Søgeresultater: 59

Da Madeleine Albright i 2001 forlod jobbet som USA’s første kvindelige udenrigsminister, spurgte journalister hende om, hvordan hun gerne ville huskes. Hendes svar lød: ”Jeg vil ikke huskes. Jeg er her stadig og har meget mere, jeg gerne vil udrette. Selv om det lyder svært, ønsker jeg at hvert nyt kapitel i mit liv bliver endnu mere interessant end det sidste.” På det tidspunkt overvejede eks-udenrigsministerAlbright sine muligheder: Hun kunne skrive, undervise, rejse, holde taler, starte en forretning, kæmpe for demokrati, hjælpe med at styrke kvinder, lave kampagner for politiske kandidater – og bruge mere tid med sine børnebørn. Hun besluttede at gøre det hele. I næsten 20 år har hun været i konstant bevægelse, mens hun har navigeret i en halv snes forskellige professioner og været op at toppes med præsidenter og statsministre. Hun har på samme tid været pioner og givet stemme til millioner, der længes efter respekt, uanset køn, baggrund og alder. Bogen er skrevet i samarbejde med Bill Woodward.

Det er årene fra besættelsens ophør til i dag, Mogens Fog skildrer i dette andet bind af sine erindringer, og få har vel været så aktiv og dybt engageret i såvel politik som universitetsforhold som netop han.

Det er derfor kun naturligt, at hans Efterskrift falder i flere afsnit, for hans bevægede liv har i højere grad end de flestes været inddelt i skiftende perioder.

Den første var knyttet til politik. Det er folketingsårene fra 45 til 50, hvor Fog sad som minister for særlige anliggender. Det er retsopgøret og øst-vest-konflikterne og optakten til den kolde krig, der bragte splittelse mellem de tidligere modstandskammerater, det er den bevægede polemik om »Fredens Tilhængere« og hans eget forhold til DKP, som han gør nøje rede for.

De senere år er viet universitetet og hans tid som rektor. Han lægger ikke skjul på vanskelighederne grundet den store tilgang og beskæftiger sig indgående med studenteroprøret og de demonstrationer og episoder, som dengang var et særsyn og som krævede den ro og det kølige overlæg, som vel kun han var i besiddelse af.

Det sidste kapitel er viet otiets år. Det er en klog mand, der ser tilbage på et begivenhedsrigt liv, og som nøgternt videregiver sine førstehåndsoplevelser til læseren.

I denne meget personlige bog beskriver Hillary Rodham Clinton, hvordan det var at kæmpe mod Donald Trump, hvilke fejltagelser hun begik, hvordan hun har håndteret det chokerende nederlag, og hvad oplevelserne har lært hende. Med humor og ærlighed fortæller hun, hvad det krævede at komme på benene igen – af ritualer, af relationer og af råben af tv’et. Hun skriver også om udfordringerne ved at være en stærk kvinde i offentlighedens søgelys, om kritikken af hendes stemme, hendes alder, hendes krop, og om hvordan alle kvinder i politik mødes af dobbeltmoral, når de udtrykker vrede eller viser ambitioner. Hun viser os, hvor hendes styrke kommer fra, hvordan man finder sine sande værdier, og hvordan man kommer videre på trods af modgang. På den måde er bogen ikke bare en guide til at klare sig i politik, men i livet generelt.

Pressen skriver:

»Fuld af egne, blodsprængte følelser - fra forbitrelse og vrede over skyldfølelse og til oprigtig forundring.« – Politiken

»En obduktionsrapport over et af de mest smertelige og overraskende nederlag i amerikansk historie.« **** – Berlingske

»Politisk underholdning i topklasse.« **** – Ekstra Bladet

»En fremragende læseoplevelse.« – bogblogger.dk

Fra vodkanætter i det kommunistiske Warszawa til et Athen på randen af økonomisk kollaps, fra Swinging London til et Paris hårdt såret af terrorangreb, udenrigskorrespondenten Ulla Terkelsen har i godt fem årtier rejst Europa tyndt og igen og igen befundet sig lige midt i historien. I denne bog fortæller hun om sit Europa. Det er en personlig beretning, fortalt med sans for det medmenneskelige, det sjove og det rørende. Ulla Terkelsen trækker tråde fra efterkrigstiden frem til i dag og tegner et portræt af et kontinent i knibe og krise - men også af at europæisk folk, der selv i vanskeligere tider end disse har evnet at bevare håbet.

