Søgeresultater: 10

Knud Rasmussen var Danmarks mest berømte polarforsker og eventyrer. Han, der var halvt grønlænder, rejste på adskillige ekspeditioner til Grønland og andre arktiske egne, bl.a. p den opsigtsvækkende 5. Thule-ekspedition fra Grønland og helt til Sibiriens kyst, hvor han på enestående vis kortlagde inuitternes udvikling og kultur.

Biografien om Knud Rasmussen er en del af en ny serie med korte biografier om kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender.

Anne-Sofie Strom Wesche (f.1973), er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har skrevet biografier om bl.a. Helle Virkner, Poul Reichhardt og Kirsten Walther.

Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året.

ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten.

William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.

ONE DOLLAR MAN er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk "Rejsen til Amerika". Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K.

Under 2. Verdenskrig satte en lang række modige danskere livet på spil for at bekæmpe besættelsesmagten, og de kom til at spille en afgørende rolle for krigens udfald. Det var dog langt fra alle, der overlevede det farlige arbejde, og de, der gjorde, kom sig aldrig over de psykiske og fysiske mén, de fik under krigen.

Vagn Jeldtoft Jensen var ganske ung, da krigen brød ud, og alligevel valgte han at blive en del af modstandsbevægelsen. "Vi kendte betingelserne" er hans erindringer om den skjulte kamp mod overmagten med særlig fokus på englændernes faldskærmsnedkastninger af våben og ammunition.

Bogen fortæller ikke kun om Vagn Jeldtoft Jensens oplevelser under 2. Verdenskrig, men også om hans barndom og ungdom i mellemkrigstiden i en fattig nordjysk familie, hvor der ikke altid var penge nok, men der til gengæld aldrig manglede kærlighed eller opbakning. Vagn Jeldtoft Jensen var en dansk modstandsmand og forfatter. I 1996 udgav han bogen "Vi kendte betingelserne" om sine oplevelser under 2. Verdenskrig.

"Der var Holbergs sorte degn, og der var Christian den Syvendes page Moranti, og så var der alle dem, som vi ikke hørte om – 100.000 sorte afrikanere, der blev gjort til nyttige danske slaver og siden stuvet af vejen i historiens store glemmebog.

Hvorfor er de danskes afrikanske slaver skrevet ud af Danmarks historie? Fordi de var sorte? Fordi vi skammer os? Eller fordi denne dystre del af dansk historie strider så eklatant mod vores nationale selvopfattelse? Plejer vi ikke at vedstå arv og gæld?"

I "Slavernes slægt" fortæller Alex Frank Larsen om et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Han lader de mange efterkommere af de danske slaver komme til orde og fortælle deres egen slægtshistorie, så vi kan forstå, hvad der blev af alle de mennesker, vi så nødigt taler om i dag. Mange af deres efterkommere bor i dag i det Danmark, der i vid udstrækning er bygget på slavernes hårde og umenneskelige arbejde. Journalist Alex Frank Larsen er hædret med Cavling-prisen og kendt for TV-afsløringer om tamilsagen og lægers misbrug af det hvide snit og LSD. I Kongehusets joker forener han et mangeårigt engagement i slavetidens historie med sine erfaringer som dybdeborende journalist for at fortælle om et af de mange slavegjorte børn, der skulle være eksotisk pynt, men blev hvirvlet ind i tidens store dramaer.

"Eftersøgt Mand retter Revolverskud mod Politi og dræbes i Lejlighed paa Østerbro. Den eftersøgte havde drevet illegal Virksomhed."
I september 1942 dræbte dansk politi en ung mand med 12 pistolskud. Den dræbte var englændernes "Chief Organizer in the Field" og var blevet sendt over for at arbejde på Danmarks Befrielse.

Christian Michael Rottbøll var under besættelsen S.O.E.’s første faldskærmschef i Danmark. Han faldt i en alder af kun 25 år, men havde forinden nået at sætte et kraftigt fingeraftryk på modstandsarbejdet.

Denne biografi skildrer mennesket og patrioten Christian Michael Rottbølls korte men eventyrlige liv. Fra hans barndom og ungdom som godsejersøn på Børglum Kloster over deltagelsen i Den Finske Vinterkrig 1939-40 til arbejdet som S.O.E.- chef i Danmark.

"Et smukt og helstøbt værk, der rækker stafetten videre til nye generationer – en både smuk og sober hyldest til et på alle måder modigt og uselvisk menneske." – Weekendavisen

"Et underspillet drama om et højst usædvanligt menneske med et højst usædvanligt liv." – Politiken Klaus Skot-Hansen (f. 1935) er en dansk forfatter og jurist. Han har blandt andet skrevet bogen "Faldskærmschef fra Børglum Kloster" om patrioten og modstandsmanden Christian Michael Rotbøll.

