Søgeresultater: 25

Svanereden indeholder en samling af litteraturprofessor Aage Henriksens (1921-2012) artikler, essays og foredrag fra 1965 til 1990. Bogen har fået sin titel efter et stort essay om Sophus Claussen. Alle artikler er bearbejdet til denne samling. Enkelte er udvidet.

Svanereden udkom oprindeligt i 1990 på forlaget Amadeus.

Bogen indeholder bl.a. analyser af Karen Blixens forfatterskab, ”det borgerlige oprør,” Goethes ”Faust” og ”Wilhelm Meister,” Grundtvigs ”Nyaars-Morgen,” Jes Bertelsens forfatterskab og begrebet ”Individuation.” Svanereden viser Aage Henriksen, som en forfatter, der hele tiden overskred faglige grænser. Bogen rummer også en litteraturoversigt over og om Aage Henriksens forfatterskab.

Det som er os givet er en essaysamling af den amerikanske forfatter Marilynne Robinson.

I sytten essays undersøger Marilynne Robinson ideer fra fortidens store tænkere, som har inspireret og provokeret hende igennem livet – bl.a. Shakespeare, Locke og Calvin – og leverer samtidig en passioneret kritik af vores samfund i dag: fra vores afhængighed af teknologi til vores materialisme.

Det er en essaysamling fuld af håb, som man kan vende tilbage til gang på gang og diskutere med længe.

Essaysamlingen viser Karen Blixen fra en anden side, end vi normalt ser hende, og føjer nye facetter til billedet af en af Danmarks største forfattere.

En essayistisk bog, hvor filmanmelderen Bo Green Jensen fortæller om 25 subjektivt udvalgte hovedværker inden for filmgenren.

Bo Green Jensen (f. 1955) er en dansk forfatter, der både har skrevet egne værker og oversat andres og arbejdet som kulturjournalist, blandt andet som litteratur- og filmanmelder for Weekendavisen. Han er blandt andet kendt for sin 1980‘er-lyrik, der omfatter værket "Rosens Veje".

Forlægger og forfatter Godfred Hartmann (1913-2001) skrev essays med motiver fra bl.a. barndommens gader samt rejser i udlandet og hjemme. Henne om hjørnet udkom oprindeligt i 1984.

Forlægger og forfatter Godfred Hartmann (1913-2001) skrev femten muntre og personlige essays om, hvordan det er at blive ældre og pludselig opdage, at man ikke længere til fulde forstår den udvikling, der sker omkring én. Med ledsager udkom oprindeligt i 1998.

Hartmann mener, med et glimt i øjet, at hverken hans forstand eller interesse slår til, når der skal tages stilling til EU og Amsterdamtraktaten, internet, cd-rom og lignende installationer. Han skriver om en tid i den tredje alder præget af både nysgerrighed og undren - om det, som ærgrer ham, og om det, som glæder ham.

I forordet til Repremiere i mit indre mørke skriver Søren Ulrik Thomsen, at han "Utallige gange i de seneste ti år har [jeg] måttet ud i byen for fra gulnede, tyndslidte og uhåndterlige avissider at få fotokopieret et af mine essays og poste det til en læser." Bogen samler tekster, der tidligere har været tryk i aviser og tidsskrifter. Den udkom oprindeligt i 2009 på forlaget Vindrose. 

Indholdet er en stribe essays om livet/kulturen/musikken/poesien/poetikken. Sidste tekst i bogen er et mindeord for digteren Inger Christensen (1935-2009).

Slæber sig mod Betlehem er titlen på Joan Didions ikoniske essaysamling fra 1968. Bogen udkommer i SKALA-serien for genopdagede mesterværker. Den er og bliver det mest væsentlige portræt af USA og særligt Californien i 1960’erne, der er skrevet, og den blev et kæmpe gennembrud for Didion. Bogen er en milepæl inden for New Journalism-genren og handler om alt fra John Wayne til selvrespekt og det titelbærende essay fra San Franciscos Haight-Ashbury-kvarter, som var selve hjertet i hippie-bevægelsen. I bogen beskriver Didion et USA, som er ved at falde fra hinanden i jagten på stoffer, sex og frihed, og hendes oplevelse af opløsning og forskydning i tiden er en rød tråd gennem værket.Hvis man vil forstå USA, og hvis man vil forstå 1968, er denne bog uomgængelig.

