Søgeresultater: 2

I sine erindringer fortæller Jacob Holdt levende, underholdende og med stor sans for sjove og tankevækkende detaljer om de vilde år, der gjorde ham berømt langt ud over landets grænser og kom til at definere hans liv.
Alle kender Jacob Holdt og hans Amerikanske billeder. Et værk, som ikke blot redefinerede opfattelsen af underklassen i USA, men også blev synonym med Jacob Holdts eget liv som langskægget provokatør, fotograf og aktivist. Men hvorfra kommer hans nysgerrighed, hans uforbeholdne møde med andre mennesker og hans filosofi om at sige ja til alle, han møder på sin vej? Hvad er han selv rundet af?
I sine erindringer fortæller Jacob Holdt levende, underholdende og med stor sans for sjove og tankevækkende detaljer om sin opvækst i en præstegård i den vestjyske landsby Fåborg. Det er en barndom, der er fuld af eventyr og frihed, men den er også påvirket af hans psykisk uberegnelige mor og fraværende præstefar.
Efter en turbulent ungdom og et oprør mod sin far ’flygter’ Jacob Holdt til USA, hvor han som 23-årig indleder fem års blaffertur. Da han vender hjem igen, er det ikke blot med uforglemmelige indtryk og erfaringer fra de mere end 220.000 kilometer som vagabond på de amerikanske landeveje.
I rygsækken har han også de mange tusind fotografier, han har taget af især fattige sorte, og som i 1977 bliver til den banebrydende bog Amerikanske billeder. Udgivelsen af bogen bliver startskuddet til et liv på landevejene, som har varet siden da.
Bogen er rigt illustreret – både med Jacob Holdts private fotos samt fotos fra den allerførste tur gennem USA.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.