Søgeresultater: 41

I denne bog giver Niels Kofoed en analyse af Tove Ditlevsens (1917-1976) forfatterskab; kronologisk, fra de første romaner til de sidste selvbiografiske udgivelser, for dermed at give Ditlevsen en plads i litteraturvidenskaben. For selv om Tove Ditlevsen hører til blandt 1900-tallets mest læste danske forfattere, har hendes ligetil fortælleteknik – med uret – ikke for alvor været genstand for litteraturforskningen.

En præcis og overskuelig præsentation af Dorrit Willumsens store forfatterskab, romaner, noveller, digte, dramatik, erindringer.

Helle Stangerup fortæller i "Saxo: hans værk, hans verden" om den danske historiker Saxo, der skrev dansk litteraturs første hovedværk, "Krøniken om danskernes bedrifter". Denne bog beskæftiger sig med Saxos liv og levned, om hans manuskripter og hans arbejde og den kulturarv, som fulgte ham. Derudover kommenterer Helle Stangerup på et udvalg af Saxos sagn for at skabe en forståelse af den historiske sammenhæng, som sagnene blev skrevet i.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

Erik Skyum-Nielsen er nu klar med en samtalebog med og om Jens Smærup Sørensen:

”Samtalerne i denne bog blev ført i løbet af tre gavmildt solbeskinnede sensommerdag i august 2015. Vi sad i timevis i Vibeke og Jens Smærup Sørensens store, lyse stue i Nykøbing Mors, ved et lille, rundt bord foran en gigantisk bogreol, men der blev også tid til gåture ned ad skrænten til fjorden. Tiden stod stille på en måde, som viste sig at befordre rolig tankevirksomhed. Det var sæson for brombær. I tangen lå der tørre Limfjordskrabbeskjold.”

Smærup er født i 1946 i Staun ved Nibe, og samtalen kommer til at begynde med ind på hans barndom på en gård i landsbyen, om hvorfor og hvordan det gik til, at han brød op fra sit miljø, og hvordan han kom ind på at skrive, ”en lille smule klodset, en lille smule sær, en lille smule fraværende, en lille smule indadvendt,” som han nu opfatter sig selv som barn. Han var ikke god til landbrugsarbejde, han følte sig lidt ved siden af, og det blev i bøgerne, han fandt sit rette element.

Børnebogsforfatteren, globetrotteren, feministen Estrid Ott (1900-67) er en af det 20. århundredes mest banebrydende danske kvindeskikkelser. Hun debuterede på Gyldendal som 17-årig, blev som ung journalist sendt på jorden rundt-rejse af en stor dansk avis, og hendes bøger om stærke piger har fungeret som undergrundslitteratur for mindst tre generationer af unge kvinder. Estrid Ott er også foregangskvinde med sin solidariske holdning til de mindste. Udgangspunktet er forbløffende antiautoritært. Hun skrev kritisk om samfund, kønsroller, skole og opdragelse, og et opgør med overdreven beskyttelse af børn går som en rød tråd gennem hendes værk. Forfatterskabet er snævert forbundet med periodens idéstrømninger. Med afsæt i den tidlige kulturradikalisme og spejderbevægelsen ligger det pludselig snublende tæt på heroisme og fascisme i 1930’erne, før det munder ud i en hyldest til verdensborgeren i 1950’erne og 60’erne. I denne kulturhistoriske biografi bliver Estrid Otts eventyrlige liv og store forfatterskab nærlæst og ført ajour af Lotte Thrane, der tidligere er blevet hædret med Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for Tusmørkemesteren. Vildfugl og verdensborger er illustreret med mere end 100 fotografier, tegninger og sjældne bogomslag; meget af det er i privateje og aldrig vist før.

