Søgeresultater: 21

"Saddam" er en bog om magt. Om hvordan den erobres, hvordan den fastholdes, og også om, hvordan den mistes igen. Bogen fortæller historien om personen Saddam Hussein og hans vej fra det lerklinede barndomshjem i Tikrit-området til en position som Iraks enevældige hersker for til sidst at blive styrtet af USA. Men den er også en tidløs beskrivelse af diktaturets væsen i sin mest ekstreme form.



Siden det irakiske angreb på Kuwait i 1990 har Saddam Hussein været en velkendt figur i den vestlige verden, hvor han ofte er blevet beskrevet som en utilregnelig galning. "Saddam" gør op med denne forestilling ved at blotlægge, hvorledes hans styre nok tilsidesatte alle internationalt anerkendte moralbegreber, men ikke desto mindre handlede ud fra en streng logik. En logik, der var nøje afstemt efter regimets væsentligste målsætning: At holde Saddam ved magten. Helle Lykke Nielsen er ph.d. og lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, hvor hun i mange år har forsket i arabisk sprog, kultur og samfundsforhold. Hendes forskning fokuserer bl.a. på arabisk retorik og arabiske lederes politiske budskaber. Hun har boet i Marokko og Ægypten, har rejst over hele Mellemøsten og kommenterer jævnligt Mellemøstens udvikling i tv, radio og aviser.

Tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist overtog regeringsmagten i Grønland i 2009. Netop i de dage, da selvstyret blev indført.
Kuupik Kleist satte sig efter en historisk valgsejr i spidsen for en omkalfatring af landet: Reformer skulle på skinner, de udstødte skulle løftes ud af fattigdom, der skulle gang i råstofindustrien og gøres op med vennetjenester og voksende racisme i landet. Fremfor alt var ambitionen at give Grønland en stærk stemme på den internationale scene. Den voksende interesse for det høje nord skulle udnyttes til at forbedre oprindelige folks levevilkår i hele Arktis.
Med Kuupik Kleist som guide belyser denne bog alle aktuelle Grønlands-temaer: Selvstændighedskampen, forholdet til stormagterne, klimakrisen og de endnu åbne sår mellem Grønland og Danmark. Samtidig er bogen et fascinerende blik ind i magtens maskinrum. Med brug af insider-kilder afdækkes hidtil ukendte forløb, blandt andet fordækte forsøg på at påvirke grønlandske beslutningstagere, når milliarder var på spil.
På det menneskelige plan personificerer Kuupik Kleist de udfordringer, hans generation måtte kæmpe med. Som ung røg han ind i et misbrug og en eksistentiel krise. Men han rejste sig og tog ansvar, ikke kun for sig selv og sin familie, men for landets udvikling. Livet igennem har han holdt fast i de værdier, han fik med fra sin kommunistiske far: Kæmp for din og landets ret – og værn om de svage.

En personlig fortælling om at vokse op med en far, som i 60’erne og 70’erne var den tyske højrefløjs hadeobjekt nummer 1. Hosea Dutschke, som bor og er vokset op i Aarhus, fortæller levende og medrivende om sin far, Rudi Dutschke. En april dag i 1968 var Rudi Dutschke på vej til apoteket, for at købe medicin til sin syge søn, da højreekstremisten Josef Bachmann krydsede gaden over mod Rudi og skød ham fire gange. Rudi Dutschke overlevede i første omgang attentatet, men med svære mén. Han udviklede på grund af skaderne den epilepsi, som endte med at tage livet af ham i 1979, hvor han druknede i sit badekar juledag. Det var Rudis 10-årige søn, Hosea Dutschke, der fandt sin far og forsøgte at løfte hans krop op af vandet. En oplevelse, der naturligvis har mærket Hosea dybt, ligesom attentatet har, og givet stof til at skrive en på samme tid dybfølt og smertefuld biografi om faren.

