Søgeresultater: 61

Erik Knudsen og Ivan Malinovski hører begge til den samfundsgruppe, man kan kalde de venstre-intellektuelle. Gennem samtaler med de to forfattere og deres læsere samt en gennemgang af de historiske forudsætninger, de hver især har haft, sammenligner Bente Hansen deres teorier og livssyn med hinanden og kaster dermed et enestående lys over to af de vigtigste forfattere i det 20. århundredes intelligentsia.

Bente Hansen (f. 1940) er mag.art. i litteraturvidenskab. Hun var blandt frontfigurerne i 1960‘ernes ungdomsoprør og bidrog som chefredaktør for Politisk revy og chefredaktør for Information til at fastholde denne bevægelses socialistiske og feministiske idealer. Hun har senere tilrettelagt kulturudsendelser i radio og tv samt udgivet flere bøger og digtsamlinger.

De to forfattere Paul Auster (USA) og J.M. Coetzee (opr. Sydafrika) mødtes ved et litterært arrangement i Australien og har hen over tre år ført en brevveksling på tværs af kontinenter.

Det er blevet til en særdeles indholdsrig 'samtale' spækket med interessante synspunkter omkring valg af livsform, nødvendigheden af at skrive, kærlighedens og venskabets natur, sport, hvad god litteratur kan ...

Brevvekslingen giver et vigtigt indblik i de to vægtige forfatteres måde at leve, tænke og skrive på.

"Brevene er en invitation ind i det operatørrum, vi ikke har adgang til normalt, og samtidig en rapport om alt det i en international forfatters arbejde, der ikke foregår ved tastaturet, nemlig de opslidende rejser, interviews, festivaler."
- Weekendavisen

De søde piger er Thorkild Hansens dagbøger fra årene 1943-47. Optegnelserne omfatter begivenhederne omkring en stikkerlikvidation, befrielsen, de første år på universitetet, de første forelskelser, den første bog. Holdningen er selvironisk, tonen følsom og fræk. Sådan er det at være ung. Læseren rives med af den åbenhjertige beretning. Genfinder en bevæget tid. Genkender måske sig selv.

Senere udkom også Et atelier i Paris og Mellem Brøndkjær og Nørholm.

"Digterliv: veje og vildveje" er fortællingen om den danske forfatter og digter Rolf Gjedsted, der fik sin debut i 1967 med værket "Englefront" og herefter har udgivet mere end 50 bøger i alverdens genrer. Værket fokuserer på de tidlige år fra 1967 umiddelbart omkring Gjedsteds forfatterdebut og frem til 1980. En periode, hvor alt var muligt - men hvor prisen for erfaring og succes også skulle betales.

Den danske forfatter Rolf Gjedsted (f. 1947) fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har gennem sit produktive forfattervirke udgivet værker i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet" og modtog i 2016 Morten Nielsens Mindelegat, hvis tidligere modtagere blandt andet tæller Halfdan Rasmussen, Bjarne Reuter og Tove Ditlevsen. Derudover har Rolf Gjedsted fået tildelt et utal af legater fra Statens Kunstfond og ligeledes modtaget både Holger Drachmann-legatet (1991) og Emil Aarestrup Medaillen (1986) for sit mangeårige arbejde inden for litteraturens verden.

Det er en humoristisk bog om et alvorligt emne, hvor forfatteren Steen Langstrup påtager sig rollen som wannabe-bestsellerforfatter og spørger branchen om råd til at skrive en vaskeægte bestseller. Bogen giver et indblik i branchen og livet som forfatter og den udvikling, som den litterære verden er midt i. 'Hjælp, jeg vil skrive en bestseller' udkom oprindeligt på papir i 2008, og meget har ændret sig siden da, især på den digitale side af branchen, hvor e-bøger og lydbøger i dag fylder det meste, mens kommercialiseringen af litteraturen er speedet endnu mere op, og alligevel er bogen stadig både aktuel, morsom og lærerig.

Forfatteren Hans Kirk (1898-1962) skrev romaner, der gjorde ham til en af de mest læste danske forfattere. Men Morten Things biografi handler også om hans mangeårige virke som journalist og anmelder ved flere forskellige aviser, om de hundredevis af noveller, han skrev til ugebladet Hjemmet, om hans hørespil i radioen, om børnebøger og om meget andet. Derudover beskrives Hans Kirks liv og hans livsprojekt: at sætte kunst og politik i forhold til hinanden. Bogen udkom oprindeligt i 1997.

