Søgeresultater: 87

Katarina den Store, kejserinde af Rusland (1729-1791), havde fra 1774 et dramatisk og lidenskabeligt forhold til den ti år yngre fyrst Grigorij Potjomkin frem til dennes død i 1791. Katarina den Store efterlod sig et hav af kærlighedsbreve, der kaster lys over det tragiske kærlighedsforhold og det faktum, at selv Ruslands mægtigste kvinde ikke altid kunne få det, hun allermest ønskede sig. Samtidig tegner brevene et portræt af den gådefulde fyrste, der, om end han var et geni, som nogen påstod, eller en charlatan, som andre fastholdt, var kejserindens store kærlighed. Marie Birgitte Tetzlaff (f. 1954) er en dansk journalist, anmelder og forfatter. Tetzlaff er uddannet cand.phil. i russiske litteratur. Efterfølgende arbejdede hun som underviser på Slavisk Institut frem til 1987. I 1988 blev hun ansat på Weekendavisen, hvor hendes hovedområde var Rusland, og i 1995 flyttede hun til Politiken. Hun har desuden arbejdet som oversætter og konsulent for en række forlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof.

"... den anden Sag ligger mig saa absolut paa Hjertet, at jeg maatte herover og faa det ordnet, og jeg maa rejse, hvis der overhovedet skal blive den mindste Smule Selvrespekt tilbage, naar denne her Krig er forbi. Jeg er nu ved at ordne mine Sager og jeg rejser nok først i næste Uge."

Hvorfor valgte nogle danske soldater og officerer frivilligt at melde sig til tysk tjeneste under 2. verdenskrig og kæmpe side om side med deres fædrelands undertrykkere for en sag, der for langt de fleste af den danske befolkning var afskyvækkende og helt igennem udansk?

Ud fra Knud Erik Ravnskovs gamle breve og dagbogsoptegnelser fortæller Mette Ravnskov historien om sin kontroversielle svigerfar, som hun aldrig selv nåede at møde. Hvad fik denne mand til at drage i krig for tyskerne, som hans landsmænd så som fjenden? Og hvilken betydning har hans valg fået for hans familie under krigen og for hans søns familie mange år efter? "Den korte rejse, den lange skygge" kaster et personligt og kritisk lys på denne dystre del af danmarkshistorien.

"Det er en bog, der gør indtryk."
- Kristeligt dagblad Mette Ravnskov (f. 1943) har skrevet en lang række bøger blandt andet en samling af dagbogsoptegnelser og breve fra hendes svigerfars tid som dansk pilot i tysk tjeneste under 2. verdenskrig.

Et inspirerende generationsmøde mellem to kvinder, der lærer at lytte til hinanden – og bliver klogere. PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er en brevveksling mellem radiovært Majbritt Maria Lundgaard og skuespiller Anne Sofie Espersen. De er slet ikke pæne piger, og de har en mening om alt fra kartoffelskrælning og kvinderoller til generationsbashing, og at vi altid bør TALE HINANDEN OP. PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er et søsterkram til alle kvinder og lidt til hvalrossen Freya, der bestemt ikke var nogen pæn pige, og som måtte betale den højeste pris for det. Æret være hendes minde. Majbritt Maria Lundgaard er 34 år, tv-og radiovært samt vært på Momkind Podcast. Har skrevet bøgerne Søsterskriftet og Så sagde vi du var moren. Bor i Kirke Hyllinge med sin mand og to små børn. Anne Sofie Espersen er 49 år, skuespiller og vært på podcasten Det er måden vi rejser os på igen. Er fra Hirtshals, har tre voksne børn og bor i dag i København med sin kæreste.

Digteren Morten Nielsen (1922-1944) skildrer gennem brevene sin egen udvikling, de indre og ydre oplevelser under besættelsestiden.

"Nu dør jeg, og jeg ved ikke
Om jeg har tændt
En lille Flamme i et
Andet Sind, en Flamme,
Som kan overleve mig..."

Kim Malthe-Bruun blev som kun 21-årig henrettet af nazisterne, blot en måned før Danmark blev befriet, for sin deltagelse i våbensmugling for den danske modstandsbevægelse. Men Kim Malthe-Bruun var ikke kun modstandsmand; han var også digter i en klasse for sig. Igennem dagbogsnotater og breve fortæller Bjarne Nielsen Brovst historien om Kim-Malthe-Bruuns barndom og ungdom, om mennesket bag modstanden og digtene, og hvad der drev ham til at blive frihedskæmper. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Forfatter og skuespiller Elith Reumerts portræt af den verdensberømte, danske digter H.C. Andersen (1805-1875) og hans tætte forhold til familien Melchior. Familien ejede et velanset handelshus, der havde specialiseret med vare fra Dansk Vestinden. Forholdet mellem digteren og ægteparret Moritz (1816-1884) og Dorothea Melchior (1823-1885) nærmede sig næsten et åndeligt slægtskab, idet alle tre personer havde bevaret et nysgerrigt og modtageligt barnesind, der var i stand til at modtage alverdens skønhed. Noget, som ikke blot var blevet H.C. Andersens litterære "varemærke", men som også var en måde han knyttede venskaber på. Lige børn leger bedst, som man siger. Lige børn - og barnlige sjæle ...

