Søgeresultater: 5

"I morges græd vi sammen på badeværelset. Jeg i frustration og angst over alt det, som har ramt os, og som gør mig så afmægtig. Hvem kan forestille sig, hvordan det er på få timer at opleve en af sine kære blive forvandlet fra at være et menneske som alle andre til pludselig at fremstå som et hjælpeløst individ? For ikke at tale om det chok det er, pludselig at mærke at du kan dø fra mig, og samtidig så tydeligt kunne se i dine øjne, at du er der – lige inde bagved. Du mærker, du fornemmer, men du forstår ikke, hvad der sker."

Gennem en lang række breve til sin mand, Henning, fortæller Britta Elisabeth Helbek om livet som pårørende til en senhjerneskadet. Selvom bogen hovedsageligt tegner et billede af de følelsesmæssige aspekter af forløbet, beskriver den også et møde med det danske social- og sundhedssystem. Et system, der ikke altid synes rustet til at håndtere et så kompliceret problem som senhjerneskade, og som ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt livet med en senhjerneskade altid er at for foretrække frem for døden. Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Tina Amalie Christoffersen var kun 16 år, da hun begyndte at få smertefulde sår og bylder rundt omkring på kroppen. Men der gik tre år, før lægerne opdagede, at hun led af kræft. I mellemtiden fik hun den besked, at hun var psykisk ude af balance, og at hun bare kunne tage sig sammen. I den personlige beretning "Mellem liv og død" fortæller hun om sit sygdomsforløb, om lægesjusk og om, hvordan man holder livsmodet oppe, når man er ramt af en sygdom, som rigtig mange mennesker dør af. Tina Amalie Christoffersen er forfatter til bogen "Mellem liv og død".

”Kræft, sagde overlægen, som jeg i øvrigt aldrig havde set før. Kræft!” I 2017 fik Arne Notkin den skræmmende besked, som så mange danskere oplever hvert år. Men han fik den kun, fordi han stædigt og ihærdigt insisterede på de afgørende undersøgelser, der afslørede kræften i tide, så den kunne behandles. Dette er hans personlige fortælling om mødet med det danske sundhedsvæsen – på godt og ondt. Bogen er samtidig en søgen efter svar på de mange spørgsmål, man støder ind i som kræftpatient, og som Arne Notkin har talt med en række eksperter om: - Hvad har man ret til som patient, og hvordan opnår man sin ret? - Kan man påvirke sin kræftsygdom med tankens og psykens kraft? - Kan man kæmpe mod kræft? - Kan der gøres mere for at undgå bivirkninger og senfølger? - Hvad kan man selv gøre for at klare behandlingerne bedre? - Hvad risikerer man, hvis man vælger alternativ behandling? - Hvordan bekæmper man angst for tilbagefald? - Kan der komme noget godt ud af et kræftforløb?

Villy Damstrup var i mange år gift med afroamerikanske Vida, som var hans livs store kærlighed. Da hun døde af cancer, var han så knust, at den eneste måde, han kunne komme igennem sorgen, var at skrive om hende. Det er blevet til bogen "Vida min Vida", der ikke blot handler om kærligheden til Vida, men også om alt det andet, der prægede deres tilværelse sammen – religion, racisme og til slut cancer. Villy Damstrup (1933-2008) var en dansk forfatter, foredragsholder og sømand. Gennem sit liv rejste Villy Damstrup verden tynd, både i professionelt øjemed, men særligt på sit træskib KYRI.

Thomas Stampe er øverste IT-chef i Mærsk Supply Service. Mens han sammen med andre styrer Mærsk gennem Danmarks største cyber-attack i 2017, får han konstateret alvorlig tarmkræft ­– som 47-årig. Dette er hans beretning om, hvordan man kan håndtere de store kriser … Hvad har et stenhårdt sygdomsforløb at gøre med moderne ledelsesværktøjer? Hvilken gavn har man af agile processer, forandringsledelse og alle de andre ledelsesfilosofier, når kemoen bliver sendt direkte i de store årer, og livet for alvor viser tænder? Da Thomas bliver diagnosticeret med kræft i eftersommeren 2017, er han ung sammenlignet med de andre patienter, men han har allerede mange års erfaring med ledelse og har redet en del storme af. Thomas opdager hurtigt, at måden, som han håndterer diagnose og sygdom på, i bemærkelsesværdig grad ligner det handlemønster, han kender fra direktionsgangen. Derfor griber han intuitivt ud efter de værktøjer, da han står i en livstruende situation. Inden jeg har talt til fem er ikke en guide til overlevelse i det danske sundhedsvæsen; det er ikke en historie om sygdom eller for den sags skyld om ledelse. Det er en bog med nogle personlige redskaber – der også inkluderer smil og dans – til at håndtere kriser, uanset om det er på arbejdet eller privat.