Søgeresultater: 62

Bjørn Svensson var aktiv inden for mange forskellige områder af det danske samfund. Vi kender ham som forfatter, journalist og ivrig debattør. I "Bataljer med bid og baggrund" fortæller han om sit mangeårige arbejde inden for medieverdenen i Sønderjylland. Han deler ud af erindringerne om tiden som redaktør på Dannevirke og om sit efterfølgende arbejde på Radio Syd i Aabenraa. Vi får endvidere et indblik i Bjørn Svenssons tanker omkring sit eget engagement i samfunds- og historiedebatten, hvor han har været med til at sætte kursen igennem en stor del af det 20. århundrede. Bjørn Svensson (1910-2010) var en dansk forfatter og debattør. Han var uddannet cand.polit. og var i en årrække redaktør ved avisen Dannevirke og leder af DR‘s Radio Syd. Bjørn Svensson er endvidere Ridder af Dannebrog.

Knud Rasmussen var Danmarks mest berømte polarforsker og eventyrer. Han, der var halvt grønlænder, rejste på adskillige ekspeditioner til Grønland og andre arktiske egne, bl.a. p den opsigtsvækkende 5. Thule-ekspedition fra Grønland og helt til Sibiriens kyst, hvor han på enestående vis kortlagde inuitternes udvikling og kultur.

Biografien om Knud Rasmussen er en del af en ny serie med korte biografier om kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender.

Anne-Sofie Strom Wesche (f.1973), er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har skrevet biografier om bl.a. Helle Virkner, Poul Reichhardt og Kirsten Walther.

I 2019 er det 30 år siden, muren faldt. Det er samtidig 40 år siden, forfatter Ole Steen Hansen første gang gik gennem jerntæppet ved Friedrichstrasse i Berlin i håbet om at møde en person, han skulle aflevere et brev til. Det blev begyndelsen til en lang række besøg i DDR. Først og fremmest private i Leipzig, hvor han fik et førstehåndskendskab til det liv, der blev levet bag systemets grå facader. Det var menneskene og ikke det bureaukratiske diktatur, der fik ham til at vende tilbage igen og igen. Også selvom han på et ejendommeligt besøg hos syngeklubben i Güstrow ikke blot spillede basguitar, men også var med på den lokale propaganda.

Bogen handler om sømanden og kaptajnen Oskar Thyge Jensen og hans bedrifter og oplevelser som krigsejler under Anden Verdenskrig i allieret tjeneste (Stor Britannien) mod Nazityskland. Den handler om sømandskab og hvordan man forstod dette begreb i en ældgammel Fanøslægt, bestående af skibførere i fem generationer, der efterstæbte ære og pligtfølelse i deres daglige gerning.

Lis Sørensen har lagt stemme til danskernes liv i fem årtier. Nu giver hun endelig og for første gang stemme til sin egen historie.
Jeg er kommet for at synge er fortællingen om at finde sin vej som kunstner og kvinde. Fra den spæde begyndelse som sømandens datter i Brabrand over tiden med banebrydende Shit & Chanel til en vidtfavnende solokarriere, hvor hun har opnået stor succes, men også har måttet kæmpe for sin plads.
Bogens omdrejningspunkt er de sange, Lis har sunget livet igennem – såsom Stille før storm, Indtil dig igen, Verden er i farver og Mine øjne de skal se. Via dem søger hun ind i de epoker, hun har været en del af, og møder de mennesker, som har præget hende. Hun fortæller om de vilde tider i Aarhus med alskens fristelser. Om det uforløste forhold til sin mor, der døde tidligt. Om et evigt forbillede i sin energiske far. Om en søn, der løfter hende mod nye horisonter. Om havet. Om himlen. Om stemmen. Om kærligheden. Og ikke mindst om jagten på sangene.

Efter Svend Auken kom i Folketinget i 1971, var han en central figur i dansk politik. Først som minister i Anker Jørgensens regeringer, siden som partiformand og offer for det socialdemokratiske formandsopgør i 1992 og som magtfuld miljøminister i Nyrup-regeringen. I 2008 fortalte Auken, at han led af kræft, og han døde i august 2009.

I Dét, Svend mener, er udfolder Svend Auken over for Hans Mortensen denne vision og giver sit bud på Socialdemokratiets historiske rolle, partiets grundlæggende idé og dets fremtid. Derudover fortæller han om sit eget livssyn – herunder den kristne tro, der har præget hele hans liv. Og om sin politiske rejse fra barn af borgerlige modstandsfolk over en tid som socialdemokratisk EU-modstander til overbevist internationalist og europæer. Han taler endvidere om prisen for politik – om skuffelser, nederlag og håbet om nye sejre.

