Søgeresultater: 4

En dag i august 1947 står David Rosenberg den mand der senere skal blive forfatterens far af toget i Södertälje. Det er sidste stop på en lang rejse fra Auschwitz og nazisternes udryddelseslejre i Polen og Tyskland. Her i den lille by i det gryende moderne Sverige genforenes han efter et stykke tid med sin ungdoms elskede. Sammen forsøger de at begynde forfra skabe sig et nyt liv og stifte familie. Men skyggerne fra fortiden indhenter ham.

Den jødiske dreng Alex Eisenberg vokser op i Tyskland i 1920’erne og 1930’erne, mens nazismen og antisemitismen får et fastere greb i folket. Alex, der mistede sin mor som 1-årig og lever i skyggen af farens nye familie, føler sig både uønsket hjemme og ude. Han er et spinkelt og skrøbeligt barn, som hungrer efter kærlighed, og han oplever kun at få tilstrækkeligt omsorg og pleje i en kort periode, mens han bor hos sine bedsteforældre. Bedsteforældrene emigrerer til USA, mens tid er, og hjemme i Tyskland spidser livet for de jødiske familier til. I farens varetægt skal de jødiske ritualer overholdes strengere, men i skolen er der pludselig fag, Alex ikke må deltage i, fordi han er jøde. Det er en forvirrende tid, og som 16-årig får Alex mulighed for at flytte til Danmark.
Alex Eisenberg (1923-1996) var en jødisk forfatter, bibliotekar og foredragsholder. Han skrev erindringsværket "Theresienstadt elegi", der handler om ungdomsårene i fangeskab i koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Derudover står han blandt andet bag bogen "Enhjørningen" om at vokse op som jødisk barn i 1920’ernes og 1930’ernes antisemitiske Tyskland.

BARN AF MIN TID er en erindringsbog og en dagbog fra Hitlertiden. Dens hovedtema er imidlertid ikke nazismens rædsler og grusomheder, men beretningen om en emigration der gik godt og en barndom, hvor truslerne kun usynligt var til stede. Bogen giver et livligt billede af en akademisk og musikalsk dommerfamilie i Hamborg. Alt er tryghed – indtil 1933, hvor Maria er 7 år gammel. Med ét er alt forandret: emigration til Danmark, et nyt sprog, en ny verden. Og socialt en tilværelse i økonomisk afhængighed. Men for pigen Maria betyder emigrationen også alt det spændende og nye: en ny skole, danske salmer, Siegfried og Gøngehøvdingen i én lystig blanding. Efter 9. april 1940 trækker det sammen på ny. Familien Marcus kommer efter en dramatisk men vellykket flugt til Sverige. Et ophold, som kommer til at vare to år og som i bogen beskrives detaljeret gennem faderens og den 17-årige Marias egne dagbogsoptegnelser – en ung piges dagbog om at være dansk flygtning i Sverige, nye venner, ny poesi, det første kys og hvad dermed fulgte.

BARN AF MIN TID er en bog om, hvordan det opleves at blive rykket op med rode i en tidlig alder – og mærke hvordan det er at skyde nye rødder.

En bog om kultursammenstød på godt og ondt. Om at være fremmed.

Men først og fremmest er BARN AF MIN TID et selvportræt af en ung pige, der kæmper stædigt for at finde kærligheden og meningen med livet og sig selv – det store @»J@« i passet: hvad vil det sige at være jøde?

AT FORSTÅ ER IKKE AT TILGIVE handler om at blive deporteret som 15-årig til Theresienstadt og slutter med refleksioner om det umulige i at tilgive, om tro og det svære, men nødvendige arbejde i dagligt at konfrontere sine dæmoner ved at fortælle og tale om de grusomme oplevelser. Bogen føjer et vigtigt kapitel til erindringslitteraturen fra Anden Verdenskrig ved at fokusere på kunsten at overleve et krigstraume.