Søgeresultater: 32

Kunsthistoriker og arkitekturforsker Christian Elling har samlet en lang række korte essays om alt fra kunst, teater og litteratur til historie, madkultur og religion. Tag med til karneval i Venedig, det gamle Rom, det frosne Akadien og lær kunsten at være dandy. Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.

Forlægger og forfatter Godfred Hartmann (1913-2001) skrev femten muntre og personlige essays om, hvordan det er at blive ældre og pludselig opdage, at man ikke længere til fulde forstår den udvikling, der sker omkring én. Med ledsager udkom oprindeligt i 1998.

Hartmann mener, med et glimt i øjet, at hverken hans forstand eller interesse slår til, når der skal tages stilling til EU og Amsterdamtraktaten, internet, cd-rom og lignende installationer. Han skriver om en tid i den tredje alder præget af både nysgerrighed og undren - om det, som ærgrer ham, og om det, som glæder ham.

I "Herfra min verden går", som blev Mette Fog Pedersens sidste bog, ser hun tilbage på alt det, der har formet hende og gjort hende til den, hun er. Hun fortæller om barndommen og ungdommen i Sønderjylland, om livet på højskolen og om kunsten, der betød så meget for hende. Bogen indeholder også fem morgenandagter, der blev holdt i Danmarks Radio i november 1976, kort før Mette Fog Pedersens død. Mette Fog Pedersen (1911-1976) var en dansk højskolelærer og forfatter. I 1964 blev hun ramt af sygdommen myastenia gravis, der lænkede hende til en hospitalsseng de sidste 12 år af hendes liv. Herfra skrev hun, med hjælp fra sine hospitalsvagter, otte bøger med erindringsstof og livsbetragtninger.

I forordet til Repremiere i mit indre mørke skriver Søren Ulrik Thomsen, at han "Utallige gange i de seneste ti år har [jeg] måttet ud i byen for fra gulnede, tyndslidte og uhåndterlige avissider at få fotokopieret et af mine essays og poste det til en læser." Bogen samler tekster, der tidligere har været tryk i aviser og tidsskrifter. Den udkom oprindeligt i 2009 på forlaget Vindrose. 

Indholdet er en stribe essays om livet/kulturen/musikken/poesien/poetikken. Sidste tekst i bogen er et mindeord for digteren Inger Christensen (1935-2009).

Slæber sig mod Betlehem er titlen på Joan Didions ikoniske essaysamling fra 1968. Bogen udkommer i SKALA-serien for genopdagede mesterværker. Den er og bliver det mest væsentlige portræt af USA og særligt Californien i 1960’erne, der er skrevet, og den blev et kæmpe gennembrud for Didion. Bogen er en milepæl inden for New Journalism-genren og handler om alt fra John Wayne til selvrespekt og det titelbærende essay fra San Franciscos Haight-Ashbury-kvarter, som var selve hjertet i hippie-bevægelsen. I bogen beskriver Didion et USA, som er ved at falde fra hinanden i jagten på stoffer, sex og frihed, og hendes oplevelse af opløsning og forskydning i tiden er en rød tråd gennem værket.Hvis man vil forstå USA, og hvis man vil forstå 1968, er denne bog uomgængelig.

Mickey Gjerris og Cecilie Rubow har i Naturens sprog samlet 20 essays fra mennesker, der på forskellig vis beskæftiger sig intenst med naturen. Bogen indeholder bl.a. bidrag fra biolog og forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen, meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard, biolog, forsker og debattør Rasmus Ejrnæs, og biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus Morten D. D. Hansen.

Nedslag i film og filmbegivenheder, sidespring til musik, politik og psykoanalyse, set med filminstrukrøren Christian Braad Thomsens blik og intellekt.

Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

Paris er amerikaniseret, Wien er for-buda-pestet. Overalt danser man den samme foxtrot, overalt ser man de samme film, overalt taler man om de samme politiske begivenheder, skriver den østrigske forfatter Stefan Zweig i 1925 i sit essay Monotoniseringen af verden. Men monotoniseringen er ikke kun et onde. Måske kan den føre til større mellemfolkelig forståelse. Mens nationalistiske diktatorer oprustede, og verdenskrigen rykkede stadig nærmere, rejste pacifisten Stefan Zweig i 1920’erne og 1930’erne fra land til land og talte fredens sag. Og på den måde ligner Stefan Zweigs hektiske 'verden af i går' næsten til forveksling vores egen lige så hektiske verden af i dag. Det er oversætterne Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, der har sammensat bogens  spændende udvalg af Zweig-tekster, der generelt ikke tidligere har været oversat til dansk.

