Søgeresultater: 16

Ib Michaels evne til at fortælle gode historier i et flot, fabulerende sprog, har gjort ham til en af tidens mest populære forfattere. Den udødelige soldat og jeg er for alle, der gerne vil vide mere om manden bag værkerne og blive klogere på forfatterskabet frem til og med Rosa Mundi. Politiken skrev: "Glimrende indføring i og analyse af Ib Michaels forfatterskab...hjælper til at klare øjet og udvide snæversynet".

En præcis og overskuelig præsentation af Dorrit Willumsens store forfatterskab, romaner, noveller, digte, dramatik, erindringer.

Børnebogsforfatteren, globetrotteren, feministen Estrid Ott (1900-67) er en af det 20. århundredes mest banebrydende danske kvindeskikkelser. Hun debuterede på Gyldendal som 17-årig, blev som ung journalist sendt på jorden rundt-rejse af en stor dansk avis, og hendes bøger om stærke piger har fungeret som undergrundslitteratur for mindst tre generationer af unge kvinder. Estrid Ott er også foregangskvinde med sin solidariske holdning til de mindste. Udgangspunktet er forbløffende antiautoritært. Hun skrev kritisk om samfund, kønsroller, skole og opdragelse, og et opgør med overdreven beskyttelse af børn går som en rød tråd gennem hendes værk. Forfatterskabet er snævert forbundet med periodens idéstrømninger. Med afsæt i den tidlige kulturradikalisme og spejderbevægelsen ligger det pludselig snublende tæt på heroisme og fascisme i 1930’erne, før det munder ud i en hyldest til verdensborgeren i 1950’erne og 60’erne. I denne kulturhistoriske biografi bliver Estrid Otts eventyrlige liv og store forfatterskab nærlæst og ført ajour af Lotte Thrane, der tidligere er blevet hædret med Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for Tusmørkemesteren. Vildfugl og verdensborger er illustreret med mere end 100 fotografier, tegninger og sjældne bogomslag; meget af det er i privateje og aldrig vist før.

I sin erindringsbog skriver Bjørnkjær om sin barndom på en mindre gård, om arbejdet på gården, om de kulturelle interesser, der var i hjemmet, og som bl.a. kom til udtryk ved de bøger, der stod der. De blev til en vis grad blev læst, men de vakte i hvert fald Kristens interesse for det liv, de viste fandtes uden for gården.

Vi hører om forældrene, der blev skilt og flyttede til Aarhus, om Bjørnkjærs egen entré i det århusianske kulturliv, om hans tid som gymnasiast på Aarhus Katedralskole, hvor han bl.a. redigerede skolebladet, om den århusianske teaterverden, som han også blev en del af, og hvor Jens Okking m.fl. slog deres folder, fx i Vestergade 58 og på Svalegangen i Rosengade, om jazz på Tagskægget, om samarbejdet med digtere som Knud Sørensen, Hans-Jørgen Nielsen, Per Højholt, Vagn Steen m.fl., om litteraturmøder på Hindsgavl, om arbejdet på den socialdemokratiske avis Demokraten, hvor han bl.a. tog sig af kulturstoffet i den udstrækning, det fandtes.

Og Liljenberg, hvem var så han? Ja, han var en legendarisk skikkelse i alt det, der foregik, en katalysator, et omdrejningspunkt i det århusianske kulturliv, som senere trak sig helt tilbage fra kunstens verden.

Jeg ville være enke, og jeg ville være digter er en samling af Tove Ditlevsens glemte tekster. Hendes klummer og kommentarer, essays og brevkassesvar. Hun skriver om alkoholen, de fattige og kernefamilien, om barndommen, bøgerne, berømmelsen, nostalgien og de indlagte på hospitalet. Om børnene og ensomheden, om weekend-drankerne og døden.

Bogen er illustreret af kunstnergruppen Sort Samvittighed.