Gorbatjovs selvbiografi er en rørende fortælling om den fattige bondedreng, der blev leder af et
af verdens største imperier. Om hans barndom under Anden Verdenskrig og hans livslange kærlighed til sin kone, filosoffen Raisa. Om hans forsøg på at reformere kommunismen indefra, og hans indsats for at bringe en ende på det våbenkapløb, der i en årrække truede med at sprænge verden til atomer.
Med Gorbatjov sluttede Den Kolde Krig – en indsats, der i 1990 indbragte ham Nobels Fredspris. Året efter var det slut. Et mislykket militærkup tvang Gorbatjov til at fratræde posten som præsident. Hans reformer led skibbrud og Sovjetunionen gik i opløsning. Nu, mere end tyve år senere, fortæller han endelig hele sin egen historie.

"...ubehagelig, men fascinerende rundtur i Kremls politiske maskinrum"
- Weekendavisen

FRA MIN TID er en række nedslag i personlige oplevelser, historiske begivenheder, politiske problemstillinger og debatindlæg, fortalt af en af de seneste halvtreds års mest markante politikere. Gennem denne erindringsmosaik giver Preben Wilhjelm en skarpsindig og underholdende skildring af en periode i voldsom forandring.

"På Slotsholmen" er beretningen om det politiske spil bag de lukkede døre. Hans Engell fortæller om dramatiske oplevelser, om skandalesagerne, om de politiske slagsmål – også bag scenen. Han går tæt på de centrale personer i dansk politik og besvarer spørgsmålet: Hvordan kunne Tamil-sagen få det katastrofale forløb, den fik?



En veloplagt øjenvidneberetning fra en spændende periode i dansk politik.

Hans Engell (f. 1948) blev valgt ind Folketinget i 1984, og frem til sin tilbagetræden fra politik i 2000 nåede han både at være formand for Det Konservative Folkeparti og forsvars- og justitsminister. Efter Hans Engell forlod politik, blev han chefredaktør på Ekstra Bladet og har sidenhen skrevet en lang række anmelderroste bøger om dansk toppolitik.

"I strømmen af politiske biografier, erindringsbeskrivelser og portrætbøger er Hans Engells "På Slotsholmen" uden sammenligning årets bedste." – Børsen



"Masser af replikker, mange kig ind i ministermøder, fortrolige samtaler – alt skildret med sans for humor og selvironi." – Ekstra Bladet



"Hans Engells nye bog giver et underholdende, kompetent og varieret indblik i politiske beslutningsprocesser foran og bag kulisserne, i ministerier og i den konservative folketingsgruppe." – Berlingske Tidende

12 år gammel sætter Christian Zwettler kursen efter Den Røde Stjerne. Hvor hans jævnaldrende drømmer om at blive pop- eller sportsstjerner, drømmer han om at gøre oprør og tager Spartacus, Che Guevara og Andreas Baader som sine idoler. Christian begynder at forme sig selv som revolutionær. Han er en kriger. På vej væk fra et hjem i opløsning. I gadekamp med nynazister og politi over hele Tyskland lærer Christian at slås, som 25-årig danner han sin egen revolutionære celle i København, og da et bankrøveri slår fejl, fortsætter kampen som statens fange. Også selv om de andre indsatte, dem, han vil befri, ikke fatter et ord af, hvad han har gang i. Efter tre år kommer Christian ud. Det er 1995, og hans forestilling om at lede en væbnet revolution har ikke rigtigt tiden med sig. Men Christian holder fast, hvor andre giver slip. Alene kaster han sig ud i jagten på den næste front. Jeg revolutionær er en historie om at kæmpe mod alle odds og fare vild i forsøget på at gøre noget rigtigt. Det er en historie om, at man skal lytte til andre, hvis man vil lave verden om.

