Søgeresultater: 64

Den amerikanske tegner John Callahan fortæller på sin egen uforbeholdne måde om sit usædvanlige liv, herunder konflikterne, der tårnede sig op, da han som 21-årig alkoholiker blev lam fra brystet og ned. Men også hvordan han tacklede sin nye livssituation og med en tusch i sin delvis lammede højre hånd langsomt vendte tilbage til livet og blev vittighedstegnernes enfant terrible. I anledning af Gus Van Sants filmatisering (2018) af bogen med Joaquin Phoenix i hovedrollen genudgives "Bare rolig ..." som e-bog, rigt illustreret med et udvalg forfatterens morbide tegninger. "Denne selvbiografi er af det som store selvbiografier gøres af." – Weekendavisen

Den danske læge Kai Karnøe deler ud af sine erindringer om livet som praktiserende læge i 1900-tallet. Vi er med under studieårene i Aarhus og København og følger med ham til Grønland, hvor han arbejder som praktiserende læge i de magre år efter Anden Verdenskrig. Her får vi et sjældent indblik i efterkrigstidens Grønland, møder danskere og grønlændere og føres ind i den storladne grønlandske natur. Efterfølgende tager Kai Karnøe os med tilbage til Danmark, hvor han i den sidste del af sit liv var praktiserende læge i Jylland og senere på vadehavsøen Mandø. Kai Karnøe var en dansk læge og forfatter. Han blev født i 1917 og har blandt andet udgivet erindringsbogen "Fra det største til det mindste", der fortæller om hans oplevelser som praktiserende læge i Grønland, Midtjylland, Vendsyssel og på Mandø.

"Jeg lever stadig" er Jørn Jønke Nielsens fjerde selvbiografi. Danmarks mest kendte Hells Angels-medlem, forfatteren, foredragsholderen og magtelitens foretrukne skurk, har overlevet adskillige attentater og fortæller her sin historie fra midten af 1990’erne og 15 år frem i tiden. Han er elsket og hadet og har om nogen været med til at præge billedet af rockere og bikere, såvel herhjemme som internationalt.

"Jeg lever stadig" er også beretningen om Hells Angels MC Denmarks udvikling og overlevelse. Fra "Store Nordiske Rockerkrig" over fredsaftaler til nye konflikter med politi, presse samt statsadvokater, og dramatiske konfrontationer med andengenerationsindvandrergrupper. For første gang fortæller et ægte og nuværende Hells Angels-medlem historien om, hvad der skete, og hvorfor det skete.

"Jeg lever stadig" tager os med indenfor i miljøerne, hvor Jønke færdes. På gaden, hvor kampen for overlevelse kan koste dyrt, de lange køretur, som betyder så meget i en HA’ers liv, om medgang og modgang og oprettelsen af det forkætrede AK81, retssystemet og livet bag tremmer, Sjakalmanifestet, der bragte sindene i kog, og sindssygehospitaler.
Jørn Jønke Nielsen er forfatter og foredragsholder, født i Gladsaxe 1960 og opvokset i Kongens Lyngby nord for København. Jønke var gennem 40 år medlem af motorcykelklubben Hells Angels og har afsonet flere lange fængselsstraffe, herunder 11 år for drabet på lederen af en rivaliserende rockerklub. Han er kendt for sine selvbiografier, men har også skrevet flere romaner; ungdomsromanen "Fængslet" (1989), den humoristiske roman "Elgen Helge" (1990), spændingsromanen "Korpsånd" (1994), thrilleren "Arresten" (2002) og senest fremtidsromanen Hundrede Byer (2020).

I 1957 ankom en ung ungarer til København, som én af de mange flygtninge, der dengang blev modtaget med åbne arme. Over de næste årtier opbyggede pianisten og dirigenten Tamás Vetó (f. 1935) en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige karrierer i efterkrigstidens danske musikliv, blandt andet men slet ikke kun på Det kongelige Teater i København og Den Jyske Opera i Aarhus, spændende fra 1960‘ernes grænseoverskridende ny musik til Den Jyske Operas skelsættende Wagner-opførelser.



