Søgeresultater: 23

”Jeg har de seneste år været i tvivl om, hvad der bekymrer mig mest: selve flygtningeproblemet eller vores reaktion på det – en reaktion, som for alvor udfordrer vores humanitære traditioner.” Sådan skriver Dansk Flygtningehjælps tidligere generalsekretær Andreas Kamm i sine erindringer fra knap 40 års arbejde med og for flygtningesagen.

14 kendte danskere fortæller levende og med historisk indsigt om deres liv under Den Kolde Krig. Fra Anden Verdenskrigs afslutning til Berlinmurens fald. Gennem nye og unikke samtaler tager de læseren med på en rejse i en splittet verden, der flere gange stod på kanten til en atomkrig mellem USA og Sovjetunionen.

Hvordan var det at vokse op midt i denne verdenskonflikt, og hvilke spor trak Den Kolde Krig ind i deres voksenliv?

De personlige fortællinger er et vidnesbyrd fra en dramatisk tid fortalt af nogle af Danmarks mest markante personligheder.

Medvirkende: Ulla Terkelsen • Uffe Ellemann-Jensen • Leif Davidsen Suzanne Brøgger • Mogens Lykketoft • Bo Lidegaard Marianne Jelved • Eva Smith • Per Stig Møller Frank Aaen • Bo Tao Michaëlis • Stine Bosse Peter Aalbæk Jensen • Lotte Heise

Backstage

Bjørn Svensson var aktiv inden for mange forskellige områder af det danske samfund. Vi kender ham som forfatter, journalist og ivrig debattør. I "Bataljer med bid og baggrund" fortæller han om sit mangeårige arbejde inden for medieverdenen i Sønderjylland. Han deler ud af erindringerne om tiden som redaktør på Dannevirke og om sit efterfølgende arbejde på Radio Syd i Aabenraa. Vi får endvidere et indblik i Bjørn Svenssons tanker omkring sit eget engagement i samfunds- og historiedebatten, hvor han har været med til at sætte kursen igennem en stor del af det 20. århundrede. Bjørn Svensson (1910-2010) var en dansk forfatter og debattør. Han var uddannet cand.polit. og var i en årrække redaktør ved avisen Dannevirke og leder af DR‘s Radio Syd. Bjørn Svensson er endvidere Ridder af Dannebrog.

I 2019 er det 30 år siden, muren faldt. Det er samtidig 40 år siden, forfatter Ole Steen Hansen første gang gik gennem jerntæppet ved Friedrichstrasse i Berlin i håbet om at møde en person, han skulle aflevere et brev til. Det blev begyndelsen til en lang række besøg i DDR. Først og fremmest private i Leipzig, hvor han fik et førstehåndskendskab til det liv, der blev levet bag systemets grå facader. Det var menneskene og ikke det bureaukratiske diktatur, der fik ham til at vende tilbage igen og igen. Også selvom han på et ejendommeligt besøg hos syngeklubben i Güstrow ikke blot spillede basguitar, men også var med på den lokale propaganda.

Lis Sørensen har lagt stemme til danskernes liv i fem årtier. Nu giver hun endelig og for første gang stemme til sin egen historie.
Jeg er kommet for at synge er fortællingen om at finde sin vej som kunstner og kvinde. Fra den spæde begyndelse som sømandens datter i Brabrand over tiden med banebrydende Shit & Chanel til en vidtfavnende solokarriere, hvor hun har opnået stor succes, men også har måttet kæmpe for sin plads.
Bogens omdrejningspunkt er de sange, Lis har sunget livet igennem – såsom Stille før storm, Indtil dig igen, Verden er i farver og Mine øjne de skal se. Via dem søger hun ind i de epoker, hun har været en del af, og møder de mennesker, som har præget hende. Hun fortæller om de vilde tider i Aarhus med alskens fristelser. Om det uforløste forhold til sin mor, der døde tidligt. Om et evigt forbillede i sin energiske far. Om en søn, der løfter hende mod nye horisonter. Om havet. Om himlen. Om stemmen. Om kærligheden. Og ikke mindst om jagten på sangene.

Efter Svend Auken kom i Folketinget i 1971, var han en central figur i dansk politik. Først som minister i Anker Jørgensens regeringer, siden som partiformand og offer for det socialdemokratiske formandsopgør i 1992 og som magtfuld miljøminister i Nyrup-regeringen. I 2008 fortalte Auken, at han led af kræft, og han døde i august 2009.

I Dét, Svend mener, er udfolder Svend Auken over for Hans Mortensen denne vision og giver sit bud på Socialdemokratiets historiske rolle, partiets grundlæggende idé og dets fremtid. Derudover fortæller han om sit eget livssyn – herunder den kristne tro, der har præget hele hans liv. Og om sin politiske rejse fra barn af borgerlige modstandsfolk over en tid som socialdemokratisk EU-modstander til overbevist internationalist og europæer. Han taler endvidere om prisen for politik – om skuffelser, nederlag og håbet om nye sejre.