Mickey Gjerris og Cecilie Rubow har i Naturens sprog samlet 20 essays fra mennesker, der på forskellig vis beskæftiger sig intenst med naturen. Bogen indeholder bl.a. bidrag fra biolog og forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen, meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard, biolog, forsker og debattør Rasmus Ejrnæs, og biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus Morten D. D. Hansen.

Enogtyve essays om fremmedhed, kunst og forsøget på at være menneske.
Hvordan finder vi sammenhæng i usammenhængende tider?
Fremmedhed er en farlig følelse fordi den reducerer vores fornemmelse af forankring og tilhørsforhold, og dermed også ansvarsbevidstheden og empatien overfor og med hinanden. Det gælder for den flygtning eller indvandrer der kommer udefra, og de blandingsbørn der må vokse op udspændt mellem flere normer, lige såvel som for den gammeldansker der pludselig ser sin egen kultur ændre sig uden selv at have ønsket eller bevirket forandringerne. Det gælder ikke mindst den fremmedhed der rammer os alle, når omdrejningshastigheden i tilværelsen bliver højere end vi kan følge med til, når et ellers udmærket system som markedsøkonomien får lov at blive livets almægtige diktator, og når en større og større del af vores tilværelse finder sted digitalt og virtuelt snarere end i en håndgribelig virkelighed.
Nationalisme og religiøs fundamentalisme, ekstremisme af alskens slags, er ikke løsningen, men et symptom på problemet. Men hvordan gør vi mødet af vidt forskellige normer og kulturer, af det virtuelt abstrakte med realiteternes uomgængelighed, til glæde for os selv som individer såvel som for samfundet som helhed?
Kan kunsten noget der kan hjælpe os at gøre farbare stier af blandingskulturens vilde vover?
AT GÅ NØGEN betyder at leve uden forstillelse, uden eller med en ubetydelig lille menneskelig lakune – dvs afstand mellem den vi er indadtil og den vi præsenterer os som udadtil. Men er det overhovedet muligt? Og hvis ja, hvordan indsnævrer vi så lakunen? Kan kunst bidrage til at udfylde vores tomrum og sætte os i stand til bedre at komme overens med mennesker med vidt forskellige kulturer og livsformer? Med vores vanvittig hastigt vekslende omverden? Med os selv?

Nedslag i film og filmbegivenheder, sidespring til musik, politik og psykoanalyse, set med filminstrukrøren Christian Braad Thomsens blik og intellekt.

Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

Paris er amerikaniseret, Wien er for-buda-pestet. Overalt danser man den samme foxtrot, overalt ser man de samme film, overalt taler man om de samme politiske begivenheder, skriver den østrigske forfatter Stefan Zweig i 1925 i sit essay Monotoniseringen af verden. Men monotoniseringen er ikke kun et onde. Måske kan den føre til større mellemfolkelig forståelse. Mens nationalistiske diktatorer oprustede, og verdenskrigen rykkede stadig nærmere, rejste pacifisten Stefan Zweig i 1920’erne og 1930’erne fra land til land og talte fredens sag. Og på den måde ligner Stefan Zweigs hektiske 'verden af i går' næsten til forveksling vores egen lige så hektiske verden af i dag. Det er oversætterne Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, der har sammensat bogens  spændende udvalg af Zweig-tekster, der generelt ikke tidligere har været oversat til dansk.

Pressen skriver:

»… en fornemt nyoversat samling essays, taler og interviews af og med Stefan Zweig. «
*****– Berlinske

»Man mærker det. Det er ikke bare masseturismen, men også sel?en og den intetforlangende all inclusive-ferie, Stefan Zweig sporer oprindelsen til her i et par veloplagte essays… «
– Information

»Essays, taler og interviews om en tid, hvor Wien ”forbudapestes”, Paris ”amerikaniseres”, hvor man ”overalt danser den samme foxtrot”, fordi teknikken har muliggjort det: Hvem vil ikke gerne høre Zweig begræde den europæiske kulturs udjævning?«
****– Kristelig Dagblad

»Lige så lykkelig, man kan blive ved dette møde med Zweig, lige så uhyggelig er hans essays aktualitet. «
– Weekendavisen