Pressen skriver:

»… en fornemt nyoversat samling essays, taler og interviews af og med Stefan Zweig. «
*****– Berlinske

»Man mærker det. Det er ikke bare masseturismen, men også sel?en og den intetforlangende all inclusive-ferie, Stefan Zweig sporer oprindelsen til her i et par veloplagte essays… «
– Information

»Essays, taler og interviews om en tid, hvor Wien ”forbudapestes”, Paris ”amerikaniseres”, hvor man ”overalt danser den samme foxtrot”, fordi teknikken har muliggjort det: Hvem vil ikke gerne høre Zweig begræde den europæiske kulturs udjævning?«
****– Kristelig Dagblad

»Lige så lykkelig, man kan blive ved dette møde med Zweig, lige så uhyggelig er hans essays aktualitet. «
– Weekendavisen

I "Vi gjorde aldrig oprør" har forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup samlet et udvalg af tekster, der alle sammen beskæftiger sig med livet, samfundet, mennesket og kulturen.

Det er tekster om alder, det at gå med hat, om dovenskab og forholdet til andre mennesker. Sagt med andre ord: tankestreger om de små ting i livet, der betyder uendeligt meget. Den danske forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup (1925-2003) gjorde kulturlivet til centrum for sit liv. Allerede i 1946 begyndte han at skrive anmeldelser for Berlingske Tidende, i årene 1956-1964 var han kronikredaktør, og fra 1992 og frem til sin død arbejdede han som teaterkritiker for Weekendavisen. Kistrup har desuden udgivet flere bøger om teatrets verden og samlinger af klummer i bøgerne "Forvirringens tid" (1965) og "Vi gjorde aldrig oprør" (1973).

Forfatteren skriver: Her er erindringsglimt, poesi og essays. Fælles for enkeltdelene er at søge ind til en forståelse af mit turbulente ophav, min omverden og den kaotisk overvældende kultur, vi ufrivilligt er smidt ind i. Men hvis vi prøver at gå den efter, hvis vi formår at se ind bag omstændighederne, så kan vi komme overens med verden og i sidste instans måske endog forandre den. Jeg er på opdagelse i egne korridorer og mørkelagte afkroge for at forstå, hvad der har formet mig, hvad der har defineret mine grænser og mangel på samme. Jeg er arkæolog i den undergrund, der er familie og fortrængninger. Og ikke mindst har jeg fundet ud, hvad der gør mig lykkelig. Ja, euforisk. For det er jeg ikke så sjældent. Og først i den tilstand kan jeg skrive. Således er denne bog opstået. Uddrag af bogen Jeg taler i et radiointerview om dengang, jeg drak alkohol. Intervieweren nedtoner og mener, at måske holdt jeg op med at drikke for ikke at blive alkoholiker. Jeg var snublende tæt på at give ham ret i den vinkel. Den er bekvem. Varmer. Signalerer kontrol. Agtpågivenhed. Men jeg må insistere på at kalde mig alkoholiker. Alkoholiker, det smager af indvolde og venstresvingsulykker. Det er som at knalde hovedet ned på kørebanen. Du er på cykel, og bilen rammer fra siden. Sammenstød tyrer kraniet. Ned. Om forfatteren Det er humoren, komikken, der ligger Thomas Wivels hjerte nærmest. Han var med til at starte bølgen af standup tilbage i 1991. Siden har det været en levevej, et livsværk. Der findes ikke mange byer på landkortet over Danmark, han ikke har stået og optrådt i. Men han har haft et parallelt og omfattende spor med forfattervirksomheden, som han har dyrket intenst i årtier. Han har begået sig i debatbøger, kortprosa, kriminalromaner og lyrik.

Smith lukker os ind i det det magiske rum, hvor kunst – bøger, musik, billedkunst – bliver skabt.

En essayistisk samling og gennemgang af 25 særligt udvalgte film, som den garvede filmanmelder, Bo Green Jensen, fremhæver som de allerbedste film fra 1990'erne.

Bo Green Jensen (f. 1955) er en dansk forfatter, der både har skrevet egne værker, oversat andres og arbejdet som kulturjournalist, blandt andet som litteratur- og filmanmelder for Weekendavisen. Han er blandt andet kendt for sin 1980‘er-lyrik, der blandt andet omfatter værket "Rosens Veje".