Søgeresultater: 8

Denne bog er en kærlig samtalebog mellem to meget forskellige og dog på nogen måder ens kvinder, Gunnvør Dalsgaard og psykolog Mette Holm. De har begge uafhængigt af hinanden fundet en måde at være i verden på, en måde at stille sig oven på det, der er svært. De har nemlig begge to oplevet – ligesom du, kæreste læser, måske også har – at livet ind imellem er svært. E-bogen er lavet i fixed format

Forfatter og oversætter Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) fortæller om sit spændende liv i det attende århundredes Danmark. Hun beskriver sit komplicerede forhold til sin far, der styrede hendes liv med hård hånd indtil sin død, hvor hans nu 40-årige datter endelig blev fri til at bestemme over sit eget liv, men samtidig blev fattig som en kirkerotte. Det lykkedes imidlertid den ugifte kvinde at vende situationen til sin fordel, for med vid og evner som hendes kunne man nå langt selv i 1700-tallet. Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) var en dansk forfatter og oversætter. Hun stod blandt andet bag oversættelsen af Miguel de Cervantes roman "Don Quixote" og skrev desuden selv en række skuespil. Charlotta Dorothea Biehl er hovedperson i Mette Winges historiske roman "Skriverjomfruen – en guvernanteroman" fra 1988.

Ellen Hørup? Hvem er dog hun? Humanist om en hals, autoriteters skræk. Grønsagsven, krigsfjende, kvindesagskvinde. Antikolonialist, Gandhis ven. Bladudgiver. Frygtløs antinazist, antifascist: Demokrat til kernen af sit dna. Engel for udsatte børn. Munkeforførerske. Fredsven. Let gang på jorden, med et svæv som en gemse. Som ung racercyklist, kaproer, tennisspiller, sportsidiot. Fordomsfri, åbensindet. Radikal som da der var radikale til. Skribent second to none. Viggo Hørups datter. Først af alt journalist: ”Den fremmeste i faget.” Hun levede 1871-1953. Hvordan kunne vi glemme hende?

Maria Grønlykke skriver medrivende om Ellen Hørups forbløffende liv.

ManiFEST for kvinder opfordrer til, at du er med til at starte den næste bølge i kvindefrigørelsen. Det er tid til, at du finder ind til dig selv igen. Fra den indre bevægelse kan du skabe en ydre bølge sammen med andre kvinder. En bølge, hvor du og andre kvinder går forrest. En bølge, der har et holistisk, feminint afsæt. En bølge, der er et opgør med eksisterende samfundsstrukturer, økonomisk tænkning, religiøse dogmer og en manipuleret verdenshistorie. Det er tid. Nu.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Journalisten Ditte Okman hader al den snak om folk, der føler sig krænkede, og hun er altid klar med en politisk ukorrekt mening. For ti år siden var hun hovedperson i Danmarks første shitstorm, men det har ikke fået hende til at stikke piben ind. I denne bog går hun skridtet videre. Som radiovært på Danmarks bedste sladderprogram - Det, vi taler om- er Ditte Okman blevet kendt som den bramfrie kvinde, der uden frygt for at støde nogen altid taler lige ud af posen. Også om sig selv og sine egne kvababbelser. I Tyndogrig tager hun med afsæt i personlige oplevelser fat på ømtålelige emner som kærlighed, parforhold og sex, delebørn, utroskab og gamle mødre, skønhedsidealer og det evige spørgsmål om hvordan, man holder liv i ægteskabet. Ditte Okman er 43, mor til to små børn og har haft en farverig karriere. Hun har arbejdet for både partiet Venstre og den israelske sikkerhedstjeneste, ugebladet SE og HØR og Ekstra Bladet. Og som hun selv skriver: ““Som sladderjournalist var jeg i kategori med lejemordere. På Ekstra Bladet er man bare et uvederhæftigt svin”.

Vi har brug for tydelige rollemodeller, vi kan spejle os i. Og vi har brug for at kende vores rødder, så vi forstår, hvem vi er – og hvem vi står på skuldrene af. I 107 DANSKE PIPPI-PIGER præsenterer Merete van den Berg 107 historiske og nulevende kvinder på tværs af videnskab, politik, kunst, sport og erhvervsliv. Her er fortællinger om foregangskvinder, videnskabskvinder, dronninger og mønsterbrydere. Fra Karen Blixen til Anja Andersen, fra Grevinde Danner til Anne Linnet, fra Liva Weel til MØ og mange, mange flere. Nogle tog magten og stod frem. Andre tog særlige initiativer. Fælles for dem er, at de har sagt til sig selv: "Det er det her, jeg vil", og så har de gjort det på deres helt egen måde. 107 DANSKE PIPPI-PIGER er en samling kreative, biografiske fortællinger. Kort fortalt og sat op som et opslagsværk. Bogen henvender sig til alle, men især til alderen 12+ med "konfirmationsalderen" som kernemålgruppe.

Op gennem 1800-tallet, hvor kvinder primært var henvist til hjemmet, kødgryderne og børnepasningen, gik Renna Hauch (1811-1896) den modsatte vej og blev en af landets første, markante kvindesags-forkæmpere.

Hun udfordrede den almene holdning i samfundet til, hvad mænd kunne, og hvad kvinder ikke kunne - og overtrådte gerne normerne. Fx svømmede hun i den lokale skovsø, droppede krinolinen, der holdt nederdelen ude, lod sine unge døtre spadsere alene i skoven med unge mænd og var frisindet i forhold til børneopdragelse, seksualitet og identitet.

DRISTIG SOM EN MAND   - som hendes ægtefælle, digteren Carsten Hauch beskrev hende i et digt - er fortællingen om en kvinde, der ikke lod nøje med den rolle, der var hende givet og i stedet kæmpede for noget mere og bedre. Hun var på alle måder anderledes og rabiat; så rabiat at hun meldte sig ud af Dansk Kvindesamfund, fordi hun ikke syntes, at de andre kvinder var radikale nok i deres kvindeoprør.

Og DRISTIG SOM EN MAND er en historisk biografi, der sætter nogle af nutidens emner om ligestilling, kvindeoprør og identitet i et nyt lys med fortællingen om en kvinde, der på alle måder var forud for sin tid og lod sig opsluge af det moderne gennembrud og dets muligheder. Hun var en væsentligt figur i det kulturelle miljø dengang og mødtes med og havde indflydelse på folk som H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger og Georg Brandes.

Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.