Søgeresultater: 63

Kirsten Lehfeldt er en af landets store skuespillere. Vi kender hende fra en lang og bred kunstnerisk karriere, der spænder fra teater, revy, film, reklamefilm og tv-serier til at sætte en helt ny dagsorden for humor og satire. Hendes univers af skæve figurer er elsket af de fleste danskere, og de har underholdt høj som lav, rørt os, fået os til at grine, men også fået os til at tænke over, at der var en mening med grinet.

I biografien fortæller Kirsten Lehfeldt generøst om sit arbejde og sit privatliv, og mere end 50 personer blandt familie, venner og kolleger bidrager, når Jacob Wendt Jensen tegner et portræt af en af landets dygtigste og morsomste skuespillere.

Jens Due var barneskuespiller sammen med Elin Reimer, Preben Kaas og Preben Uglebjerg, Ebbe Langberg og Lone Hertz. Og som barn og voksen optrådte han fx sammen med Lily Broberg, Ghita Nørby, Clara Pontoppidan, Osvald Helmuth, Ove Sprogøe, Dirch Passer, Buster Larsen, Johannes Meyer, Henning Moritzen, Poul Reichhardt, Ib Mossin og Jørgen Buckhøj og med Per Pallesen, som var hans elevkammerat på Aalborg Teater. Bogen giver et tidsbillede af filmoptagelser og teaterliv i 1940’erne, 50’erne og 60’erne, bl.a. livet på turnéer og på en elevskole. Uddrag af bogen Hans Rostrup og jeg blev de to studenter i rejseselskabet i Sommer i Tyrol med Dirch Passer i topform. – Leopold! råbte vi. – Jajaja, nu kommer jeg, sang han. Erik Balling krævede, at vi sad bomstille, mens kameraerne blev flyttet gang på gang, og Dirch blev filmet ved hvert af bordene, som om han arbejdede lynhurtigt. Det var visekunst og blev helt poetisk, da han sang: – Et ømt farvel. Et honninghjerte. Ole Monty var vores Rejseleder, som i rivende tempo fortalte om Tyrol og fik nervøse ansigtstrækninger, da han talte om den nerveberoligende natur! Næste morgen sad Dirch helt udslukt. Men snart var han i sit es igen som Leopold. Vi råbte: – Må vi så betale! Men gjorde det faktisk ikke. Det var en af Dirchs allerbedste filmroller. Om forfatteren Jens Due (Vroldby) (f. 1937) er uddannet skuespiller og cand.mag. i historie og engelsk.

Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser er grønlandsdanskeren og græsroden Nauja Lynges selvbiografiske debatbog. Ærligt og usentimentalt beretter Nauja om et spændende, men også udfordrende liv som del af det grønlandske mindretal i Danmark. Vi hører om en munter og tryg barndom i Grønland, et svært ungdomsliv i Danmark og et voksenliv, hvor kampen for at finde sig tilrette med en dansk/grønlandsk baggrund har kostet blod, sved og tårer. Der er hug til kolonimagten Danmark, til selvfede grønlandske politikere, til den dovne danske presse og til de mennesker, der til stadighed holder fast i stereotypen om grønlænderen på bænken. Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser er samtidig fortællingen om en stærk kvinde, der ikke lader sig kue af hverken fordomme, retssager eller trusler på livet, men som insisterer på retten til både at være grønlænder og dansker. Bogen er forsynet med et forord af Bertel Haarder. … “de fleste danskere kan simpelthen ikke slippe de stereotype billeder af grønlændere. Det er bl.a. derfor, jeg i mange år undlod at tale om Grønland, for det tærede på kræfterne, og jeg endte alt for ofte med at tage afstand til mit grønlandske ophav. Det er uværdigt og deprimerende at blive opfattet som et omvandrende, drikfældigt bloktilskud."

POUL SCHLÜTER, den længstsiddende danske statsminister siden 2. verdenskrig og Det konservative Folkepartis største parlamentariker, gør status over sine 75 år som konservativ.

Han fortæller om succeser og fiaskoer. Hvad var det, han gjorde, når det virkelig gik godt? Og når det gik galt? Hvad er det for en konservatisme, han identificerer sig med – og gerne ser, at Det konservative Folkeparti udfolder i dansk politik i fremtiden? Og hvad vil han gerne huskes for? På vej mod de 90 år er Schlüter stadig skarp som i sine velmagtsdage, uanset om det gælder Socialdemokratiet i opposition i 1980’erne, forholdet til Venstres ledere, Tamilsagen eller – aktuelt – Brexit, regeringens mange spindoktorer og sin ottende efterfølger som konservativ partileder, Søren Pape Poulsen.

