Biografien om Carl August Lorentzen er historien om et ganske usædvanligt menneske, en forbryder og kunstner, et menneske der konstant levede på kanten af loven, men som havde en fantastisk humor, store kreative evner og et gåpåmod, som gjorde ham i stand til at gøre noget, ingen anden havde gjort. Han gravede sig ud af Horsens Statsfængsel via en 20 meter lang tunnel. Historien fortælles af grandnevøen Jan Patrick Skaarup.
Udbryderkongen Carl August Lorentzens livshistorie, fortalt af en grandnevø, er historien om et ganske usædvanligt menneske, der konstant balancerede på kanten af loven med det resultat, at han tilbragte det meste af sit voksne liv i fængsler. Carl August var dog ikke kun en notorisk forbryder, han var også et kreativt og idérigt menneske, som tegnede, malede, og producerede kunsthåndværk. Bogen er en romanbiografisk biografi, der tager læseren med på en rejse gennem hele hans liv, inklusive hans berømte flugt i 1949, hvor han gravede sig ud af Horsens Statsfængsel. Bogen er krydret med eksempler på hans kunst og derudover billeder fra det gamle København, politiets arkiver og personer i Carl Augusts liv. Mange år bag tremmer gav Carl August anledning til at reflektere over sit liv og sin situation. Allerede i 1938 så han en problematik i samfundet, der den i dag er til debat i medierne. Det kan bedst udtrykkes med Carl Augusts egne ord fra et brev skrevet i Odense arrest:
"Ligesåvel som der efter et langt Sygeleje for Patienten kræves Rekonvalescenstid, kræves der tid til Orientering for den mand, der i en del År har været indespærret i Fængsel og sat udenfor sin Samtid. Chancen for at han når at orientere sig inden han på ny forgriber sig og bliver indespærret er små for ham, dersom der ikke er nogen der vil tage sig af ham, for han står pludselig midt i Kampen for det daglige Brød i et Samfund, hvor der er overskud af Arbejdskraft, som den med de ringeste Chancer. Dette forstår de allerfleste mennesker godt, det er så vel som den almindelige Arbejdsløshed et Samfundsproblem.”