Stor var jublen hos partiet Venstre, da vidunderdrengen og tidligere landsformand i VU 28 år gammel blev den første borgerlige borgmester i Fredericia siden 1918. Men hurtigt gik det skævt. For da Banke satte sig i borgmesterstolen, blev det begyndelsen på en nådesløs karrieremæssig og menneskelig deroute. Historier i pressen om misbrug af kommunens MasterCard til private formål var det mindste. Langt værre var det massive narkotikamisbrug, som Thomas Banke bevægede sig ud i. Mens Banke stod i spidsen for en af landets største kommuner, var han misbruger og tog al den medicin, han kunne komme i nærheden af. I bogen fortæller Thomas Banke hudløst ærligt om et yderst dramatisk forløb, om de bagvedliggende begivenheder og om sit eget syn på sagen. Banke er helt på det rene med, at han ikke er et uskyldigt offer, og han skåner på ingen måde sig selv, når han reflekterer over sit misbrug. Det er en bog om en ufattelig menneskelig nedtur, men også en bog om at rejse sig igen.

Holger K. Nielsen – eller Holger K. som alle kalder ham – fortæller om sin udvikling fra at være ung mand med partisantørklæde til at blive familiefar og parcelhusejer, uden at han af den grund har givet køb på sin drøm om en socialistisk, demokratisk verden. Holger K. valgte tidligt SF som sit parti. Socialisme var efter hans opfattelse garantien for et retfærdigt samfund, men det skulle vel at mærke være en demokratisk socialisme. Sidst i 70‘erne tog han som arg modstander af EF til EF-Parlamentet for at arbejde, men han erkendte hurtigt, at det, der skete i Europa, var noget, danskerne måtte forholde sig til. Det ville ikke forsvinde, bare fordi vi lukkede øjnene. EF og siden EU blev en væsentlig del af Holger K.s liv. Hans tro på, at vejen til en bedre verden går gennem det internationale samarbejde, og hans trang til at dæmme op for de stores mulighed for at handle hen over hovedet på de små har drevet hans EU-politik. Det har også gjort ham til en central figur, der på afgørende tidspunkter har formuleret væsentlige dele af Danmarks Europapolitik.

Danmarks første kvindelige partiformand, vicestatsminister, generalsekretær og kommandør af 1. grad. Det er ikke fine titler, der har manglet i Mimi Jakobsens liv. Bag det imponerende CV gemmer der sig et varmt, karismatisk og resultatorienteret menneske med en usædvanlig politisk tæft, men også med en usvigelig manglende selvtillid, som hun har formået at skjule for offentligheden. Et menneske, der har oplevet store vendepunkter, både privat og karrieremæssigt. Mimi Jakobsen har med lige stor naturlighed færdedes på de bonede gulve og blandt folk, der kender til livets bagsider, og hun har først og fremmest søgt at holde fast i nogle grundlæggende værdier som ligefremhed og menneskekærlighed; også selvom det til tider har kostet dyrt. Her er hendes egen fortælling om det politiske liv bag kulisserne, om de mange op- og nedture både arbejdsmæssigt og privat, om hendes opvækst i Gladsaxe med en kendt far, og hvad den kom til at betyde livet igennem. Alt sammen i bedste Mimi-stil berettet med humor og selvironi, men også med den ærlighed, der gjorde hende kendt og beundret igennem flere årtier.

Erhard Jacobsen fik allerede øje på det i starten af 1970'erne: Socialdemokratiet var splittet mellem at være et arbejderparti og et elitært, venstreorienteret parti. Efter lange overvejelser drog han i 1973 konsekvensen, brød med partiet og dannede Centrum-Demokraterne. Og hvilket brud! Den populære borgmester fra Gladsaxe havde ikke problemer med at skaffe de nødvendige underskrifter, og resultatet blev jordskredsvalget i 1973, hvor Erhards nye parti stormede ind i dansk politik. I biografien ”Erhards sofa” fortæller Erhard Jacobsen med sin velkendte entusiasme og iver selv historien. Han skriver om sin baggrund, om bruddet med Socialdemokratiet, om den til tider hetz-lignende mediedækning af hans person og om den lange kamp for at skaffe det lille midterparti indflydelse. Den danske politiker Erhard Jacobsen (1917-2002) var oprindeligt medlem af Socialdemokratiet, men stiftede i 1973 Centrum-Demokraterne og var formand for partiet frem til 1989. Erhard Jacobsen var medlem af Folketinget 1953-95 og borgmester i Gladsaxe 1958-74. Han har desuden været medlem af Europa-Parlamentet og minister for økonomisk samordning i Poul Schlüters anden regering 1987-88.