Hans Mortensen (1958) er politisk reporter på Weekendavisen. Han skrev i 2005 bogen De fantastiske fire om Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen. Dét, Svend mener, er udkom oprindeligt 2009.

Under 2. Verdenskrig satte en lang række modige danskere livet på spil for at bekæmpe besættelsesmagten, og de kom til at spille en afgørende rolle for krigens udfald. Det var dog langt fra alle, der overlevede det farlige arbejde, og de, der gjorde, kom sig aldrig over de psykiske og fysiske mén, de fik under krigen.

Vagn Jeldtoft Jensen var ganske ung, da krigen brød ud, og alligevel valgte han at blive en del af modstandsbevægelsen. "Vi kendte betingelserne" er hans erindringer om den skjulte kamp mod overmagten med særlig fokus på englændernes faldskærmsnedkastninger af våben og ammunition.

Bogen fortæller ikke kun om Vagn Jeldtoft Jensens oplevelser under 2. Verdenskrig, men også om hans barndom og ungdom i mellemkrigstiden i en fattig nordjysk familie, hvor der ikke altid var penge nok, men der til gengæld aldrig manglede kærlighed eller opbakning. Vagn Jeldtoft Jensen var en dansk modstandsmand og forfatter. I 1996 udgav han bogen "Vi kendte betingelserne" om sine oplevelser under 2. Verdenskrig.

En personlig fortælling om at vokse op med en far, som i 60’erne og 70’erne var den tyske højrefløjs hadeobjekt nummer 1. Hosea Dutschke, som bor og er vokset op i Aarhus, fortæller levende og medrivende om sin far, Rudi Dutschke. En april dag i 1968 var Rudi Dutschke på vej til apoteket, for at købe medicin til sin syge søn, da højreekstremisten Josef Bachmann krydsede gaden over mod Rudi og skød ham fire gange. Rudi Dutschke overlevede i første omgang attentatet, men med svære mén. Han udviklede på grund af skaderne den epilepsi, som endte med at tage livet af ham i 1979, hvor han druknede i sit badekar juledag. Det var Rudis 10-årige søn, Hosea Dutschke, der fandt sin far og forsøgte at løfte hans krop op af vandet. En oplevelse, der naturligvis har mærket Hosea dybt, ligesom attentatet har, og givet stof til at skrive en på samme tid dybfølt og smertefuld biografi om faren.

Charlotte Delbo var aktiv i den franske modstand, blev fanget i marts 1942 og sendt til Auschwitz-Birkenau i januar 1943 i en konvoj af 229 ikke-jødiske franske kvinder. Auschwitz og efter er hendes vidnesbyrd om fangenskabet i de tyske udryddelseslejre og tiden efter. Delbo, 1913-1985, var fransk forfatter og værket regnes for hendes hovedværk. En fortælling oplevet indefra, i scener, erindringsglimt, digte, prosa – skrevet så nærværende, sanset og enkelt. Med en bevidsthed om, at hun vil lade læseren observere og iagttage. Auschwitz og efter er en holocaustfortællling, erindringer fra en kvinde, en forfatter - som blev en af de få overlevende fra sin konvoj.

Tonny Munnecke er vokset op i Københavns Sydhavn. Efterkrigsårene fra 1950 til 1966 er præget af knaphed på dagligvarer, lave lønninger og ikke nok arbejde til alle. Men for Tonny er det en tryg verden. Moderen går hjemme i den lille lejlighed på Glücksvej og tager sig af de hjemlige pligter, faderen arbejder for at få det hele til at hænge sammen, og Tonnys dage går med at lege i gården sammen med alle de andre børn fra samme karré. Det var den sikre verden. Her kom kun mennesker med lovlig adgang. Her var der frihed til at udfolde sig. Senere kommer Tonny på Ellebjerg Skole og møder børn fra Borgbjergsvej og Mozartsvej. Børn fra havekolonierne og fra Blushøjlejeren. Og fra ”Den gummiløse”, som flygtningebarakkerne i Pilestykket og Ellestykket blev kaldt i daglig munde, og fra villaerne, der vendte over mod Valby. Hans verden bliver større, samtidig med Danmark er ved at få fodfæste igen oven på krigen. I teenageårene kommer Tonny i lære og begynder så småt at udforske livet uden for Sydhavnen. Han leder blandt andet efter bøger i Dannebrogsgade og Saxogade, et eldorado med et utal af marskandisere og antikvarboghandlere, og da ungdommens rytmer kalder, drager han mod bymidten og begynder at gå på Le Carrousel, Star Club, Jomfruburet og Hit House. Dreng af en tid og sted er ikke bare Tonny Munneckes erindringer, men et tilbageblik til et Danmark, hvor radioen var vinduet ud mod verden, hvor trygheden var i kvarteret og i det liv, familien levede i den umiddelbare verden, som udspandt sig omkring dem.