker. Romanen er første del af en spændingsserie med politimanden Alex Nash som gennemgåede figur.

Den verdenskendte svenske krimiforfatter, Henning Mankell, kører galt i sin bil en vinterdag. Bilen er totalskadet, Mankell har umiddelbart ingen alvorlige mén, men lader sig for en sikkerheds skyld røntgenfotografere. Resultatet er en kræftdiagnose, som han får i januar 2014. Dette er rammen om Henning Mankells nye bog. EN ALVORLIG HISTORIE OM GLÆDEN VED LIVET er en selvbiografisk bog, der imidlertid handler meget mere om det levede liv end om døden. Sygdommen giver Mankell inspiration til at skrive om, hvad det vil sige at være menneske. Med afsæt i både kulturhistorien og i sin egen farverige historie på flere kontinenter skriver Mankell om kærlighed og jalousi, mod og angst – og om en stædig livslyst, som trænger sig mere og mere på.

Hans Jakob Helms inviterer os med ind i det mandlige følelsesunivers, når han med både alvor og humor fortæller sin egen historie om at få konstateret prostatarkræft som 53-årig og på den måde blive truet på både livet og potensen. Ikke mindst udsigten til tab af potens og alle overvejelser om livet uden sex åbner for en skrøbelighed og angst, som man sjældent delagtiggøres i som læser, og som er tabu for mange mænd.

Hensigten med bogen er at vise, at der er et liv på den anden side af prostatakræft – ovenikøbet et godt liv!

Nadja bliver gravid som 17-årig og føder sin første søn som 18-årig. Forholdet til faren varer kun kortvarigt, hvorefter Nadja bliver alene med sønnen Sebastian. Hverdagen er svær at få til at hænge sammen for den unge mor, der kæmper hårdt med studierne og en stigende træthed, der til sidst tvinger hende fra skolebænken. Det viser sig, at Nadja lider af en sjælden type uhelbredelig leukæmi, der truer med at tage livet fra hende. Lykkeligvis responderer Nadja meget godt på den nye type kemoterapi, og hun kan langsomt vende tilbage til livet igen. En af drømmene er om en hel familie, og det kommer inden for rækkevidde, da hun møder sit livs kærlighed, der trods dystre udsigter holder fast i sin kærlighed til Nadja. De to har et inderligt ønske om at udvide familien, hvilket sker, da Nadja føder Elias, der desværre dør som spæd og bliver deres lille engel i himlen. Allerede et år efter føder Nadja deres anden fælles søn, Sakarias, der i dag er en sund og rask dreng på fem år. Virkeligheden er dog fortsat et liv med kræft for den lille familie, der kæmper benhårdt mod sygdommen hver dag, men finder stor styrke i deres kærlighed til hinanden og til livet.

VILJEPIGEN er en stærk og livsbekræftende historie om at være ung og ramt af en alvorlig og uforståelig sygdom med kemobehandlinger, en omfattende operation og barske tanker om det, der mon venter – livet eller døden? Men det er også en fortælling om at vende modgang til styrke og komme ud på den anden side, om at turde tro på fremtiden og gå benhårdt efter lykken.

”Kræft, sagde overlægen, som jeg i øvrigt aldrig havde set før. Kræft!” I 2017 fik Arne Notkin den skræmmende besked, som så mange danskere oplever hvert år. Men han fik den kun, fordi han stædigt og ihærdigt insisterede på de afgørende undersøgelser, der afslørede kræften i tide, så den kunne behandles. Dette er hans personlige fortælling om mødet med det danske sundhedsvæsen – på godt og ondt. Bogen er samtidig en søgen efter svar på de mange spørgsmål, man støder ind i som kræftpatient, og som Arne Notkin har talt med en række eksperter om: - Hvad har man ret til som patient, og hvordan opnår man sin ret? - Kan man påvirke sin kræftsygdom med tankens og psykens kraft? - Kan man kæmpe mod kræft? - Kan der gøres mere for at undgå bivirkninger og senfølger? - Hvad kan man selv gøre for at klare behandlingerne bedre? - Hvad risikerer man, hvis man vælger alternativ behandling? - Hvordan bekæmper man angst for tilbagefald? - Kan der komme noget godt ud af et kræftforløb?

Hvordan kommer man videre i livet, når man 35 år gammel har haft døden hængende over hovedet, og ens håndboldkarriere er slut? Gennem hele sin håndboldkarriere har Daniel Svensson fulgt sin fars råd: ”Spil bolden, hvor den ligger.” Den stærke københavner har vundet medaljer, spillet på landsholdet og været professionel i Spanien og Tyskland. Men da Daniel Svensson kort inden VM 2013 får beskeden om, at han har kræft, vendes alt på hovedet. Hvordan spiller man bolden, når man ikke ved, hvor den ligger? Kampen mod kræft er ikke en sportsdisciplin. Daniel Svensson overvinder sygdommen og kæmper sig tilbage på topplan – for derefter atter at få konstateret kræft. Og var første gang slem, er anden gang meget værre. I DER ER KUN DAGE fortæller Daniel Svensson om kampen for at overleve, og hvad de to kræftforløb har gjort ved ham som menneske. Om beskidt spil, slagsmål, skader, sejre og svigt. Men også om triumfer, kærlighed og om at kaste sig ud på dybt vand i Vild med dans.

