Søgeresultater: 34

Min onkel, der arbejder på en midtjysk fabrik, spurgte engang, hvornår jeg møder på arbejde. Det var hans måde at få et greb om, hvad jeg arbejder med, hvad en forsker og endda en humanistisk forsker egentlig laver. Det hjalp ikke, at jeg lidt kækt svarede: ‘En time efter jeg er stået op.’ Mit svar gjorde nok ikke andet end at forstærke hans forestilling om, at universitetet i almindelighed og humaniora i særdeleshed er et fremmed land. Denne lille bogs tema er dette fremmede land. Jeg prøver at give et bedre og i hvert fald længere svar til min onkel ved at kortlægge humanioras fortid, nutid og mulige fremtider. De sidste par års debat om humaniora har vist behovet for, at humanister ikke bare præsenterer deres resultater og indsigter, men også fortæller mere om deres metoder og arbejdsgange.

En samling morsomme, rørende, smukke og ind i mellem meget personlige essays fra John Green, som tager steder, begreber og produkter – og en vis pandemi - fra menneskets tidsalder under kærlig behandling. Vi kommer rundt om så forskellige ting som Pingvinerne fra Madagaskar, internettet, solnedgange, teddybjørne og meningitis, og Green kalder selv bogen en form for mini-memoirer. Teksterne handler dog lige så meget om at være forelsket i den verden, vi lever i og om at kunne se det smukke i de små ting på trods af pandemier og postmoderne stress.

Nyt feministisk hovedværk om køn, sex, race og magt.

"Jeg så ikke mig selv som noget som helst og drømte hverken om det ene eller det andet. At blive stor – kunne jeg slet ikke forestille mig, og følgelig fyldte tanken mig med rædsel, fuld af ubestandighed og varsler om altings flygtighed som den var. Jeg forstod umiddelbart havfruen, der ville have menneskeben at gå på for at blive som dem, men hvorfor måtte jeg græde over hendes skæbne, når jeg dog også var et menneske med ben som alle andre og gik rundt mellem dem?"

I "På vej til mig selv" gør Ulrich Horst Petersen status over, hvordan han er blevet den, han er, og hvilke prøvelser vi som mennesker må gå igennem for at finde os selv. Med selvironi og skarpsindighed tager han os med tilbage til barndommens drømme eller mangel på samme, fortæller om erfaringer, der har skubbet ham i den ene eller den anden retning, og oplevelser, der har formet ham som den, han er. Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

Punktvise nedslag byder på et stjernespækket katalog af højdepunkter fra to års intens skriveaktivitet med dansk og udenlandsk musik- og filmstof sat op i kulturel dagbogsform. The Beatles, The Rolling Stones, David Bowie og The Who står som vigtige søjler blandt de 150 opslag, der hylder pionererne Sam Cooke, Ray Charles og Johnny Cash. Lou Reed, John Cale, Iggy Pop, Patti Smith, David Byrne og Brian Eno har været stildannende inden for punkrock, new wave, electronica og verdensmusik, mens levende og afdøde koryfæer som John Lennon, Paul McCartney, Bob Dylan, Frank Zappa, Marianne Faithfull, Joni Mitchell, Bruce Springsteen, Neil Young, Paul Simon og Sting taler for sig selv. Filmens verden tæller Jean-Luc Godard, Francois Truffaut, Anna Karina, Michael Haneke, David Lynch, Steven Spielberg og Faye Dunaway. Danmark står desuden stærkt med blandt andet Kim Larsen, Gasolin, Sebastian, Billy Cross, Malurt, Johnny Madsen og Povl Dissing.

"Realiteten var, at det store flertal af mennesker måtte antages at være imod al denne vold, men at den ikke blot var der alligevel, men blev værre og værre. Jeg kunne i hvert fald ikke udelukke, at der fandtes flere mennesker, end jeg troede, der var enige med mig, skønt de ikke vidste det og hvorfor. Hvis det var tilfældet, kunne det give mening at skrive.

Ulrich Horst Petersen spørger sig selv, hvorfor vold på film, i kunst og æstetik i det hele taget synes at fylde mere og mere. Hvad er det, der er så fascinerende ved den? Er den skadelig, når den bare ses på film og i kunst? Hvad gør den ved de unge, som lader til at være så fascinerede af den? Og er det i virkeligheden bare ham selv, der er blevet gammel og forstokket?

Bogen er oprindeligt udgivet i 1997. Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

Den populæreste danske Gud i Ungtiden var en Vognstyrer, Kørsel har nu været yndet, Regn fulgte med ham, Ildebrande, han spildte, men en Karl til at køre var han, og Folk med lidt gale Heste har nok haft et lille Hammertegn hængende på sig for at sikre sig Lykke på Landevejene! På Runestene står der ofte en Henvendelse til den raske Gud, i en noget anden Betydning; til vort Formål skal det anvendes her, som Indgang til vor Kørsel og Beretningen derom Thor vie disse Runer!

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

Side om side med litteraturhistoriens udvikling har anmelderne altid stået klar til at give deres kritik og indimellem ros af alt fra poesi til skønlitteratur. Kritikeren kan både være en positiv kraft, der kan give forfatteren fremdrift og selvindsigt, men han eller hun kan også være demotiverende og til tider direkte nedsablende. I en lang række essays skrevet over en tyveårig periode ser litteraturkritiker John Chr. Jørgensen nærmere på kritikerens rolle i litteraturhistorien og bringer desuden sine egne oplevelser som kritiker af den litteratur, han har viet sit liv til. John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.