I efteråret 2015 udkom Allan Olsens debut som forfatter, erindringsbogen Tilfældigt strejfet, der blev en bestseller og modtog mange rosende anmeldelser. Nu kommer opfølgeren Laksetrappen – et skævt tilbageblik.
Bogen tager veloplagt fat, hvor Tilfældigt strejfet slap. Men hvor Tilfældigt strejfet koncentrerer sig om opvækstårene, er Laksetrappen spundet om livet i og omkring musikken. En laksetrappe er den anordning, der hjælper fiskene forbi vandfald eller andre umulige forhindringer. Hvis altså man nærer et stædigt ønske om at svømme imod strømmen. Det er ad denne kompromisløse vej, Allan Olsen har bevæget sig gennem hele sin lange karriere.
Allan Olsen skriver levende og medrivende om de krasse læreår som værtshussanger, kvababbelserne med at finde fodfæste i musikindustrien og etableringen af et professionelt og ombejlet liv i showbizz. Som sin forgænger vrimler Laksetrappen med hæsblæsende anekdoter og underholdende nedslag i livet som entertainer – samt med rørende og velskrevne tilbageblik i privatlivet.

Birger Møller kom til verden i Fredericia i begyndelsen af Anden Verdenskrig og voksede op i efterkrigstiden, hvor pengene var små, og hvor ingen endnu var begyndt at skele til sunde kostvaner eller pædagogiske tiltag. I erindringsbogen "Mens mine børnebørn er børn" sammenligner han sin egen barndom med børnebørnenes i en spændende sammenblanding af fortid og nutid. Den danske læge Birger Møllers erindringer består af de tre bøger "Mens mine børnebørn er børn", "På vej" og "Godthåbsgade 10, 8000 Aarhus C". Birger Møller (f. 1941) er en dansk læge og forfatter. Han er født og opvokset i Fredericia, har læst medicin i Aarhus og var i 25 år overlæge på Odense Universitetshospital. Da han gik på pension fik han tid til at skrive bøger, og han har blandt andet udgivet en række erindringsbøger samt flere børne- og ungdomsbøger, som han har skrevet i samarbejde med sin søn, Andreas Møller.

VI VED JO HVORDAN DET ER AT VÆRE MENNESKE er et enestående kig ind i hoved, hjertekule og hylster på en af Danmarks mest markante, nysgerrige og alsidige skuespillere. Et opgør med den gamle traver om et fag, hvis aktører er for nærige og hemmelighedsfulde til at give noget af sig selv. Det er en bog om at gøre brug af andres fortælling – de virkelige væsners såvel som de fiktives. En bog om at tage sig selv op til revision. En bog om rollerne og om livet indimellem. En bog om det, vi har til fælles: At være menneske og historiefortæller. Den er en indsigt i at indleve sig.

”Jeg har de seneste år været i tvivl om, hvad der bekymrer mig mest: selve flygtningeproblemet eller vores reaktion på det – en reaktion, som for alvor udfordrer vores humanitære traditioner.” Sådan skriver Dansk Flygtningehjælps tidligere generalsekretær Andreas Kamm i sine erindringer fra knap 40 års arbejde med og for flygtningesagen.

14 kendte danskere fortæller levende og med historisk indsigt om deres liv under Den Kolde Krig. Fra Anden Verdenskrigs afslutning til Berlinmurens fald. Gennem nye og unikke samtaler tager de læseren med på en rejse i en splittet verden, der flere gange stod på kanten til en atomkrig mellem USA og Sovjetunionen.

Hvordan var det at vokse op midt i denne verdenskonflikt, og hvilke spor trak Den Kolde Krig ind i deres voksenliv?

De personlige fortællinger er et vidnesbyrd fra en dramatisk tid fortalt af nogle af Danmarks mest markante personligheder.

Medvirkende: Ulla Terkelsen • Uffe Ellemann-Jensen • Leif Davidsen Suzanne Brøgger • Mogens Lykketoft • Bo Lidegaard Marianne Jelved • Eva Smith • Per Stig Møller Frank Aaen • Bo Tao Michaëlis • Stine Bosse Peter Aalbæk Jensen • Lotte Heise