Søgeresultater: 467

Om sommeren er fjerde og sidste bind i en personlig encyklopædi af den norske forfatter Karl Ove Knausgård. I små, korte tekster skriver han om det nære, der omgiver os, og i dagbogsform registrerer han de små hændelser i en families liv på baggrund af alt det, en sommer kan vække til live af tanker, minder, længsel og oplevelser.

Bogen er illustreret af den tyske kunstner Anselm Kiefer. Karl Ove Knausgård (f. 1968) debuterede i 1998 med romanen Ude af verden, som han fik Kritikerprisen for. I 2004 udkom Alting har en tid, som blev nomineret til Kritikerprisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Fra 1940 til sin død udgav Knud Sønderby en række samlinger af korte tekster, der oprindelig ofte havde været bragt som aviskronikker, bl.a. Grønlandsk Sommer (1941) Forsvundne Somre (1946), Hvidtjørnen (1950) og De blå glimt (1964). Perspektivet kan være livsfilosofisk, men der opstilles ingen teser, som skal afprøves. Udgangspunktet er ofte dagligdagens almindelige tildragelser eller den uventede hændelse, der netop vender op og ned på alt. Natur og menneskeliv indfanges med en karakteristisk forening af nøgtern observation og lavmælt humor, og hvad der rørte sig i ungdommen bevarede hans ganske særlige interesse.

Sønderby dyrker den umiddelbare sansning, den spontane indskydelse, den slentrende gangart. I den udpræget subjektive essaytradition fra franskmanden Michel de Montaigne (1533-92) er Sønderby til stede som det registrerende subjekt, der opnår selvindsigt gennem mødet med det fremmede.

Efter Grønlandsk Sommer fra 1941 udkom i alt fire samlinger hvoraf den ene er Forsvundne Somre, 1946. Det drejer sig gerne om selvbiografisk formede, lavmælte humoresker, beslægtede med Jacob Paludans essaykunst, og skitser i traditionen efter Johannes V. Jensens myter.

"Forsvundne somre er ikke blot en samling usædvanlig velskrevne betragtninger, men et sjældent fint digterværk om det grundmenneskelige tema; at finde sig selv ved at miste den selviske ungdom."  – Emil Frederiksen, Berlingske Tidende.

"Kunsten og krigen" er en essaysamling, hvis emner spænder bredt fra skagensmalerne til tidsskriftet Heretica. Wivel skifter mellem debatterende indlæg, personlige erindringer og digte. Det spørgsmål, der primært ligger Wivel på sinde er forholdet mellem en etisk holdning og et kunstnerisk kvalitetsbegreb stillet over for efterkrigstidens værdisammenbrud og modernismens tilsyneladende mangel på ægthed. Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.n

Op mod 1950 indledte F.J. Billeskov Jansen et ikke-litteraturvidenskabeligt forfatterskab, idet han i essays og kronikker ikke blot drøftede sit fag, men også emner af psykologisk og almen livsfilosofisk art. Det er bogen her et eksempel herpå.

Indhold: Den rene Sorg; Dyden; Presence of mind; Tidehverv; Hørespil og Skuespil; Hvorfor lever et Digterværk videre?; Om Taknemmeligehed; Inderlighed og Klarhed.

F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, stærkt inspireret af strukturalismen. Hans litteraturformidling, var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer på det danske 1700-tals litteratur. Billeskov Jansen stiftede tidsskriftet Orbis litterarum, og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi.

Efter bl.a. "Landet og året", "Historier fra Danmark" og senest "Julius' fødselsdag" kommer her endnu en række af Søren Ryges historier om skæbner - stadig mest de lidt skæve og efterhånden sjældnere eksistenser - på landet i dag. Her er kvinden, der blev født uden for ægteskab på den tid, hvor det absolut ikke passede sig. Her er Niels Nielsen, der passede kroens køkkenhave til perfektion - og Bette Anna, som højt oppe i alderen stadigvæk kører i marken med de store maskiner.