Morten Nielsen skrev mange breve og en del af dem er senere udgivet i to samlinger. Han skrev især til sine forældre og morfar og til venner som Morten Ruge (R. eller M. i brevene), Mogens Krustrup og Halfdan Rasmussen.Forfatterweb skriver:Disse breve efterlader læseren med indtrykket af et
nuanceret menneske, hvis livssyn var præget af stor alvor, men
også af elementær legesyge og nysgerrighed. Gennem brevene får
man indtryk af et rigt menneske. Et menneske der følte en stor
taknemmelighed over for livet og menneskene i sit liv på trods af
krigens alt for tidlige vielse af ham til grublerier over store
problemer, sygdom hos sig selv og sine venner, angst og frygt for ikke
at slå til som digter og intellektuel. I sin barndom var han flere gange
døden nær i forbindelse med sygdom, men han fjernede sig aldrig fra
livet på trods af, at tanker om døden fyldte meget i hans bevidsthed.
Han nød foråret, og trods sin unge alder forstod han at nyde den
ukrænkelige livsfølelse, som det trods alt giver én at få sit hjerte
knust af en pige. Han kunne skrive naivt, men hans forståelse for
følelseslivet, og hans mod til at kaste sig ud i livet, kunne have gjort
ham til et langt mere erfarent menneske.

30 år efter sin tragisk tidlige død er Michael Strunge stadig en af landets mest populære digtere. For Michael Strunge flød digtningen og virkeligheden ofte sammen. Det var hans styrke og svaghed. Det blev hans skæbne. I dette smalle spor trådte mennesket Michael Strunge frem. Det samme gør hans myte.

Biografien MICHAEL STRUNGE – DIGTNING OG VIRKELIGHED er fortællingen om digterens liv og værk baseret på hans egne udgivelser og det store kildemateriale af efterladte tekster, breve, artikler, tv- og radioudsendelser. Samt ikke mindst mange timers personlig samtale med de mennesker, der var tættest på Michael Strunge; familie, venner, kærester og kollegaer.

Biografien er samtidig et billede af en tid: 70’ernes og 80’ernes danske samfunds- og kulturliv. Her optræder blandt andre kulturpersonligheder som Poul Borum, Søren Ulrik Thomsen, F.P. Jac, Dan Turèll, Klaus Rifbjerg og Pia Tafdrup i en personlig og farverig fortælling om opvæksten i Hvidovre, de tidlige digterambitioner og den senere så stormombruste forfatterkarriere.

Historien om Grundtvig og Marie Toft er en historie om stor sorg – og derfor også om stor kærlighed. De mødte hinanden midt i 1840’erne, da Grundtvig var en etableret mand på omkring de 60 år, og Marie en enke på godt 30. Deres forelskelse var berusende, ægteskabet intenst – og sorgen uoverskuelig, da Marie døde efter blot tre år. Her begynder PARADISSKYGGEN, en poetisk og eksistentiel bog om Grundtvig i kærlighed og krise. Fra begravelsen af Marie trækkes tråde tilbage til Grundtvigs tidligere livskriser og frem mod hans egen død. Grundtvig digter sig gang på gang tilbage i livet, og trods skel i tid rammer hans ord os i dag med styrke og mod. Birgitte Stoklund Larsen (f. 1960) er teolog, journalist og generalsekretær i Det Danske Bibelselskab. I en årrække har hun været leder af Grundtvig-Akademiet i Vartov.

LETH OG KEDSOMHEDEN er en kort, elegant introduktion til Jørgen Leths forfatterskab – og den første populære fremstilling af et værk og en forfatter, der af mange mest er kendt som filmmager og som speaker af Tour de France. Hans seneste bog, Det uperfekte menneske, skabte med sine erotiske bekendelser furore og skandale.

Bag fortællingen om, hvordan Bent fra Bangsbostrand blev til forfatteren og kunstneren Bent Haller, ligger en knugende beretning om et skæbnesvangert venskab: Bent er født ind i Frederikshavns arbejderklasse, mens barndomsvennen Uffe er barn af det moderne borgerskab. Uffe hører Elvis, siger "Okay" og "Hej" og åbner Bents verden. Gradvist indtager Bent Uffes plads i familien, Uffe går til bunds, og Bent finder sine ben som forfatter og familiefar. Som gamle mødes de igen efter i årevis ikke at have vekslet et ord.

"Det man husker" er Bent Hallers selvportræt og et unikt indblik i den private forfatter bag nogle af Danmarks mest populære børne- og ungdomsbøger som "Fuglekrigen" og "Kaskelotternes sang".

Indsigtsfuld bog om Hans Adolph Brorson, pietismen og oplysningstiden af to af landets fremmeste Brorson-kendere. Bogen er smukt illustreret med fotos af Suste Bonnén og Adam Garff.