Mogens Lykketoft er blevet kaldt Danmarks mest magtfulde mand, Den Røde Eminence og højrefløjs-socialdemokrat. Han er en statsminister som Danmark aldrig fik og her kommer hans egen fortælling om begivenhederne.
I denne personlige bog beskriver Mogens Lykketoft, hvad der har formet og inspireret ham, hvordan det har været at kæmpe for de værdier, han tror på. At balancere mellem idealisme og realisme. Om vanskelighederne ved at vinde frem i kampen om samfundets udvikling og samtidig bevare båndene til dem man holder mest af. Ægtefællen, børnene, børnebørnene og de gamle venner.
Lykketoft giver os fortællingen om fejltagelser, nederlag og sejre, hans politiske virke har medført, og hvad oplevelserne har lært ham om livet. Med grundighed, ærlighed og humor fortæller han om arbejdet med politik. Man får et enestående blik ind i maskinrummet fra en mand, der til fulde mestrer det politiske håndværk, og man kommer tæt på mennesket bag politikken.
Pressen skriver:
»Lykketofts overblik og viden er imponerende (…) Ingen kan være i tvivl om, at Lykketoft er en politiker med usædvanligt format, integritet, engagement, stor arbejdsevne og stor viden. Han er værd at læse.«
***** – Kristeligt Dagblad
»Lykketoft går åbenhjertigt til værks (…) Hans bog er et godt tidligt bud på julegaven til den, der vil vide, hvordan velfærdssamfundet har det – og hvorfor.«
– Information
»Et unikt og medrivende indblik i vanvittige magtkampe og fem årtiers politisk danmarkshistorie.«
**** – Berlingske
»Lykketoft har mange detaljer og kommer langt omkring i sine erindringer (...) 40 år i demokratiets tjeneste, de fleste af dem som folkevalgt og i mange af dem absolut centralt placeret som Danmarks finans- eller udenrigsminister. Mogens Lykketoft har været med, siden Jens Otto Krag var statsminister, og det siger ikke så lidt om den udvikling, som både Socialdemokratiet, Danmark og delvis Lykketoft selv har foretaget.«
**** – Jyllands-Posten
»Et væsentligt bidrag til forståelsen af Socialdemokratiets politik og det politiske liv igennem 50 år.«
**** – Altinget (Per Stig Møller)