”Mit fædreland er en æblekerne, man flakker om mellem segl og stjerne”. Det rim messede Herta Müller for sig selv, hver gang hun var på vej til endnu et forhør hos den forhadte rumænske sikkerhedstjeneste Securitate. Det poetiske blev hendes redning. I en samtale med lektor og publicist Angelika Klammer fortæller Herta Müller for første gang om, hvad der fik hende til at skrive, og hvad der definerer hende som forfatter. Vi får et helt liv målt ud mellem barndommen i en landsby i den tysksprogede del af Rumænien og den dag, hun modtager Nobelprisen i Litteratur i 2009. Samtalen er også en dyster rejse tilbage til Rumænien efter murens fald. Om at opsøge de nu tomme kældre, hvor forhørene fandt sted, om tilfældigt at møde den efterretningsofficer, der forestod ydmygelserne, følge efter ham, og måtte lade ham slippe. Det er en stærk beretning om venskaber, der skal kunne holde til svig og overvågning, og om opdagelser, som vender alting på hovedet, da hun efter flere års forgæves forsøg endelig får lov at kigge i sin egen sagsmappe.

Her i 1830‘erne og 1840‘erne er skomagersønnen fra Odense en international litterær berømthed, der modtages med alle hædersbevisninger, hvor han kommer frem på sine rejser. Men hjemme i Danmark svigtes han af sine venner, ligesom hans forsøg på at finde en livsledsagerske lider skibbrud, da sangerinden Jenny Lind afviser hans frieri. Kun i forholdet til den unge baron Henrik Stampe oplever han et flygtigt kærlighedsmøde – indtil også det rives itu. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

"Grænsens filosofi", der blev udgivet første gang i 1991, er en læsning af Edgar Allan Poes (1809-1849) forfatterskab set i lyset af en litterær teori baseret på dekonstruktivisme og kritisk teori.

Bogen er forfatterens forsøg på at trække Edgar Allan Poe ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Det handler om at bevise, at litterære forfatterskaber sommetider kan rumme lige så vægtige og dybtgående erkendelser som filosofi uden blot at være "forløbere" for senere teoretiske erkendelser af den historiske udvikling. Og om at gøre op med det faktum, at Poe længe efter sin død i 1849 blev negligeret som seriøs forfatter, især i USA, fordi han var med til at foregribe vigtige og uharmoniske tendenser i det tyvende århundrede.

Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

Agnes Henningsen var ikke bare kendt som forfatteren til en række kontroversielle romaner om kærlighed, feminisme og sex, men også som en ægte skandalemagerske og mor til det uægte barn Poul Henningsen, som kom til at spille en stor rolle i dansk kulturliv. Titlen på Bodil Wambergs biografi om Agnes Henningsen er velovervejet: "Letsindighedens pris" måtte den store forfatter og livsstykke betale gennem hele sit liv.

Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.

"Bodil Wambergs store fortjeneste med denne bog er, at hun ikke har kvalt Agnes Henningsen under analysen. Det er altid en fare, når livet, glæden, seksualiteten, letsindigheden puttes under mikroskop. Men ikke her. Wambergs fine, præcise, humoristiske sprog og hendes åbenlyse glæde ved hovedpersonen smitter af. I hvert fald på mig. Jeg blev lettere under læsningen." – Ekstra Bladet

"En varm og indsigtsfuld bog om Agnes Henningsens liv og "fordærvelige" forfatterskab." – Berlingske Tidende

"Smukt nuanceret portræt af mennesket og forfatteren Agnes Henningsen." – Politiken

Om Gustav Wieds liv og forfatterskab, der vinder stigende anerkendelse inden for dansk litteratur. Billeskov Jansen fremstiller Wied som den store humorist, han var, men giver også en nuanceret skildring af Wieds modpol; den dybe pessimisme. Et originalt portræt af en af Danmarks store forfattere. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Villy Sørensen om sit eget liv og forfatterskab, om forudsætninger og arbejdsmetoder, funderinger og inspirationskilder og forfatterkolleger.