Endnu inden de nyforelskede Ken og Treya Wilber kommer af sted på bryllupsrejse, får Treya konstateret brystkræft, og deres liv er forandret for altid!

Brian Holm havde altid følt sig som en jernmand. Et utal af gange gennemførte han verdens hårdeste cykelløb. Han brækkede arme, ben, håndled og kraveben uden at kny. Men da han i 2004 efter karrierens afslutning fik konstateret tarmkræft, punkterede det hele. Alle illusioner om usårlighed brast, da han mærkede dødens tag i nakken. Den sidste kilometer er hans historie om kampen gennem et kræftforløb og om at vende tilbage til livet som en ændret mand - både fysisk og psykisk. Det er historien om at tage sig sammen og sætte sit liv i perspektiv. Efter sygdomsforløbet startede Brian Holm sin egen kræftindsamling, ”La Flamme Rouge”, som mødte stor opbakning i cykelverdenen, men det skulle vise sig ikke at være så ligetil.

En fin og ærlig beretning om at være voksen datter til en meget syg far og miste ham.

Hvad sker der med én, når ens far bliver alvorligt syg? Hvordan er det at miste en forælder? Julie Top-Nørgaard mistede sin far efter et par års sygdomsforløb. Hun skriver om forløbet fra den pårørendes position – som mor til to mindre børn og midt i livet, travl med arbejde og uddannelse, og nu også travl med møder med hospital, offentlige instanser og pasning af sin syge far, som har behov for både omsorg, tid og hjælp til praktiske ting. Julie Top-Nørgaard skriver usentimentalt om de store følelser og er hudløst ærlig om det at klare at være voksen med en syg forælder uden at bukke under selv.

"Jeg sidder sammen med min far i opholdsstuen på Sankt Lukas Hospice. Han har ikke mere at fortælle, ikke mere at bede om, ikke mere at spørge om. Bare een ting: Hvad med rollingerne, har de det godt? Ikke andet end det. Hans vindue til verden trækker sig sammen, krymper. Han kan se mindre og mindre ud ad det, og jeg kan se mindre og mindre ind ad det." (citat fra bogen)

Pressen skriver:

»En fin og tænksom lille bog.«
– Tine Byrckel, Information

»Julie Top-Nørgaard […] kan den kunst at skrive om noget helt almindeligt som at miste en forælder, uden at det bliver følende og sentimentalt.«
**** – Edel Hildebrandt, Politiken

»Historien er trist og sørgelig, alligevel findes livet på hver eneste side, og Top-Nørgaard beskriver i et finurligt og særligt sprog.«
**** – Julia, Femina

Efter et barskt og længerevarende sygdomsforløb dør Joys datter Signe af en hjernetumor, som det viste sig, hun havde levet med siden teenageårene, og som i årenes løb havde været årsag til de personlighedsforstyrrelser, der førte til selvmordstanker og flere nytteløse indlæggelser på psykiatrisk hospital. Først da Signe bliver fundet bevidstløs i sin lejlighed, og en læge ved indlæggelsen observerer nogle mistænkelige trækninger i hendes ene ben, bliver hun scannet. Den scanning forandrer fuldstændig livet for Signe og familien og fører til to operationer med tre års mellemrum og mange behandlinger. Fortællingen beskriver de udfordringer, man støder på i det danske sygehus- og social- og sundhedsvæsen, når alvorlig sygdom bliver et livsvilkår, og om omkostningerne for den nære families relationer. Men også om dejlige stunder med optimisme, glæde og gode oplevelser, som da Signe møder den mand, hun bliver gift med, en måned før hun dør. Signes egne dagbogsnotater fra tiden før den rigtige diagnose og under hele sygeforløbet er anvendt i fortællingen. Bogen er en mors beretning om kampen mod tumoren, om håb og kærlighed, om dejlige stunder med glæde og optimisme. Og den store sorg det er at miste et barn

"Hvad stiller man dog op, når ens baby pludselig får konstateret kræft? Jo, man tuder i timevis, råber ad sygeplejersker og læger … alt imens man skriver frustrationerne ud af kroppen. Det er i hvert fald det, jeg gør, da min lille Ella får stillet diagnosen leukæmi i december 2009. Straks efter indlæggelsen åbner jeg min laptop og blogger løs om livet på Rigshospitalets Børnekræft-afdeling (…) Her begynder historien om sorgen over at stå med et alvorligt sygt barn. Om kampen for at føle sig hørt og mødt på en fortravlet afdeling, der er voldsomt præget af nedskæringer og urimelige arbejdsbetingelser for personalet. Om en helt almindelig familie i en helt usædvanlig situation …" Sådan indleder Dorte Falkenberg Rasmussen (f. 1974) sin dagbog om, hvordan det er, når verden med ét ramler sammen. Fortællingen, som forfatteren leverer med både humor og bid, er oplagt at læse for såvel pårørende til alvorligt syge børn som sundhedsfagligt personale. Dorte blogger på kemoland.dk