Søgeresultater: 25

"Mellemtiden er skyggernes uanselige tid, der danner baggrund for tidens fylde – som en ubetydelig biperson i en roman sætter en betydelig hovedperson i relief, og generalpausens stumme tale fremhæver al den stilhed, musikken fylder til bristepunket.
Mellemtiden er den moderne tid, hvori vi venter, at tingene skal ske – og slår tiden ihjel med andre ting.
Men i mellemtiden sker det hele."

Ulrich Horst Petersens essays fra 1986 tager både pulsen på midten af fattigfirserne og slutfasen af den kolde krig, men beskæftiger sig også med almengyldige emner, der vedrører mennesker, uanset hvilken tid eller sted de lever i. Essaysne er fulde af eftertænksomhed, finurligheder og strejf af humor. Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

I sin nye essaysamling kombinerer Siri Hustvedt stærke personlige erindringer om sin familie med sit altid skarpe feministiske mindset. Hun beskrives som det 21. århundredes Virginia Woolf af the Literary Review, og den Man Booker-longlistede forfatter udstiller sit intellekt og sin store spændvidde på tværs af videnskabelige discipliner i denne samling, der bevæger sig ubesværet mellem essays om hendes mor, hendes bedstemor og hendes datter, til kunstner-mødre som Jane Austen, Emily Brontë og Louise Bourgeois. Hun beskriver og analyserer det kvindelige, skabt i en kultur, hvor kvindehad og fantasier om den mandlige autoritet er absolut fremherskende.

Mødre, fædre og andre er en bevægende, kraftfuld og ofte ganske morsom bog, og den stiller relevante spørgsmål om den kærlighed og det had, der bor i familien, menneskers fordomme og ondskab og den helende kraft, man kan finde i kunsten.

Essays om romankunstens inderste væsen: Hvad sker der i vores sind, når vi læser? Hvordan skaber romanen sine særlige sanseindtryk i fht. andre kunstarter? Pamuk besvarer spørgsmålene ved at læse sin ungdoms elskede forfattere Tolstoj, Dostojevskij, Flaubert og Proust.

I MELLEMSPIL konfronterer Asle Toje Europas største kriser gennem en række rejseessays fra 2010-20.

De gamle klassiske akser i europæisk politik er brudt sammen på tværs af verdensdelen og i de store nationale parlamenter. Men ud af sammenbruddet vokser også noget nyt. Hvad det er, træder langsomt frem i Tojes tekster, der tør gå helt tæt på de åbne sår i Europas sjæl. 

Vi hører om konsekvenserne af ungdomsarbejdsløsheden i Bilbao, mærker arven fra den græske gældskrise i Athen, vi ser ind i den britiske afindustrialiserings mørkeste kamre i Rotherham og møder de forarmede medvirkende i pornoindustriens nye "mekka" i Prag. Asle Toje optegner de store politiske, sociologiske og kulturelle linjer på det europæiske landkort i et tiår, der har efterladt vores verden i en både værdimæssig og institutionel krise.

"På et hotel i Kishinev mistede jeg hukommelsen.

Vi havde kørt i bus hele dagen og besøgte et landbrugskollektiv, en lægestation, en tekstilfabrik og et sygehus. Det havde alt sammen været som den første dag, vi kom, med fly fra Moskva, Aerofolt indenrigs, men forsinket, fordi der var nogle officerer med der ville af i Odessa, skønt flyet ikke gik dertil. Altså tog vi et sving ud over Sortehavet og gik ned i Odessa, man protesterede ikke over for uniformer i 1970, i Bresjnev-æraen, og ankom til Kishinev, da det var blevet mørkt."

Ulrich Horst Petersen deler ud af minder fra en lang række rejser som embedsmand, privatperson og forfatter. Han fortæller om absurde oplevelser i det sovjetiske Moldova, om flytningen fra det trygge, civiliserede Frederiksberg til Andalusiens ensomme bjerge, og hvordan det er at være dansker i den store verden.

"Lysets skygge" er oprindeligt udgivet i 1998. Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

Bogen er en tekstsamling, bestående af anmeldelser, essays, kronikker og foredrag m.m. Teksterne handler om religion eller om ikke-religiøse livsopfattelser og om undervisning i religionsfaget.

Emnerne spænder vidt – fra nordisk mytologi og afroamerikansk religion til maorierne i New Zealand og shinto i Japan. Fra folkereligion og nye religioner til verdensreligioner som kristendom, islam og buddhisme. Fra ateisme og humanisme til fundamentalisme og folkekirkelig fideisme, dvs. troen som frelse og gave fra Gud.

Forfatteren diskuterer de forskellige religioner og livssyns kvaliteter. Han hylder de religiøse myter og tekster, som i nogle tilfælde har høj litterær kvalitet og rummer dyb indsigt i menneskesindet. Andre, især nyere religioner kalder han makværk. Sidst i bogen erklærer forfatteren sig som ikke-troende – en kulturkristen uden gudstro. Finn Stefánsson (1942-2020), cand.mag. i dansk og religion. Har udgivet en lang række fagbøger, opslagsværker og essaysamlinger, især med fokus på religion. Desuden har han bidraget til en række leksika og Den Store Danske Encyklopædi.

Vi kan kun være fjender handler om de bevæggrunde, der har drevet Putins Rusland ud i den blodigste krig, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig. Men ikke mindst handler den om Ukraines modstandsånd. Og om hvordan landets modstrategier kan inspirere verden.

Ida Jessen har siden sin barndom været en lidenskabelig læser. Hvad gør Sigrid Undset, Kathrine Mansfield, Alice Munro, St.St. Blicher, Fjodor Dostojevskij og Kerstin Ekman til nogle af verdens bedste forfattere? Hvor henter de deres stof fra, og hvordan former de det, så det bliver alment menneskeligt? Hvor henter hun selv sit stof? Hvordan kan man konstant forny sig? Og det værste af alle spørgsmål: Hvornår er man færdig som forfatter og skal holde op?

Side om side med litteraturhistoriens udvikling har anmelderne altid stået klar til at give deres kritik og indimellem ros af alt fra poesi til skønlitteratur. Kritikeren kan både være en positiv kraft, der kan give forfatteren fremdrift og selvindsigt, men han eller hun kan også være demotiverende og til tider direkte nedsablende. I en lang række essays skrevet over en tyveårig periode ser litteraturkritiker John Chr. Jørgensen nærmere på kritikerens rolle i litteraturhistorien og bringer desuden sine egne oplevelser som kritiker af den litteratur, han har viet sit liv til. John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

‘Det godes suverænitet’ er Murdochs mest læste filosofiske værk, og det består af tre tekster, der tilsammen giver en kortfattet introduktion til hendes væsentligste tanker.

Titlen er præcis. Siden 1995 har Søren Ryge skrevet historier, især til Politiken, og med jævne mellemrum er de bedste af dem blevet samlet til en bog. I alt et par hundrede historier blev det til, som er blevet til en halv snes bøger, der tilsammen er solgt i flere hundred tusinde eksemplarer.

Nu er tiden inde til den store finale. Det bedste af det bedste. Det er småt og stort, reportager og portrætter, altid den ægte vare. Søren Ryge er ikke digter – han er historiefortæller.

Og specielt til denne bog har Søren Ryge afsluttet sine historier, hvor det er relevant. Hvad skete der med Pil og med Julius og Smeden og alle de andre?

"Nu taler jeg" er et stærkt og personligt essay om kulturens forskelsbehandling af kvinder. Et essay, der insisterer på den subjektive erfarings styrke og på potentialet i at komme til at se de givne forhold som kulturskabte, og dermed foranderlige