Hans Mortensen (1958) er politisk reporter på Weekendavisen. Han skrev i 2005 bogen De fantastiske fire om Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen. Dét, Svend mener, er udkom oprindeligt 2009.

"Hannibal Sehested. Krig, magtkamp og enevælde i 1600-tallet" går tæt på en af 1600-tallets store politiske og historiske personligheder. Samtidig tegnes et medrivende portræt af en periode, hvor Danmark gik fra at være Nordeuropas førende nation til den dybeste afgrund. Lars Christensen, født 1970, er ph.d. i historie med speciale i 1600-tallet. Han har tidligere udgivet den anmelderroste bestseller "Svenskekrigene 1657-60".

"Der var Holbergs sorte degn, og der var Christian den Syvendes page Moranti, og så var der alle dem, som vi ikke hørte om – 100.000 sorte afrikanere, der blev gjort til nyttige danske slaver og siden stuvet af vejen i historiens store glemmebog.

Hvorfor er de danskes afrikanske slaver skrevet ud af Danmarks historie? Fordi de var sorte? Fordi vi skammer os? Eller fordi denne dystre del af dansk historie strider så eklatant mod vores nationale selvopfattelse? Plejer vi ikke at vedstå arv og gæld?"

I "Slavernes slægt" fortæller Alex Frank Larsen om et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Han lader de mange efterkommere af de danske slaver komme til orde og fortælle deres egen slægtshistorie, så vi kan forstå, hvad der blev af alle de mennesker, vi så nødigt taler om i dag. Mange af deres efterkommere bor i dag i det Danmark, der i vid udstrækning er bygget på slavernes hårde og umenneskelige arbejde. Journalist Alex Frank Larsen er hædret med Cavling-prisen og kendt for TV-afsløringer om tamilsagen og lægers misbrug af det hvide snit og LSD. I Kongehusets joker forener han et mangeårigt engagement i slavetidens historie med sine erfaringer som dybdeborende journalist for at fortælle om et af de mange slavegjorte børn, der skulle være eksotisk pynt, men blev hvirvlet ind i tidens store dramaer.

Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016.

Charlotte Delbo var aktiv i den franske modstand, blev fanget i marts 1942 og sendt til Auschwitz-Birkenau i januar 1943 i en konvoj af 229 ikke-jødiske franske kvinder. Auschwitz og efter er hendes vidnesbyrd om fangenskabet i de tyske udryddelseslejre og tiden efter. Delbo, 1913-1985, var fransk forfatter og værket regnes for hendes hovedværk. En fortælling oplevet indefra, i scener, erindringsglimt, digte, prosa – skrevet så nærværende, sanset og enkelt. Med en bevidsthed om, at hun vil lade læseren observere og iagttage. Auschwitz og efter er en holocaustfortællling, erindringer fra en kvinde, en forfatter - som blev en af de få overlevende fra sin konvoj.

Tonny Munnecke er vokset op i Københavns Sydhavn. Efterkrigsårene fra 1950 til 1966 er præget af knaphed på dagligvarer, lave lønninger og ikke nok arbejde til alle. Men for Tonny er det en tryg verden. Moderen går hjemme i den lille lejlighed på Glücksvej og tager sig af de hjemlige pligter, faderen arbejder for at få det hele til at hænge sammen, og Tonnys dage går med at lege i gården sammen med alle de andre børn fra samme karré. Det var den sikre verden. Her kom kun mennesker med lovlig adgang. Her var der frihed til at udfolde sig. Senere kommer Tonny på Ellebjerg Skole og møder børn fra Borgbjergsvej og Mozartsvej. Børn fra havekolonierne og fra Blushøjlejeren. Og fra ”Den gummiløse”, som flygtningebarakkerne i Pilestykket og Ellestykket blev kaldt i daglig munde, og fra villaerne, der vendte over mod Valby. Hans verden bliver større, samtidig med Danmark er ved at få fodfæste igen oven på krigen. I teenageårene kommer Tonny i lære og begynder så småt at udforske livet uden for Sydhavnen. Han leder blandt andet efter bøger i Dannebrogsgade og Saxogade, et eldorado med et utal af marskandisere og antikvarboghandlere, og da ungdommens rytmer kalder, drager han mod bymidten og begynder at gå på Le Carrousel, Star Club, Jomfruburet og Hit House. Dreng af en tid og sted er ikke bare Tonny Munneckes erindringer, men et tilbageblik til et Danmark, hvor radioen var vinduet ud mod verden, hvor trygheden var i kvarteret og i det liv, familien levede i den umiddelbare verden, som udspandt sig omkring dem.