Søgeresultater: 4

Vejs ende begynder på Askov Højskole. I to vintre suger den unge Nexø til sig og tegner interessante portrætter af Ludvig Schrøder, Holger Begtrup, H. F. Feilbergog andre af højskolens personligheder. Et smukt billede giver han også af digterenken fru Molbech, der som en mor tog sig ad den syge Nexø. Hjulpet af andre bliver han sendt til Italien, hvor han kommer over den sygdom, som har været nær ved at slå ham ihjel. Der begynder han at skrive, rejsebreve til Venstres provinspresse og siden noveller. Og han føler, at den den egentlige læretid er forbi - han er digter.

For lud og koldt vand skildrer hvordan Martin som nykonfirmeret kommer hjemmefra, ud at tjene. Det bliver hårdt slid som røgterdreng hos en doven bonde. Senere kommer han i lære hos en fattig skomagermester i Rønne - og vi får et bevægende portræt af den tredive-årige tuberkuløse drømmer, ”unge mester”. Højskoleforeningen, dens venlige atmosfære og de glade grundtvigianere bliver en åbenbaring for Martin i læretidens sidste del. Han får friplads på Bornholms Højskole, diskuterer, læser - og bliver accepteret. Samtidig præges han stærkt af kammeraterne fra arbejdet som skomager og murerhåndlanger.

Under åben himmel foregår på Bornholm, hvortil familien flyttede fra København. Den før lidt svagelige Martin bliver stærkere af livet "under åben himmel". Ganske vist skal han som andre fattigfolks børn arbejde og hjælpe til med at holde hjemmet oven vande, men det er oftest udendørs ved havnen, stranden og på vogtermarken. Her var drengen heldigere end mange: hans husbond var skikkelig, og somrene på marken lærte ham meget. Han tænkte, fantaserede og læste.

Et lille kræ fortæller om den tidlige barndom i København, indtil familien med den otte-årige Martin rejste til Bornholm, faderens fødeø. 1870ernes København opleves på nært hold - set nedefra, fra flertallets side. Fattigdom, perioder med usikkert arbejde, begyndende socialisme, drukkenskab, sammenhold. Familien boede i Lægeforeningens Boliger, faderen arbejdede i stenene på kalkbrænderihavnen, og på fællederne nærved var der vagabonder og vilde kvier. Den lille skrøbelige Martin strejfede om, når han ikke skulle passe sine små søskende, tjene lidt ved at jagte hugspåner på byggepladserne eller gå i skole på Sankt Hans Torv, hvor terperi, angst og prygl florerede.