Der kan være mange grunde til at læse brevvekslingen fra slutningen af 1800-tallet til efter Den russiske Revolution mellem vor egen internationalt berømte litterat, Georg Brandes, og den ligeså navnkundige russiske anarkist og adelsmand, fyrst Peter Kropotkin, som Det Poetiske Bureaus Forlag for første gang har udgivet i dansk oversættelse (de skrev sammen på fransk) ved Vagn Lyhne & Lis Norup, der også har udstyret bogen med forord og noter. Alene dette forord, med beskrivelse af de to mænds respektive baggrunde og fortællingen om det politiske mord, der første til korrespondancen, er spændende som en, ja … kriminalroman. Brevene beskriver både de to mænds politiske tanker og overvejelser og de hændelser i dags-pressen, som de tager farve af. En del af problemstillingerne ligner vor tids: "Det eneste, som har undret mig en smule i Deres skrifter, er Deres ubetingede tillid til folkets visdom. Jeg ville ønske, jeg kunne dele den. Man siger som regel, at der kun er én russer, som har så høje tanker om folket, nemlig Leo Tolstoj. Men der findes jo da i hvert fald to, eftersom De også er russer." Foruden den historisk vigtige og interessante litterære og politisk-filosofiske udveksling mellem de to store ånder, giver bogens breve anledning til mødet med en verden, hvor postvæsenet – med adskillige daglige omdelinger – ordnede det, man i dag har sms’er til.

Donald Trump er i alle henseender en kontroversiel og farverig personlighed, men få havde gættet, at han en dag ville bestride verdens mest magtfulde embede. Som forretningsmand og tv-stjerne blev han landskendt i USA, men ved præsidentvalget i 2016 viste han en overraskende evne til at sætte ord på millioner af amerikaneres politiske drømme og forhåbninger. I denne bog præsenteres Trumps livshistorie, fra barndom til Det Hvide Hus, og hvordan og hvorfor han bliver ved at med at begejstre og forarge det amerikanske folk.

”Glemsel er den største frihed, et menneske kan opleve. Fængslet, cellen, væggene, dørene, låsene, problemerne og de mennesker, som sætter grænser for mit liv og siger: 'Hertil og ikke længere', udraderes. Den handling at skrive indeholder et magisk paradoks, for du kan ikke kun søge tilflugt i den og skjule dig i den, men også udbrede dine ord til hele verden. Den gør det muligt både at glemme og at blive husket.” I juli 2016 forsøgte militærfolk at gennemføre et kup mod Tyrkiets præsident Recep Teyyip Erdoğans regering. Forsøget mislykkedes, men konsekvenserne for titusindvis af uskyldige intellektuelle, journalister og forfattere har været og er fortsat enorme. De tyrkiske retssale og fængsler har siden kupforsøget været fyldt med folk, der påstås at have støttet kupmagerne, eller som blot ikke at har udtrykt tilstrækkeligt med opbakning til præsidenten. I februar 2018 blev forfatter og journalist Ahmet Altan dømt til fængsel på livstid. Denne samling af bevægende, hårrejsende og til tider morsomme essays er skrevet i fængslet. De handler om dagligliv, om savn, om inspiration og om at holde fast i, hvem man er, selvom omgivelserne gør, hvad de kan, for at nedbryde en. Kort sagt: de handler om at overleve. Det er korte, gribende beretninger fra en absurd virkelighed, der udspiller sig i dette nu, mens du læser. Ahmet Altan har arbejdet for flere af de store tyrkiske aviser, som Hürriyet, Milliyet og Radikal. I 2007 etablerede han avisen Taraf, som støttede, at Tyrkiet knyttede tættere bånd til Europa. Altan har skrevet om det armenske folkemord, og talt for forsoning med landets kurdiske befolkning. Avisen blev lukket af myndighederne i 2016. Ahmet Altan har skrevet syv romaner, der alle er udkommet i Tyrkiet, og hvoraf flere er oversat til andre sprog, herunder engelsk, tysk og norsk. ”Jeg kommer aldrig til at se verden igen” er Altans første udgivelse på dansk. "Læs den. Og læs den så igen!" - The Guardian

Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid. Hvilke tanker gør han sig? Hvilke svære dilemmaer er han optaget af? Hvad mener han inderst inde om de politiske og personlige problemer, han har kæmpet med i de seneste fire år som regeringens leder? Og hvem bør tage de største og vigtigste beslutninger i den kommende valgperiode – fløjene eller den politiske midte? Kirsten Jacobsen og Lars Løkke Rasmussen samarbejdede tilbage i 2006 om en interviewbog, Løkkeland, da han var indenrigs- og sundhedsminister. De har i årenes løb talt om at lave en ny bog – og i midten af marts besluttede de med kort varsel at kaste sig ud i projektet.
Lars Løkke Rasmussen ryddede 22 timer i sin kalender i perioden fra 25. marts til 14. april 2019 og stillede sig til rådighed for en række usædvanligt frie og åbenhjertige samtaler, som fandt sted på Marienborg og på bagsædet af ministerbilen.
Statsministeren har ikke haft redigeringsret over manuskriptet. Han har læst det umiddelbart før trykstart, hvilket har medført nogle få rettelser af rent faktuel karakter, men ingen rettelser, der vedrører bogens indhold og substans.
Der er i forbindelse med projektet indgået en forfatteraftale med Kirsten Jacobsen. Lars Løkke Rasmussen modtager ikke honorar for sin medvirken.

Han fik hele verden til at håbe. Han fik os alle sammen til at sige ‘Yes, We Can!’ Og han påtog sig opgaven at lede Amerika gennem en af de værste økonomiske kriser i historien. Barack Obama var i den grad håbets præsident. Men blev det ved håbet og de fantastiske taler eller leverede han den politiske vare? I denne bog ser en række danske politikere, kulturpersonligheder, akademikere og journalister nærmere på Obamas otte år ved magten og den politiske arv, han efterlod sig her ti år efter han blevet taget i ed som USA’s første sorte præsident. Blandt bidragyderne er blandt andre er Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Matilde Kimer, Mogens Lykketoft, Huxi Bach, Connie Hedegaard, Martin Lidegaard og Lotte Mejlhede.

SIDEN 2002 HAR Recep Tayyip Erdogan og hans islamiske parti vundet samtlige valg i  Tyrkiet. Dæmoniseret i Vesten som populist og totalitær despot repræsenterer Erdoðan på hjemmebanen en ny national selvbevidsthed, der har gjort hans land til en regional stormagt og medlem af G20-klubben. På under 20 år er Tyrkiet blevet ændret til en moderne, islamorienteret stat, og Erdogan har med halvdelen af vælgernes samtykke gennemført hidtil usete sociale og økonomiske forbedringer af tyrkernes levevilkår, men samtidig konsekvent set stort  på menneskerettigheder, demokrati og ytringsfrihed. Hvem er han, manden bag forandringerne? Næsegrus  beundret, men også frygtet og hadet. Gaven fra Gud er et portræt af et land, et folk og dets leder, leveret med indsigt af journalist Lasse Ellegaard.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Gennem fem generationer har Mette Frederiksens familie været socialdemokrater, og hun kan følge partiets historie fra strejker og arbejdskampe til de store folkelige og politiske gennembrud gennem sin egen families historie. Socialdemokratiet er hendes dna.

Men det er også fortællingen om Mette Frederiksens rolle i Socialdemokratiet. Hvordan hun som 27-årig blev opfordret af Mogens Lykketoft til at efterfølge ham som formand efter valget i 2005 – og sagde nej. Om at stå klar med ministerliste og regeringsprogram i 2014, da alle troede, at Helle Thorning-Schmidt ville få en toppost i EU. At blive valgt i 2015 uden modkandidater som den oplagte efterfølger. I bogen fortæller hun for første gang om de erfaringer hun høstede fra regeringssamarbejdet S/SF/R i perioden 2011-2015.

Endelig er det historien om en socialdemokratisk partiformand, der er konfronteret med sværere udfordringer end forgængerne i en tid, hvor globalisering, teknologi, indvandring og ulighed får vælgere til at flygte fra de gamle partier og flokkes om nye bevægelser.

Revideret udgave af Peter Ørsteds biografi om Gajus Julius Caesar udgivet som ebog i formatet epub