Søgeresultater: 19

Udgives i anledning af journalist og politisk kommentator Ejvind Larsens 50 års jubilæum som skrivende på Dagbladet Information. Ejvind Larsen er en levende legende i dansk politisk journalistik og i Dagbladet Informations historie, som han i det sidste halve århundrede har præget fra så forskellige positioner på avisen som fra politi-redaktionen, som skole- og ulandsmedarbejder, leder- og klummeskribent og chefredaktør - i perioder har Ejvind Larsen endda været gift med Information, siges det.

En del af Suzanne Brøggers journalistiske freelancetekster fra midt 1960'erne er genoptrykt i antologien BRØG 1965-1980 fra 1980. BRØG 1965-1980 er et fremragende eksempel på den unge forfatters gehør for personligheder i eksistentielle outsiderpositioner, hendes optagethed af udenrigspolitiske brændpunkter og en aldrig svigtende sans for en god provokation.

Fra bogens indledning:

“Jeg har altid haft helte. Den første var min far. Senere cykelryttere som Reg Harris, Joseph Scherens, Børge Gissel. Så jazzmusikere som Duke Ellington, Monk, Bud Powell. Og mange flere. Jeg har altid haft et bredt felt af helte. Også en ældre mand som Ove Brusendorff. Ham kunne jeg jo lære god smag af, ro, langsomhed, kræsenhed. En ældre kvinde som Katherine Dunham, jeg kunne se alt det, hun havde levet og kunnet, når jeg betragtede hende hvile sig på sin divan.

Jeg bryder mig ikke om ordet rollemodel. Det er et dumt pædagogisk begreb. Jeg har ingen rollemodeller. Og jeg er ikke selv en rollemodel. Jeg roder bare rundt med det, jeg kan lide, og det, jeg ikke kan lide. Det er rigeligt, det giver god mening. Jeg synes, helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde.”

Et repræsentativt essayudvalg, der betoner den personlige udviklingshistorie og således kan læses som et supplement til eller et koncentrat af den individuationshistorie, der blev fortalt i 3-binds romanføljetonen Creme Fraiche (1978), Ja (1984) og Transparence (1993). Samlingen afsluttes med et nyskrevet essay - forfatterens seneste kommentar til den evige forvandlingsproces, som hun underkaster sig. "En god introduktion til Suzanne Brøggers forfatterskab." - Berlingske Tidende. "Hendes tonefald og ekshibitionistiske glæde ved den eminent fantasifulde og sensuelle sprogbeherskelse er til stede fra første til sidste side." - Politiken.

Jens Christian Grøndahl har skrevet dette essay i én lang bevægelse, under et ophold på Det Danske Akademi i Rom i april 2014.

Det er en tekst, der bevæger sig frit og suverænt på kryds og tværs af tid og sted, fra kunst og litteratur til politik og samfund, i sin forfatters forsøg på som dansker at se ud over den danske næsetip og indkredse en europæisk identitet, på som dansker at komme til at føle sig hjemme i Europa.

Der er oplevelser fra forfatterens barndom hos bedsteforældrene i Munkerup mellem Dronningmølle og Gilleleje, hvor hans far voksede op, der er vemodige skildringer af hans mors opvækst og indimellem vanskelige forhold til familien, om hendes sygdom og sidste tid, om at rejse ud i verden og gøre opdagelser dér; der er iagttagelser fra Rom og Paris , om kulturelle ligheder og forskelle, om den kolde krig og Murens fald, om ytringsfrihed og Muhammed-tegninger, om deltagelse i litterære seminarer og konferencer, venskaber, der opstod undervejs, om familierelationer , - kort sagt om at være menneske i den tid, der er vores, med de muligheder, den rummer for at se sig tilbage og forsøge at gøre sig klogere ved at lære af litteraturen, af kunsten, af historien, både den fjerne og den nære.

Flemming Jensen kender risikoen ved at være humorist: Folk tror, han laver sjov. Og det gør han også! Bare ikke kun. I ‘Den sure humorist’ prøver han at få os til at tænke over, hvad vi gør ved os selv.

I et glødende forsvar for livsglæde og livskvalitet spørger Flemming Jensen, hvorfor vi finder os i mediehavets stigende overfladiskhed, og hvorfor vi ikke længere hilser på hinanden?

‘Den sure humorist’ er en tankevækkende og nærværende samtale mellem forfatteren og læseren.

Flemming Jensen, født 1948, er forfatter og skuespiller. Debuterede med VEJLEDNING I SÆLFANGST og har ved siden af sit humoristiske virke forfulgt en mere samfundsengageret linje.

