Søgeresultater: 8

SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden? Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.

"Saddam" er en bog om magt. Om hvordan den erobres, hvordan den fastholdes, og også om, hvordan den mistes igen. Bogen fortæller historien om personen Saddam Hussein og hans vej fra det lerklinede barndomshjem i Tikrit-området til en position som Iraks enevældige hersker for til sidst at blive styrtet af USA. Men den er også en tidløs beskrivelse af diktaturets væsen i sin mest ekstreme form.



Siden det irakiske angreb på Kuwait i 1990 har Saddam Hussein været en velkendt figur i den vestlige verden, hvor han ofte er blevet beskrevet som en utilregnelig galning. "Saddam" gør op med denne forestilling ved at blotlægge, hvorledes hans styre nok tilsidesatte alle internationalt anerkendte moralbegreber, men ikke desto mindre handlede ud fra en streng logik. En logik, der var nøje afstemt efter regimets væsentligste målsætning: At holde Saddam ved magten. Helle Lykke Nielsen er ph.d. og lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, hvor hun i mange år har forsket i arabisk sprog, kultur og samfundsforhold. Hendes forskning fokuserer bl.a. på arabisk retorik og arabiske lederes politiske budskaber. Hun har boet i Marokko og Ægypten, har rejst over hele Mellemøsten og kommenterer jævnligt Mellemøstens udvikling i tv, radio og aviser.

Tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist overtog regeringsmagten i Grønland i 2009. Netop i de dage, da selvstyret blev indført.
Kuupik Kleist satte sig efter en historisk valgsejr i spidsen for en omkalfatring af landet: Reformer skulle på skinner, de udstødte skulle løftes ud af fattigdom, der skulle gang i råstofindustrien og gøres op med vennetjenester og voksende racisme i landet. Fremfor alt var ambitionen at give Grønland en stærk stemme på den internationale scene. Den voksende interesse for det høje nord skulle udnyttes til at forbedre oprindelige folks levevilkår i hele Arktis.
Med Kuupik Kleist som guide belyser denne bog alle aktuelle Grønlands-temaer: Selvstændighedskampen, forholdet til stormagterne, klimakrisen og de endnu åbne sår mellem Grønland og Danmark. Samtidig er bogen et fascinerende blik ind i magtens maskinrum. Med brug af insider-kilder afdækkes hidtil ukendte forløb, blandt andet fordækte forsøg på at påvirke grønlandske beslutningstagere, når milliarder var på spil.
På det menneskelige plan personificerer Kuupik Kleist de udfordringer, hans generation måtte kæmpe med. Som ung røg han ind i et misbrug og en eksistentiel krise. Men han rejste sig og tog ansvar, ikke kun for sig selv og sin familie, men for landets udvikling. Livet igennem har han holdt fast i de værdier, han fik med fra sin kommunistiske far: Kæmp for din og landets ret – og værn om de svage.

SIDEN 2002 HAR Recep Tayyip Erdogan og hans islamiske parti vundet samtlige valg i  Tyrkiet. Dæmoniseret i Vesten som populist og totalitær despot repræsenterer Erdoðan på hjemmebanen en ny national selvbevidsthed, der har gjort hans land til en regional stormagt og medlem af G20-klubben. På under 20 år er Tyrkiet blevet ændret til en moderne, islamorienteret stat, og Erdogan har med halvdelen af vælgernes samtykke gennemført hidtil usete sociale og økonomiske forbedringer af tyrkernes levevilkår, men samtidig konsekvent set stort  på menneskerettigheder, demokrati og ytringsfrihed. Hvem er han, manden bag forandringerne? Næsegrus  beundret, men også frygtet og hadet. Gaven fra Gud er et portræt af et land, et folk og dets leder, leveret med indsigt af journalist Lasse Ellegaard.

Gennem fem generationer har Mette Frederiksens familie været socialdemokrater, og hun kan følge partiets historie fra strejker og arbejdskampe til de store folkelige og politiske gennembrud gennem sin egen families historie. Socialdemokratiet er hendes dna.