Nu er det endelig sket. Frem med Othellolagkagen! Min mor er blevet førtidspensionist (…) Jeg lider, derfor er jeg. Der er identitet i lidelse, og det er der mange, der glemmer. I hvert fald er min mor glad for sin nye titel, og hun fortæller det til alle, som gider lytte:-)

Helt ude i hampen er Karina Pedersens personlige rapport fra den danske ghetto-underklasse – der, hvor alle har det til fælles, at de iflg. forfatteren skal bruge en erfaren slægtsforsker for at finde frem til et familiemedlem, der har haft et almindeligt lønarbejde.

Forfatteren skåner ingen, heller ikke sin egen dysfunktionelle familie. Hun skriver om brødrenes endeløse fiaskoer, den pillemisbrugende mor og den fraværende far. En fortælling, hvor det eneste mønster, der brydes, er underklassens evne til at synke dybere, end den burde, fordi de mennesker, vi møder, vælger at gøre sig afhængige af ydelser fra det offentlige, og kun ser sig selv som ofre for tilfældigheder. Skrevet så råt og så sjovt, at man ikke aner, om man skal græde eller grine.

Maleren Laurits Tuxens liv var rigt på kunst, rejser og arbejde – men også på kærlighed. I Tuxens Breve møder vi den private side af Laurits og hans livs kærlighed Ursule og lærer dem og deres kærlighed at kende gennem deres brevudveksling.

Jørgen Leth og Morten Sabroe er begge kendt for en kompromisløs ærlighed, der har skaffet dem både fans og fjender. I denne mail-bog lader de det gå ud over hinanden. I et halvt år og på tværs af jordkloden udfordrer og provokerer de hinanden i en mailkorrespondance, hvor ingen slipper afsted med letkøbte meninger eller hurtige svar.

Salonværtinderne Frederikke Brun og Kamma Rahbek var to af guldalderens mest markante kvinder, og begge havde de stor indflydelse på dansk åndsliv i denne kulturelt så frodige periode.

”Guldaldertidens kvinder” fra 1989 giver gennem de to kvinders brevveksling et spændende indblik i deres liv, venskab og personligheder, men vi kommer også tættere ind på livet af de berømte kunstnere og forfattere, der frekventerede Bakkehuset og godset Sophienholm, og som spillede en rolle i de to værtinders liv.

Peter Braams-Valore (1951-2023), forfatter og cand.mag., har skrevet flere bøger om guldaldertiden og -litteraturen og har desuden skrevet om litteratur for Kristeligt Dagblad. Peter Braams-Valore var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Bakkehuset og fhv. lektor ved Frederiksberg HF-Kursus.

"Du, jeg har truffet en beslutning: Jeg vil skrive til dig – og jeg ved jo på forhånd, at du vil være med på spøgen og svare alvorligt. Jeg vil stille dig spørgsmål, kræve dig til regnskab, drøfte problemer, lave strejftog ind over din metier: kunsten at være skuespiller. Jeg vil for en gangs skyld have en autentisk besked af en, der har ofret sit liv på den ansættelse i tilværelsen."

Således indleder teolog og filosof Johannes Sløk sin brevveksling med den berømte skuespiller og forfatter Ebbe Rode, der til gengæld stiller spørgsmål som:

"Skal skuespilleren altid og ubetinget underordne sig forfatterens intention? Eller har han ind imellem lov – og pligt – til at gøre oprør?"

Det bliver til mange spændende snakke mellem de to spændende og lærde herrer, der sammen har valgt at tilegne bogen de danske skuespillere.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Ebbe Rode (1910-1998) var dansk skuespiller og forfatter – først og fremmest til mange erindringsbøger om livet som skuespiller og som del af det danske kulturliv.

I 1969 besluttede Tove Ditlevsen at skifte forlag. Hun henvendte sig til Mogens Knudsen, der i disse år var litterær direktør på Gyldendal. Han tog imod hende med åbne arme, han blev hendes redaktør, han læste og redigerede hendes manuskripter; og de to fik i løbet af kort tid et fortroligt forhold, der rakte langt ud over det litterære felt.

Med sit skrøbelige sind var Tove Ditlevsen ustandselig i vanskeligheder og bad Mogens Knudsen om råd og dåd i forbindelse med sine økonomiske forhold, skattebetaling, den sindsoprivende skilsmisse fra Victor Andreasen, som blev realiseret i disse år, irriterende fans og besværlige veninder, ansættelsesforhold, alkohol, børn og svigerbørn, kolleger, konflikter med læger og tandlæger og psykiatere, konfrontationer i og med pressen og meget, meget mere.

Brevsamlingen, der er dateret fra 1969 til 1975, er et eksempel på det samarbejde, det forhold, der kan opstå mellem en forfatter og hendes redaktør; men det er også en rørende beretning om et sårbart, begavet menneskes måde at håndtere sit indre og ydre kaos på.

Brevene, der ikke har været offentliggjort før, blev fundet under oprydning i Gyldendals skønlitterære redaktions mandshøje pengeskab, hvor forlaget opbevarer manuskripter, billedmateriale m.m. fra mange år. Efter Tove Ditlevsens arvingers ønske er der udeladt to-tre sætninger, og der er blevet rettet åbenlyse slåfejl og inkonsekvenser i stavemåder; men ellers fremstår brevene i deres oprindelige form.