"Man bliver flov. Man bliver overbevist. Man klukker af fryd og benoves over den begavede indsigt i livet og i danskerne, som Flemming Jensen lægger for dagen. Ikke så lidt klog er man efter endt læsning ... Tak for opsangen, Jensen" - Søndag

"... stor sproglig veloplagthed, tilsat lidt mavesyre og en humor der er med til at tage det frelste ud af kritikken"
– Aksel Brahe, Fyens Stiftidende

I LÆSEHEST MED VERSEFØDDER deler Johannes Møllehave sine oplevelser med vers – fra de danske folkeviser til den folkelige vise. Og fra Emil Aarestrup og Sophus Claussen til Benny Andersen og Halfdan Rasmussen. Der findes yderligere tre Læsehest-bøger: LÆSEHEST MED ÆSELØRER – om gode oplevelser med dansk litteratur, LÆSEHEST MED GÅSEØJNE – om gode oplevelser med poesien og LÆSEHEST MED TEATERKIKKERT – om oplevelser med de største skuespil.

Johannes Møllehave (f. 1937) har siden debuten i 1975 med PÅ MYRENS FODSTI udgivet over 60 bøger: erindringer, romaner, prædikensamlinger, børnebøger, læsninger med meget mere.

Teksterne, der fik stor indflydelse på både 1800-tallets dekadente litteratur og eftertidens kriminallitteratur, er et festfyrværkeri af provokerende, barokke og begavede iagttagelser. Med den levende og dramatiske beretning om selve mordene som hjørnesten veksler De Quincey mellem livlig reportage, skarp psykologisk analyse og brillant satire og finder undervejs lejlighed til at diskutere både litteratur, æstetik og filosofi.

"Kujonfabrikken" er Morten Albæks personlige kritik af hykleriet og principløsheden i dagens Danmark. Vi tør, ifølge Morten Albæk, ikke længere stå ved vores meninger og vil hellere hykle os igennem tilværelsen end tage de opgør, der nødvendigvis følger med troen på vigtigheden af holdninger og principper. Det gør os til kujoner, men hvad værre er, at det samtidigt både underminerer den offentlige debat og forkrøbler os som mennesker.

Hovedmotivet i "Kujonfabrikken" er det, Morten Albæk ser som en omsiggribende uoverensstemmelse mellem "hvad vi siger og hvad vi gør": Vi hylder dialogen, men ønsker ikke at blive modsagt af folk, der mener noget andet end os selv. Vi taler og skriver i et væk om opdragelsens vigtighed, men overdrager ansvaret for vores børn til institutioner.

Debattørerne skriver festtaler om det såkaldte ”videnssamfund”, men stiller sig tilfredse med medier, der drukner os i information i stedet for viden. Politikerne sælger sig selv på værdier og principper, men lader sig reelt styre af enkeltsager og meningsmålinger. Og listen fortsætter.

I ti korte essays diskuterer Morten Albæk, hvad uoverensstemmelsen mellem "hvad vi siger og hvad vi gør" betyder for såvel samfundet som for vores privatliv. Mere specifikt slår Albæk i hver af bogens essays ned på et konkret emne – politik, opdragelse, uddannelse, medier mfl. "Kujonfabrikken" er en ung borgerligt liberal og samfundsengageret debattørs opråb. Et opråb til hele samfundet, men i høj grad også et opråb til de generationer, der nu er ved at gøre sig klar til at overtage styringen af det danske samfund. Og Albæk skal også nok blive hørt, for han er ikke bange for at sætte tingene på spidsen i denne fyndige debatbog.

Oplevelsen af at blive trængt uden for verden og selv sætte sig uden for den, skildrer Brøgger i KVÆLSTOF som en grundoplevelse, hun har med sig fra barndommen.

Alle historierne beskrives med forkærlighed for mennesker, der befinder sig i outsider-positioner, eller som har erfaringer, der er grænseoverskridende eller oprivende.

KVÆLSTOF er en samling essays som Suzanne Brøgger udgav i 1990.

I 2011 bekendtgjorde Karl Ove Knausgård, at han med sjette og sidste bind af sit værk "Min kamp" satte punktum for sin forfatterkarriere. Det kom ikke til at holde stik. ‘Om efteråret’ er første bind af fire essaysamlinger, der udkommer i løbet af 2016.
Udgangspunktet for bogen er et brev, som forfatteren skriver til sit fjerde og ufødt barn for at fortælle hende, hvad der venter hende i den verden, hun snart skal fødes ind i.
Knausgårds omdrejningspunkt er, som i de seks "Min kamp"-bøger, personlige refleksioner, interesser og erfaringer. Han skriver om og beskriver alt mellem himmel og jord: Stjernerne, gummistøvler, lus, van Gogh, ambulancer og øjne for blot at nævne nogle få af de ting, der findes i vores verden.
Bogen er illustret med værker af den norske kunstner Vanessa Baird (f. 1963).

Henrik Nordbrandts essaysamling BREVE FRA EN OTTOMAN er en dansk rejsebog og en digters eksistentielle bekendelser. Artiklerne fra Tyrkiet og det græske øhav er kærlighedserklæringer til disse steder, velskrevne og morsomme skildringer fra den rejsendes perspektiv.