Men Tamás Vetós historie handler ikke kun om en temperamentsfuld og kompromisløs indvandrers succesfulde integration i dansk kulturliv. Den handler før det også om en lille dreng fra det bedre ungarske borgerskab, der bliver drevet på flugt fra sit hjemland og må slå sig ned og skabe sig en tilværelse i et fremmed land. Tore Leifer (f. 1964) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet cand.mag. i musik-, film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og har længe været ansat ved Danmarks Radio, hvor han har beskæftiget sig med musik, kunst og kultur. Tore Leifer står bag bogen "Livet på spil" om den store ungarsk-danske dirigent Tamás Vetó.

Se mor, jeg danser er en hyldest til livet. Det er også fortællingen om en ukuelig tro på, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom. Puk Elgård fortæller historien om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden.

Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia var lægernes eneste råd: "Få et andet barn med det samme." Lige efter begravelsen blev Puk undfanget og kom til verden som det, hun selv kalder et erstatningsbarn. Selvom Puk kun var seks år, da hun opdagede sandheden om sin søster, forstod hun langsomt familiens tab og påtog sig opgaven med at forsøge at holde forældrene på fode. Men sorgen havde slået dybe revner i fundamentet. Opvæksten var præget af forældrenes store forbrug af alkohol og piller og af farens ludomani og morens skrøbelige psyke - og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

Puk Elgård har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne krybende frem, og pludselig er hun tættere på tragedien end nogensinde før.

"I morges græd vi sammen på badeværelset. Jeg i frustration og angst over alt det, som har ramt os, og som gør mig så afmægtig. Hvem kan forestille sig, hvordan det er på få timer at opleve en af sine kære blive forvandlet fra at være et menneske som alle andre til pludselig at fremstå som et hjælpeløst individ? For ikke at tale om det chok det er, pludselig at mærke at du kan dø fra mig, og samtidig så tydeligt kunne se i dine øjne, at du er der – lige inde bagved. Du mærker, du fornemmer, men du forstår ikke, hvad der sker."

Gennem en lang række breve til sin mand, Henning, fortæller Britta Elisabeth Helbek om livet som pårørende til en senhjerneskadet. Selvom bogen hovedsageligt tegner et billede af de følelsesmæssige aspekter af forløbet, beskriver den også et møde med det danske social- og sundhedssystem. Et system, der ikke altid synes rustet til at håndtere et så kompliceret problem som senhjerneskade, og som ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt livet med en senhjerneskade altid er at for foretrække frem for døden. Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Sjette og sidste bind i Finn Methlings seksbinds erindringsværk fortæller om Methlings erindringer fra det besættelsesprægede år 1944.

Efter at have uddannet sig inden for litteraturens verden er Methling for alvor er i gang med at skabe sig et navn. "Tusindfryd/Millioner mord" fortæller om sommeren 1944 og om Methlings oplevelser under en periode påvirket af besættelsestiden, men som samtidig bød på en kærlighedsaffære og nye møder med samtidens kultur- og modstandspersonligheder. Finn Methlings erindringer består af seks muntre og oplysende bind, der på den ene side giver et unikt indblik i forfatter og radiodramatikerens liv, men som samtidig fortæller levende og nærværende om livet op igennem det 20. århundrede. Finn Methling (1917-2010), dansk forfatter og dramatiker. Skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne "Fornægteren" (1950) og "Stjernefloden" (1959). Men det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, "Dagen i morgen" (1950), blev opført på det kongelige teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.

"Det er underligt at begynde at skrive den første side i en dagbog. Hvem skriver man til? Jo, man skriver selvfølgelig til sig selv. Men hvad nu, hvis andre kommer til at læse i den. Skal man skrive sandheden – eller skal man lyve lidt alligevel?
I hvert fald kan jeg fortælle dig, min kære dagbog, så meget, at jeg er glad for dit hvide papir. Det er dejligt at fylde det ud og få skrevet tingene ned."

"Sig mig, hvor du kommer fra..." er en drengs dagbog fra 1950’erne. Åbent og ærligt fortæller han om sin hverdag i en stille dansk provinsby, hvor den store verden ikke får lov at forstyrre livets gang. Familie, venner, barndomsminder og personlige tanker fylder bogens sider, og vi lærer drengen at kende, samtidig med at vi får et indblik i efterkrigstidens Danmark. Flemming Lundahl er født i Nakskov i 1940. Han har udgivet et væld af bøger inden for forskellige genrer blandt andet skønlitteratur og faglitteratur for børn og unge, dagbog fra sin egen barndom og undervisningsmaterialer.