"I pauserne" er en samling bestående af otte essays af forfatter og journalist Karl Bjarnhof. I de otte tekster spekulerer Bjarnhof over forskellige fænomener og behandler så forskelligartede emner som stilhed, tid og almindelige mennesker.

"Den gamle adressebog duede ikke mere – jeg måtte anskaffe en ny. Den gamle er meget smuk – den var købt hos papirhandleren på Piazza Signoria i Florens og var indbundet i blåt læder med påtrykte gyldne snørkler. Det er mange år siden, jeg købte den – og en dag nu for nylig opdagede jeg, at den var næsten ubrugelig. Af de adresser, som fyldte de fleste sider, var mange efterhånden markerede med et kors – og mange andre var blevet unyttige ..."

Historierne fra forfatteren Johannes Jørgensens liv i Italien og minder om Norden bidrager til hans interessante biografi – og forfører med sine narrativer og associationsrækker.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Et repræsentativt essayudvalg, der betoner den personlige udviklingshistorie og således kan læses som et supplement til eller et koncentrat af den individuationshistorie, der blev fortalt i 3-binds romanføljetonen Creme Fraiche (1978), Ja (1984) og Transparence (1993). Samlingen afsluttes med et nyskrevet essay - forfatterens seneste kommentar til den evige forvandlingsproces, som hun underkaster sig. "En god introduktion til Suzanne Brøggers forfatterskab." - Berlingske Tidende. "Hendes tonefald og ekshibitionistiske glæde ved den eminent fantasifulde og sensuelle sprogbeherskelse er til stede fra første til sidste side." - Politiken.

’Folk med begge ben på jorden hænger på træerne’ er en vild, varm og voldsom bog, der beskæftiger sig med alt fra voksenhannernes adfærd og besværet med at være doven, til kunsten at koge et æg og konfrontationen med nogle af livets dybeste øjeblikke. Sigurd Hartkorn Plaetner ser for det meste verden gennem underfundighedens briller, og som alle ægte humorister har han melankolien liggende lige nedenunder. Disse bevægende undertoner gør, at man ikke blot sidder med smilet klistret på, når man læser hans tekster. Man kniber også en tåre – på egne og verdens vegne. Essays, satire, causerier, dagbogsnotater, fiktion, dokumentar, lyrik – det er umuligt at sætte bogen i bås. Den kan og skal bare læses som sig selv. En syret, skæg, skarp og sanselig bog, som man både bliver glad af… og ind imellem helt stille. Sigurd Hartkorn Plaetner er 22 år og tager livet, som det kommer. Det har bragt ham vidt omkring. Han har haft fingrene dybt nede i så forskellige ting som gadefestivallen Distortion, den retspolitiske tænketank CeRePo, modeshows og adskillige andre kunst- og kulturprojekter. Han er desuden en flittig foredragsholder og debattør i radio, tv og aviser. ’Folk med begge ben på jorden hænger på træerne’ er Sigurds debutbog.

Forsømmelsernes bog

rummer 5 store essays, der alle kredser om ondskaben, døden og skæbnen sat i relation til læsning, rejsen som tema i kulturen og litteraturen og begivenheder i verden. Rejselitteraturen som genre er genstand for behandling, og bogen viser således direkte videre til Carsten Jensens egne store rejsebøger få år senere.

"Sagnet siger, at ved regnbuens fod ligger en skat af guld begravet – ingen har nogen sinde fundet den, men fra min køkkendør kan jeg se den glimte."

Dagmar Nielsen byder os med indenfor i sit hyggelige hjem og traditionelle liv. Hendes små stemningsbilleder er fyldt med underspillet skønhed, eftertænksomhed og nostalgi. Dagmar Nielsen (1925-1996) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur, essays og tekster til oplæsning i Danmarks Radio. Hendes romaner kredser hovedsageligt om menneskets hverdage, landsbyliv og nærmiljø samt de problemer, man både som samfund og menneske må kæmpe med. Dagmar Nielsen var gift med science fiction-forfatteren Niels E. Nielsen.