Men det er også fortællingen om Mette Frederiksens rolle i Socialdemokratiet. Hvordan hun som 27-årig blev opfordret af Mogens Lykketoft til at efterfølge ham som formand efter valget i 2005 – og sagde nej. Om at stå klar med ministerliste og regeringsprogram i 2014, da alle troede, at Helle Thorning-Schmidt ville få en toppost i EU. At blive valgt i 2015 uden modkandidater som den oplagte efterfølger. I bogen fortæller hun for første gang om de erfaringer hun høstede fra regeringssamarbejdet S/SF/R i perioden 2011-2015.

Endelig er det historien om en socialdemokratisk partiformand, der er konfronteret med sværere udfordringer end forgængerne i en tid, hvor globalisering, teknologi, indvandring og ulighed får vælgere til at flygte fra de gamle partier og flokkes om nye bevægelser.

Mogens Lykketoft er blevet kaldt Danmarks mest magtfulde mand, Den Røde Eminence og højrefløjs-socialdemokrat. Han er en statsminister som Danmark aldrig fik og her kommer hans egen fortælling om begivenhederne.

I denne personlige bog beskriver Mogens Lykketoft, hvad der har formet og inspireret ham, hvordan det har været at kæmpe for de værdier, han tror på. At balancere mellem idealisme og realisme. Om vanskelighederne ved at vinde frem i kampen om samfundets udvikling og samtidig bevare båndene til dem man holder mest af. Ægtefællen, børnene, børnebørnene og de gamle venner.

Lykketoft giver os fortællingen om fejltagelser, nederlag og sejre, hans politiske virke har medført, og hvad oplevelserne har lært ham om livet. Med grundighed, ærlighed og humor fortæller han om arbejdet med politik. Man får et enestående blik ind i maskinrummet fra en mand, der til fulde mestrer det politiske håndværk, og man kommer tæt på mennesket bag politikken.

Pressen skriver:

»Lykketofts overblik og viden er imponerende (…) Ingen kan være i tvivl om, at Lykketoft er en politiker med usædvanligt format, integritet, engagement, stor arbejdsevne og stor viden. Han er værd at læse.«
***** – Kristeligt Dagblad

»Lykketoft går åbenhjertigt til værks (…) Hans bog er et godt tidligt bud på julegaven til den, der vil vide, hvordan velfærdssamfundet har det – og hvorfor.«
– Information

»Et unikt og medrivende indblik i vanvittige magtkampe og fem årtiers politisk danmarkshistorie.«
**** – Berlingske

»Lykketoft har mange detaljer og kommer langt omkring i sine erindringer (...) 40 år i demokratiets tjeneste, de fleste af dem som folkevalgt og i mange af dem absolut centralt placeret som Danmarks finans- eller udenrigsminister. Mogens Lykketoft har været med, siden Jens Otto Krag var statsminister, og det siger ikke så lidt om den udvikling, som både Socialdemokratiet, Danmark og delvis Lykketoft selv har foretaget.«
**** – Jyllands-Posten

»Et væsentligt bidrag til forståelsen af Socialdemokratiets politik og det politiske liv igennem 50 år.«
**** – Altinget (Per Stig Møller)

2009-mi qinersinermi ajugaarujussuarnerup kingorna Kuupik Kleist naalakkersuinikkut siuttunngorpoq. Ulluni taakkunani Namminersorneq Kalaallit Nunaanni atuutsinneqalerpoq.
Angorusutat angeqaat. Aaqqissuusseqqinnerit aallartinneqartussaallutik, suusupagineqartutut inuusut pitsuussutsimit aniguisinneqarniarput, aatsitassarsiorneq aallarnisarneqartussaalluni, kammalaatersorneq allaminiullu asissueqqajaaaneq unitsinneqassallutik. Aamma Kalaallit Nunaata nunat tamalaat akornani ersialaartinneqarnera annertusarneqarusuppoq. Nunarsuup avannaarpiaata soqutigineqaleraluttuinnarnera atorluarlugu Issittumi tamani nunat inoqqaavisa atugaat pitsanngorsarniarneqarput.
Atuagaq una Namminersulernerup ukiunik qulinngortorsiorneranut tunngatitaavoq, Kuupik Kleist-ilu inuttaralugu Kalaallit Nunaanni pissutsit tamakkiisumik takutinniarneqarlutik: Namminersulivinniarneq, naalagaaffinnut pissaanilissuarnut attaveqarneq, silap pissusaata allanngoriartornerata nassatapilui aammalu Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni ikit suli mamissimanngitsut.
Kuupik Kleist-ip inuunera peqatigiiaat nalaataminni qaangerniagassanik sorsutassaqarnerannik oqaluttuaavoq. Inuusuttuunermini atornerluinermik kinaassutsimillu paatsiveerunnermik nalaataqarpoq. Makeqqipporli akisussaaffimillu tigusilluni, imminuinnaanngitsoq aammali ilaquttaminut Kalaallit Nunaatalu siunissaanut. Apeqqutaavorli Kalaalit Nunaat Namminersulernerup ukiuni qulini atuutereernerani illinernik eqqortunik atuagaqarnersoq?