I sine erindringer fortæller Kaj Lund om sit liv på nogle af de sidste sejlskibe, der var i fragtfart, inden de moderne maskindrevne handelsskibe i 1930’erne for alvor tog over. Kaj Lund fortæller så levende om skibskost, at man næsten selv kan smage det, og så medrivende om indefrysninger og overisning, at man selv gyser ved tanken.

Erindringsbogen "Du bliver aldrig sømand, Kaj" efterfølges af "Sømænd i ØK-stil", hvor Kaj Lund fortæller om det pludselige skift til maskindrevne handelsskibe i 1930’erne. Kaj Lund blev født i 1911 og var bare en stor knægt, da han for første gang stak til søs. Dette skete dog på trods af skipper Rasmus Pedersens spådom om, at Kaj ikke havde det, der skulle til for at blive sømand. Men skipperen måtte æde sine ord, for Kaj skabte sig hurtigt et spændende og enestående liv som sømand på de syv verdenshave. Næsten et helt århundrede efter sin fødsel satte Kaj Lund sig for at skrive sine erindringer om livet som sømand. Det blev til bøgerne "Du bliver aldrig sømand, Kaj" og "Sømænd i ØK-stil".

"Om eftermiddagen indtraf en lille episode, som jeg desværre, eller måske heldigvis, ikke selv overværede. Tante Emma begyndte pludselig at rakke ned på Lillemors påklædning og udseende. Bl.a. udtalte hun: "Det er ganske umoralsk med røde negle!" Men da røg det ud af Agnes: "Det er da mere umoralsk med sorte negle!" Så sa’e hun ikke mer om Lillemor."

Soya har kaldt denne erindringsbog "Ærlighed koster mest", og det må da være en dyr fornøjelse, for den er fyldt med bidende humoristisk og til tider hudløs ærlighed. Soya deler både ud af sine erindringer og giver os et kig i sine mange dagbøger fra årene 1936-1945.

"Soya er så prægtig ærlig. Så prægtig morsomt ærlig i sin kunst." - Kaj Munk Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930’erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere. rnrnSoya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.

Dr.jur. Bernt Hjejle fortæller om nogle af sine mange barndomserindringer, om opvæksten i et kunstnerhjem, om skoletiden, om rejserne og om nogle af de vigtigste begivenheder i det tyvende århundredes første to årtier – blandt andet Første Verdenskrig og den voldsomme teknologiske udvikling. Bernt Hjejle (1901-1994) var dr.jur. og højesteretssagfører. Han har blandt meget andet været formand for den internationale advokatorganisation, International Bar Association, og formand for Advokatrådet. Bernt Hjejle var ridder af Dannebrog.

"En søndag eftermiddag, da Knud og jeg havde været i skoven og gik hjem over markerne, mødte vi Peter Dam, Tykke Peter, kaldte vi ham, en bulderbasse, som jeg holdt meget af, men aldrig havde snakket med, fordi børn jo normalt ikke snakkede med de voksne.



Vi gik en halv snes meter bag ved ham, og så tænkte jeg, at hvis jeg kastede en sten i ryggen på ham, ville han vel få øje på mig og måske sige noget. Men samtidig måtte han ikke tro, jeg kastede sten efter ham, fordi jeg ikke kunne lide ham, det var tværtimod fordi jeg godt kunne lide ham, at jeg gjorde det.



Jeg tænkte mig derfor om og besluttede, at jeg ikke ville smide en lille sten efter ham, for små sten flyver jo hurtigere gennem luften og slår vel derfor hårdere end store sten. Jeg fandt en ret stor sten, som jeg vidste ville sejle langsommere gennem luften og dermed formentlig ramme blidere. Først bagefter, da jeg tænkte det hele igennem igen, gik det op for mig, at jeg nok havde tænkt forkert, men da var katastrofen sket."



Filminstruktør Christian Braad Thomsen deler ud af sine barndomserindringer. Bogen foregår i landsbyen Bjertrup ved Skanderborg, hvor han voksede op i 1940‘erne og 1950‘erne og kom ud for lidt af hvert. Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.