For første gang fortælles historien om en af de største humanitære skikkelser i det 20. århundredes Danmarkshistorie: Bernhard Arp Sindberg. 

I december 1937 falder den kinesiske hovedstad, Nanjing, og den japanske hær går amok i et orgie af vold, mord og gruppevoldtægter. I løbet af seks uger bliver hundredtusindvis af civilister og krigsfanger myrdet. Den danske opsynsmand på F.L. Smidths cementfabrik, Bernhard Arp Sindberg, åbner fabrikkens porte, og 10.000 civile kinesere slår sig ned på området uden for japanernes rækkevidde.

Sindberg var en skæv eksistens, der i en kort periode trådte i karakter for derefter at vende tilbage til glemslen. I bogen følger vi ham fra hans barndom i Aarhus og på hans første eventyr som sømand til de dramatiske 104 dage som redningsmand for tusindvis af mennesker.

Op gennem 1800-tallet, hvor kvinder primært var henvist til hjemmet, kødgryderne og børnepasningen, gik Renna Hauch (1811-1896) den modsatte vej og blev en af landets første, markante kvindesags-forkæmpere.

Hun udfordrede den almene holdning i samfundet til, hvad mænd kunne, og hvad kvinder ikke kunne - og overtrådte gerne normerne. Fx svømmede hun i den lokale skovsø, droppede krinolinen, der holdt nederdelen ude, lod sine unge døtre spadsere alene i skoven med unge mænd og var frisindet i forhold til børneopdragelse, seksualitet og identitet.

DRISTIG SOM EN MAND   - som hendes ægtefælle, digteren Carsten Hauch beskrev hende i et digt - er fortællingen om en kvinde, der ikke lod nøje med den rolle, der var hende givet og i stedet kæmpede for noget mere og bedre. Hun var på alle måder anderledes og rabiat; så rabiat at hun meldte sig ud af Dansk Kvindesamfund, fordi hun ikke syntes, at de andre kvinder var radikale nok i deres kvindeoprør.

Og DRISTIG SOM EN MAND er en historisk biografi, der sætter nogle af nutidens emner om ligestilling, kvindeoprør og identitet i et nyt lys med fortællingen om en kvinde, der på alle måder var forud for sin tid og lod sig opsluge af det moderne gennembrud og dets muligheder. Hun var en væsentligt figur i det kulturelle miljø dengang og mødtes med og havde indflydelse på folk som H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger og Georg Brandes.

Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Journalisten Kjeld Koplev, der i dag er pensioneret, fortæller i "Journalist på trods" om sine 40 år i Danmarks Radio, hvor han gennem hele sin karriere holdt fast i den klassiske idé om journalisten som den, der er parat til at bide magthaverne i haserne. Han har kæmpet for ytringsfriheden og oplevet stor politisk modstand, og så har han været med gennem en turbulent tid, hvor DR var under voldsomt politisk pres. Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.

For 38 år siden bragede Anne Linnet Band ind på den danske musikscene og blev i folkemunde udødeliggjort som Anne, Sanne og Lis. Med efternavnene Linnet, Salomonsen og Sørensen skabte de sammen en række hits som "Det er ikke det, du siger" og "Måne, sol og stjerner", som de i de følgende år turnerede landet tyndt med.

ANNE, SANNE OG LIS er historien om en trio, der blev pionerer for generationer af stærke kvinder og revolutionerede dansk pop og rock. Det er samtidig fortællingen om tre store personligheder, hvis private historier med op- og nedture er en markant del af dansk rocks udvikling fra nichemusik til populærkulturelt forsidestof og millioner af solgte plader.

Trioen gik hver til sit efter blot et par år sammen, og ANNE, SANNE OG LIS fortæller også historien om de strålende solokarrierer, de hver især siden skabte, og frem til i dag, hvor de igen står på scenen sammen hen over sommeren 2019.

Bogen, der er rigt illustreret, er skrevet af den rutinerede musikskribent Jan Eriksen, der har skrevet om og interviewet Anne, Sanne og Lise mange gange hen over de seneste 30 år.  

Da nyheden om, at bolsjevikkerne havde henrettet den russiske zar og zarina og alle deres børn, nåede enkekejserinde Dagmar i hendes sommerbolig på Krim, nægtede hun først at tro det. Hos hendes familie i Danmark og England bredte frygten for hendes liv sig imidlertid, og man tog en lang række initiativer til at redde hende ud af den nyfødte Sovjetunion.



Bent Jensen fortæller om enkekejserinde Dagmars liv i Rusland og om hendes oplevelser af revolutionen, der blev enden på hendes russiske familie og zartiden. Samtidig spørger bogen, om zarfamilien kunne være blevet reddet, hvis de europæiske fyrstefamilier havde skredet til handling. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.