Søgeresultater: 30

Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-,  mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.

Henover de seneste fire år har Thomas Piketty delt sine analyser gennem essays i Le Monde og på sin blog om alt fra den amerikanske valgkamp i 2016 over Brexit til COVID-19-krisen. I Mod en ny socialisme foreligger disse essays for første gang samlet med et nyskrevet forord og forklarende grafik. Bogen giver en unik indgang til en af vor tids største intellektuelles tænkning og vedvarende kamp mod ulighed.

Store Kongensgade 23 er Søren Ulrik Thomsens reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.

Rortys hovedværk fra 1989. Heri forlader han – inspireret af bl.a. Heidegger, Wittgenstein og Derrida – endegyldigt forestillingen om sproget som en sand afspejling af verden.

Op gennem de sidste 150 år har der med jævne mellemrum været ligestillingsmæssigt momentum. Kvinder har fået ret og lov til at tage en uddannelse, kvinder har fået stemmeret, kvinder har fået ret til lovlig abort. Fortsæt selv listen. Der var fremdrift, dagsordener blev skubbet. Indimellem snurrede motoren i tomgang; så bakgear; så frem igen. Skrivefællesskabet Uniteandwrite søsatte sammen med Dansk Kvindesamfund i marts 2021 en skrivekonkurrence for fællesskabets dygtige forfattere, hvor kønspolitik, kvinders rettigheder og ligestilling var omdrejningspunkterne. Ud af de mange indsendte digte, noveller og essays blev ti af dem udvalgt, og de blev samlet i denne antologi. Denne samling enormt talentfulde skribenter og forfattere har præsteret en række tekster, der rammer en bred vifte af genrer og skriveformer, og som formår at fange mange forskellige indtryk, udtryk og fortolkninger af kønsdebatten og det kønnede. Det er vigtigt med forskellige stemmer, samtaler og diskussioner for at holde det ligestillingsmæssige momentum i gang. Med antologien her holder vi bålet i gang i denne vigtige diskussion.

Antologi med tekster skrevet under corona-nedlukningen i foråret 2020. Samlingen indeholder en række personlige tekster, hvor de fleste tager direkte udgangspunkt i coronakrisen. Til kultur- og samfundsinteresserede læsere.

”Der er mange slags cykling, og der er mange måder at cykle på,” hævder bogens forfatter. I bogen fortælles der detaljeret om hverdagscykling, turistcykling, tandemløb med blinde og svagtseende, som forfatteren selv har medvirket i som seende pilot; tandemcykling af denne art er ikke tidligere omtalt af nogen i bogform. Og der fortælles om den professionelle cykelsport – både på bane og landevej. Vi kommer til tobakståget seksdagesløb i Forum, og vi kommer – via en længere lænestolsreportage – til Tour de France med fokus på Bjarne Riis i 1997, året efter at han som den første dansker vandt løbet. Desuden får vi ganske meget at vide om flere forskellige slags cykelbøger, herunder hvad tre danske skønlitterater – Henning Mortensen, Hans-Jørgen Nielsen, Peter Seeberg – har at byde på.

Vend tidevandet er et opråb! Et opråb om at gøre noget nu – inden det er for sent – for at redde klimaet, kæmpe imod højredrejning, populisme og økonomisk ulighed, også selvom det kan virke uoverskueligt, og som om man skal vende tidevandet. Men går vi sammen, kan det lykkes.

Man kunne få den tanke, at coronakrisen på få måneder har tømt statens husholdningspung, så der ikke er noget tilbage til den langsigtede klimaindsats. Det er på ingen måde tilfældet. På længere sigt er næsten alt muligt. Samfundet er som en slægtsgård, vi har til låns og som vi har en moralsk pligt til at give videre i ordentlig stand til den næste generation. Det kræver investeringer – og pengene er der. Smøg nu bare ærmerne op! Med inspiration fra John Maynard Keynes, økonomen der hovedarkitekten bag at få Storbritannien på fode igen efter Anden Verdenskrig, beskrives i en række – for standard-økonomer nok temmelig kætterske – essays, hvordan den grønne omstilling helt konkret kan finansieres. Jesper Jespersen er professor emeritus i samfundsøkonomi ved Roskilde Universitet, cand.polit. fra Københavns Universitet, Ph.D. i international økonomi fra European University Institute, Firenze, og dr.scient.adm. ved Roskilde universitet med afhandlingen "Makroøkonomisk metodologi – i et samfundsvidenskabeligt perspektiv".

Læsende børn bliver tænkende voksne. Alene derfor burde børnelitteratur i udgangspunktet være den vigtigste litteratur, vi har. Men er der stadig noget at hente i børnelitteraturen, når man er nået skelsår og alder (og er blevet så vis, at man næsten kan undvære hovedet)? Også i dén grad, lyder det passionerede svar fra den britiske forfatter Katherine Rundell. Læs hendes veloplagte og -argumenterede essay om at elske bøger, om bibliotekers værdi og om som voksen at få genfornyet troen på, at ting kan være anderledes. Og lad os nu én gang for alle lægge udsagnet "det er bare børnebøger" i graven! Med dansk forord af Jens Raahauge, der bl.a. får læseren til at huske, hvad ens egen kærlighed til bøger spirede frem af. P.S. Til alle voksne, der beklager, at de ikke har tid læse ret meget: Læs først og fremmest dette korte essay. Derved får du lyst til at opsige dine streamingsabonnementer og således få frigjort en masse tid ... God læselyst :)

Fundamentalteologi beskriver teologiske begreber og dogmer som trinitet, kristologi og forsoning og tolker dem ind i og ud fra vores forståelsesverden og horisont.

Almindeligheden er sat i skammekrogen, herom handler Mikael Jalvings bog. Det almindelige liv, som det leves, er i den post-moderne, globaliserede verden blevet nærmest foragtet. Vi lever i undtagelsernes, distortions og katastrofernes tid. Den almindelighed, Jalving søger at rehabilitere, er ikke bare, hvad vi kalder det ”normale” Det er ikke ugens køtilbud, eller livet ved køledisken, det drejer sig om. Men tag nu familien, det mest normale, der findes både i naturhistorien og i den historie, vi er en del af. Familien er samfundets mindste enhed. Det er der, vi først og fremmest lærer, hvad der er op og ned, rigtigt og forkert. Hvis familierne opløses i dysfunktion, går samfundet i opløsning. Så samfundets vigtigste bestræbelse måtte være at støtte familierne. Men kulturen i disse år lærer os andet: at vi skal fokusere på individet, den enkelte, og staten følger trop og indretter i stigende grad lovgivningen på individerne. I praksis en opskrift på, hvordan man lader ”almindeligheden” i stikken. Jalvings bog lille samfunds- og morallærerummer bidende kapitler, der giver velfærdsstaten flere buler i hatten. Hans mange tusind følgere blandt Jyllandspostens læsere, vil elske bogen.