Søgeresultater: 39

På kanten af livet er en personlig beretning om at leve med en alvorlig kræftsygdom. Flemming Flyvholm skildrer præcist og usentimentalt et langt behandlings- og helbredelsesforløb præget af op- og nedture og giver en række tankevækkende råd til, hvordan man kan tage styringen over sit eget liv og gradvist nå frem til en livgivende optimisme.

"Mor, må jeg få din pc, hvis du dør? er ikke en sædvanlig selvhjælpsbog. Jeg tror, jeg har læst de fleste, der er på det danske bogmarked, og også bøger om emnet på andre sprog. Samtlige kræft-bestsellers tror jeg også, jeg har læst. Men denne bog handler om det sværeste; når familien må tage ansvar. For når man bliver kræftpatient, bliver livet anderledes. Man vil både klare sin sygdom bedst muligt og helst have, at alting omkring en skal være, som det var, før man blev syg. Børnene skal blive ved at være glade, og ens ægtefælle skal kunne klare sit job. Ingen har lyst til at blive afhængig af familien, uelsket og til besvær på grund af noget, man ikke kan gøre for.Bogen giver en kræftramt familie stemmer. Børnene fortæller om deres tanker. Venner, veninder, ægtefællen, forældrene, behandlerne, lægerne, healeren. Hele det univers, der pludselig er, når man bevæger sig fra sin almindelige verden ind i det underlige land, som kræftpatienten pludselig befinder sig i, har her fået stemmer. Susan Binaus bog er en realistisk bog, som fortæller, hvad der sker, når sygdommen er i udbrud, om dens forløb, og om hvad der sker, når man overlever eller må se i øjnene, at alle behandlinger er forgæves, og at det er nu lige om et par måneder, eller måske endda et par uger, at man skal dø, forlade sine børn og sine kære." – Jane Aamund

Jeg har da tænkt mig at blive 90 er en livsbekræftende fortælling om, hvordan man kan tage lederskab over sin egen tilværelse, hvor vigtigt det er at bevare troen på at kunne besejre kræften, og hvad kærligheden til et lille barn kan betyde for at leve et godt og givende liv – selv med en kronisk og livstruende sygdom.

Brian Holm havde altid følt sig som en jernmand. Et utal af gange gennemførte han verdens hårdeste cykelløb. Han brækkede arme, ben, håndled og kraveben uden at kny. Men da han i 2004 efter karrierens afslutning fik konstateret tarmkræft, punkterede det hele. Alle illusioner om usårlighed brast, da han mærkede dødens tag i nakken. Den sidste kilometer er hans historie om kampen gennem et kræftforløb og om at vende tilbage til livet som en ændret mand - både fysisk og psykisk. Det er historien om at tage sig sammen og sætte sit liv i perspektiv. Efter sygdomsforløbet startede Brian Holm sin egen kræftindsamling, ”La Flamme Rouge”, som mødte stor opbakning i cykelverdenen, men det skulle vise sig ikke at være så ligetil.

"Hvad stiller man dog op, når ens baby pludselig får konstateret kræft? Jo, man tuder i timevis, råber ad sygeplejersker og læger … alt imens man skriver frustrationerne ud af kroppen. Det er i hvert fald det, jeg gør, da min lille Ella får stillet diagnosen leukæmi i december 2009. Straks efter indlæggelsen åbner jeg min laptop og blogger løs om livet på Rigshospitalets Børnekræft-afdeling (…) Her begynder historien om sorgen over at stå med et alvorligt sygt barn. Om kampen for at føle sig hørt og mødt på en fortravlet afdeling, der er voldsomt præget af nedskæringer og urimelige arbejdsbetingelser for personalet. Om en helt almindelig familie i en helt usædvanlig situation …" Sådan indleder Dorte Falkenberg Rasmussen (f. 1974) sin dagbog om, hvordan det er, når verden med ét ramler sammen. Fortællingen, som forfatteren leverer med både humor og bid, er oplagt at læse for såvel pårørende til alvorligt syge børn som sundhedsfagligt personale. Dorte blogger på kemoland.dk

"Den sidste dans" er en tragikomisk beretning om en mands møde med kræften og det danske behandlersystem.

Da fortælleren får konstateret prostatakræft, åbner et helt nyt land sig for ham: et venteland med ventetider, venteværelser og ventelister, venten på undersøgelser, venten på behandling og venten på svar ... I ventesalene møder han den tidligere balletdanserinde Lydia, som har mistet begge bryster, men stadig har livsmodet i behold. Han tager imod Lydias opfordring til dans, og snart ses de to kræftpatienter også uden for hospitalets mure.

"Den sidste dans" er en galgenhumoristisk fortælling fra dagens Danmark om mennesker fanget i et sundhedssystem, hvor man kan opleve, at dyr bliver behandlet hurtigere end mennesker, og hvor ventetid accepteres som en naturlig del af systemet. Kritikken er bidsk, men tonen er blid, og som altid fortæller Torben Lange med et kærligt blik for detaljen og for komikken midt i katastrofen.

Torben Lange (1934-2012) er født i Aarhus og opvokset på børnehjem. Han debuterede i 1965 med novellesamlingen "Civilisation". Hans forfatterskab er præget af social indignation blandet med en god portion humor og skildrer ofte mennesker på samfundets bund. Torben Lange har udgivet både digte, noveller, romaner og dokumentariske bøger. Torben Langes erindringstrilogi består af bøgerne "Historien om en idiot", "Forfatterliv" og "Den sidste dans".