Lars-Emil Johansen Siumup siulittaasorisimasaatut, naalakkersuisut siulittaasorisimasaattut ullumikkullu Inatsisartunut siulittaasutut Kalaallit Nunaata namminersulernissaanik ukiuni qulikkuutaani arlalissuarni qitiusumik inissisimaffeqarsimavoq. Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni pissutsit allanit annermik misilinneqartittarsimavai.
Lars-Emil Johansen Sallammi Kalaallit Nunaat namminersornerulermat politikkikkut pisuni aalajangiisuusuni matut matoqqasut tunuanni qanoq pisoqartarsimaneranik siullermeerluni nammineq misigisaminik oqaluttuarinnippoq.
Atuakkami nammineq inuttaata oqaatigisai tusarfinnit arlalinnit oqaatigineqartunik ilapittorlugit politikkikkut kanngunartuliornerit aqqusaartarsimasai, imerujussuartarsimanera, imerajuttuujunnaarnissamik tamaviaarutiginnissimanera kiisalu politikkikkut akerlilersortigisanut suleqatigisanullu isumaqatigiinniartarsimaneri tupinnartut aamma oqaluttuarineqarput. Atuakkamilu inuk sukataarnertooq nakkaannarumanngitsoq, qallikkut pissutsimi tunuanni inuttut misikkarissuullunilu ujaaserpaluttuusoq, tamatigoortumik, qanimut isorinnippaluttumillu ilisaritinneqarpoq.
Sallak tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaata nutaaliaasup ineriartortinneqarnerata Issittumilu pissanganartorsiuleraluttuinnartumi, pissaanilissuit pissaaneqassutsiminnik annertusaavigisaanni, atuuffigisaata oqaluttuassartaanik tiguulaarinniffiuvoq.
Bogen beskriver den kontroversielle politikers skandaler, vilde drukture og kampe for tørlægning samt hans forhold til skiftende statsministre og politiske mod- og medspillere. Den tegner også et overraskende portræt af et lattermildt og musikalsk menneske, som for første gang giver sin egen åbenhjertige version af, hvad der skete bag de lukkede døre i de politiske skæbnestunder under løsrivelsen fra Danmark, da Grønland fik hjemmestyre.
Lars-Emil Johansen havde fra ganske ung mange odds imod sig. Han klarede sig skidt i skolen, og det viste sig også tidligt, at han ikke egnede sig som fanger. Han hadede kulden og mørket. Alligevel kæmpede denne utæmmelige fangersøn sig op og blev en stålsat politiker. Lars-Emil Johansen har om nogen sat det dansk grønlandske forhold på prøve.
Sammen med Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen – »de tre isbjørne« – har Lars-Emil Johansen været en central skikkelse i Grønlands kamp for større selvbestemmelse og ultimativt en løsrivelse fra Danmark. De to andre ”isbjørne” er borte i dag, men Lars-Emil Johansen, der er tidligere partiformand for Siumut og regeringschef, er stadig i begivenhedernes centrum som formand for det grønlandske landsting. Og hans drøm om national frihed forbliver usvækket.
Den utæmmelige fortæller desuden historien om udviklingen af det moderne Grønland og landets rolle i et stadigt mere spændingsfyldt Arktis, hvor stormagterne har optrappet deres magtspil.