Søren Kierkegaard sætter i værket Philosophiske Smuler fingeren på nogle ømme steder og gør os alle bevidste om, at der er noget, vi skal tænke over, træffe valg omkring og finde løsninger på. Hans relevans for det moderne menneske skyldes dels, at hans pointer er almenmenneskelige, hvorfor det naturligvis må gælde til alle tider og for alle mennesker, og dels at de menneskelige vilkår, som han behandler, er blevet endnu mere relevante, end de faktisk var på hans egen tid. Det er eksistentielle vilkår, der presser sig på, efterhånden som vi modnes og får behov for at blive ansvarlige i vort eget liv. Kierkegaard understreger, at et menneske har muligheder og frihed til at vælge veje i livet, men at det medfører nogle følgetilstande, der er af den mindre behagelige art. Det er dog en kendsgerning, at vil man være sig selv, så må man stå ved den, man er.

"Forholdet til Gud kan aldrig træde i stedet for eller erstatte forholdet til ‘verden‘, thi det er slet ikke i den forstand af ordet noget forhold, men et forholds forudsætning og dermed gylddiggørelse."



I "Da Kierkegaard tav" undersøger Johannes Sløk Søren Kierkegaards eksistentialisme i forhold til Gud og verden og de grundlæggende problemer, der opstår mellem det kristne livssyn og det at være menneske.

Kunstner, løvejæger, baronesse af Rungstedlund,
verdensdame, storyteller. Karen Blixen er en af de helt centrale skikkelser i Danmark i det 20. århundrede.

**** Denne rejsefører ind i Karen Blixens univers og geniale fortællekunst er formidling af smukkeste skuffe Fruen selv vil ligge i sin grav i
Rungstedlunds park og klappe i de magre hænder. Hans Hertel, Politiken

En meget velformet og smidig omvisning i liv og værk en særdeles tjenlig introduktion og sammenfatning for nye læsere og de mere hærdede, der kan glæde sig over den livlige fremstilling, båret af en nøgtern kærlighed til emnet og nye pointeringer. Torben Brostrøm, Information

Blixenforskeren Sune Schmidt-Madsen formår
med sin smittende passion at føje nye vinkler på
baronessens inspirerende liv og forfatterskab.
Niels Ellevang, Jyllands-Posten

***** Sprudlende. Nordvestnyt
**** Berlingske
**** Nordjyske

Digterpræsten og dramatikeren Kaj Munk var en ledende figur i modstanden mod den tyske besættelsesmagt i Danmark under Anden Verdenskrig. Hans digte og prædikener vagte stor opsigt og fik til sidst Gestapo til at likvidere ham i januar 1944.

Portrættet af Kaj Munk er en del af en ny serie med korte, velresearchede og velfortalte portrætter af kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender, og der udkommer foreløbig 12 bøger i serien i 2018 og 2019. Du kan allerede nu også læse om Tove Ditlevsen og Niels Bohr.

Indsigtsfuld bog om Hans Adolph Brorson, pietismen og oplysningstiden af to af landets fremmeste Brorson-kendere. Bogen er smukt illustreret med fotos af Suste Bonnén og Adam Garff.

Benny Andersen bryder sig ikke om at blive kaldt nationaldigter, men det er det, han er. Det er hans digte, der bliver citeret til dåb, bryllup og begravelse, og det er hans sange, vi synger på højskoler og i forsamlingshuse. Men hvem gemmer sig bag det nærmest neutrale ydre med sideskilning, briller og pænt tøj?

En helt almindelig mand går bag om digtene og sangteksterne og fortæller historien om Benny Andersen – om nomadelivet som barpianist, gennembruddet som forfatter og sangskriver, depressionen, succesen, samfundssindet og ikke mindst kærligheden til kvinderne i hans liv.

En helt almindelig mand er blevet til efter research i hundredvis af bøger, artikler, tv-klip og radioudsendelser samt interviews med Benny Andersen og hans familie, venner og kollegaer. Bogen er rigt illustreret, bl.a. med ikke tidligere publicerede privatfotos.