I denne lille bog fastslår John Nehm, at størst af alt er kærligheden. Han fortæller om sin elskede kone, Ritas, lange sygdomsforløb, fra hun blev ramt af en aggressiv kræftsygdom, til hun døde 14 måneder senere. For at mindske hendes smerter gav hendes mand sig til at fortælle hende historier fra deres liv sammen, og denne bog blev resultatet. Han har nedfældet de mange minder, som holdt Ritas og hans eget humør oppe i de sidste måneder, side om side med en beskrivelse af selve sygdomsforløbet. Bogen er en medrivende og hudløst ærlig status over et ægteskab og et menneskes liv og død.

John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger, samt skuespil. Romanerne Man går ind ad en port og Ståsted søges dannede grundlag for Morten Arnfreds film Johnny Larsen og romanen De frigjorte blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

Den 8. juni 2010 faldt Christopher Hitchens om på sit hotelværelse i New York med stærke smerter. Med ét så han sig selv blive bragt fra ”de raskes verden over den skarpt optrukne grænse til sygdommens land”. I løbet af de følgende 18 måneder, frem til sin død af kræft i spiserøret den 15. december 2011, skrev han om sine oplevelser i de døendes rige.

Under hele forløbet insisterer Hitchens på at modsætte sig religionens trøst og møde døden med åbne øjne. I DØDELIGHED beskriver han sygdommens plager, diskuterer dens tabuer og undersøger, hvordan sygdom ændrer vores forhold til omverdenen. I takt med at kræften invaderer Hitchens krop – han opdager pludselig, at han ikke har en krop, men er en krop – tvinges han til at tage livtag med dødens gåde.

DØDELIGHED er en både personlig og filosofisk bog om til det sidste at insistere på fornuften.

”Hvad håber jeg på? Hvis ikke en kur, så i hvert fald en lindring. Og hvad vil jeg have tilbage? Med den smukkest tænkelige sammenstilling af to af de enkleste ord i vores sprog: talefriheden.”
- fra bogen

I august 2002 fik Tove Hvid konstateret kræft i knoglemarven. En kræftdiagnose giver mange tanker om døden, men for Tove Hvid har den også givet livet en ny dimension. Den bestandige bevidsthed om døden giver livet større fylde, samtidig med at den giver større ensomhed.  Tove Hvid fortæller om sin kamp, som ikke så meget er en kamp for at forlænge livet, men mere en kamp for at bevare livskvalitet og værdighed, indtil døden siger, at nu skal det være nu. Hun kritiserer de hårde nitter inden for lægeverdenen, som ikke altid er hjælpsomme i det projekt, og hun er taknemmelig over, at der også er mange læger og sygeplejersker, der tager hånd om sjælen, samtidig med at de ved noget om krop og kræft. LIVET MOD DØDEN vil uden tvivl vække genklang og inspiration. Hos andre patienter. Hos deres pårørende og forhåbentlig også hos behandlerne.

Dead Man Talking er beretningen om Gunnar Langemarks kamp mod en dødelig cancer i skjoldbruskkirtlen. Bogen er baseret på dagbogsnotater via Facebook, hvor han deler sine oplevelser og tanker med sit netværk. De fortæller om små og store sejre, håb og desillusion og om betydningen af støtten fra familie, netværk og følgere i de sociale medier. Rod, uvidenhed, fejldiagnosticering, dårlig kommunikation mellem afdelinger og hospitaler samt læger, der ikke har læst journalen. Kampen for at overleve er stærkt udfordret af et social- og sundhedssystem præget af bureaukrati, mistro og arrogance. Systemet forventer at styre borgeren og kan ikke rumme, at der stilles krav. Gunnar Langemark er kontant i kritikken og rejser en række spørgsmål om den måde, velfærdsstaten behandler landets borgere på, når de er i krise. Et andet centralt element i bogen er Gunnar Langemarks brug af cannabisolie til at lindre smerter, dæmpe angst og give appetit samt beslutningen om at se stort på loven, da han i en periode ikke kan se andre muligheder for at redde sit liv.

At dø for at leve er en dybt bevægende og opsigtsvækkende personlig beretning. Forfatteren, Anita Moorjani, havde kæmpet mod en ondartet lymfekræft i næsten fire år, da sygdommen begynder at sprede sig. En morgen finder hendes mand hende bevidstløs på badeværelsesgulvet, og hun bliver hastet på hospitalet, hvor lægerne fortæller ham, at hendes organer er ved at sætte ud – at hun er ved at dø, og at han ikke skal regne med, at hun lever natten over. Trods sin bevidstløse tilstand hører Anita Moorjani det hele, og da hendes krop er ved at stå af, får hun en helt utrolig nærdødsoplevelse, der giver hende en altafgørende dyb indsigt i hendes eget liv og den faktiske årsag til hendes sygdom. Da hun kommer til bevidsthed igen, har hun det meget bedre, og i løbet af et par uger bliver hun udskrevet, da kræften er fuldstændig forsvundet. Bogen er yderst velskrevet og fantastisk inspirerende læsning, der vidner om, at vi alle har en indre styrke og visdom, der gør det muligt at overvinde livets hårdeste modgang – og at mirakler er mulige.

RAMT AF KRÆFT – HVAD NU? Er en selvhjælpsbog til kræftramte og deres nærmeste skrevet af mig, Bernt Lassen. Bogen fortæller min egen rejse med en kræftdiagnose og beskriver de alternative veje jeg har fundet sammen med min kære hustru Heidi i vores søgen efter årsagen til min kræftdiagnose.