Søgeresultater: 36

Bogen er en tekstsamling, bestående af anmeldelser, essays, kronikker og foredrag m.m. Teksterne handler om religion eller om ikke-religiøse livsopfattelser og om undervisning i religionsfaget.

Emnerne spænder vidt – fra nordisk mytologi og afroamerikansk religion til maorierne i New Zealand og shinto i Japan. Fra folkereligion og nye religioner til verdensreligioner som kristendom, islam og buddhisme. Fra ateisme og humanisme til fundamentalisme og folkekirkelig fideisme, dvs. troen som frelse og gave fra Gud.

Forfatteren diskuterer de forskellige religioner og livssyns kvaliteter. Han hylder de religiøse myter og tekster, som i nogle tilfælde har høj litterær kvalitet og rummer dyb indsigt i menneskesindet. Andre, især nyere religioner kalder han makværk. Sidst i bogen erklærer forfatteren sig som ikke-troende – en kulturkristen uden gudstro. Finn Stefánsson (1942-2020), cand.mag. i dansk og religion. Har udgivet en lang række fagbøger, opslagsværker og essaysamlinger, især med fokus på religion. Desuden har han bidraget til en række leksika og Den Store Danske Encyklopædi.

Vi kan kun være fjender handler om de bevæggrunde, der har drevet Putins Rusland ud i den blodigste krig, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig. Men ikke mindst handler den om Ukraines modstandsånd. Og om hvordan landets modstrategier kan inspirere verden.

"Nu taler jeg" er et stærkt og personligt essay om kulturens forskelsbehandling af kvinder. Et essay, der insisterer på den subjektive erfarings styrke og på potentialet i at komme til at se de givne forhold som kulturskabte, og dermed foranderlige

"Jeg så ikke mig selv som noget som helst og drømte hverken om det ene eller det andet. At blive stor – kunne jeg slet ikke forestille mig, og følgelig fyldte tanken mig med rædsel, fuld af ubestandighed og varsler om altings flygtighed som den var. Jeg forstod umiddelbart havfruen, der ville have menneskeben at gå på for at blive som dem, men hvorfor måtte jeg græde over hendes skæbne, når jeg dog også var et menneske med ben som alle andre og gik rundt mellem dem?"

I "På vej til mig selv" gør Ulrich Horst Petersen status over, hvordan han er blevet den, han er, og hvilke prøvelser vi som mennesker må gå igennem for at finde os selv. Med selvironi og skarpsindighed tager han os med tilbage til barndommens drømme eller mangel på samme, fortæller om erfaringer, der har skubbet ham i den ene eller den anden retning, og oplevelser, der har formet ham som den, han er. Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

Bogens forfatter kalder sine toogtyve tekster erindringsessays – andre danske forfattere ville måske have kaldt dem skrøner (Jørn Riel), myter (Johannes V. Jensen), stykker (Hans-Jørgen Nielsen), sengelæsning (Frank Jæger), dameskrå (Klaus Rifbjerg), skilderier og rids (Albert Dam). Der er to længere rejsebreve fra Gdansk i Polen og Agadir i Marokko og et essay om, hvordan forfatteren nægtede at være soldat og militærnægter. Og et interview med Bob Dylan, da han fyldte 50. Et anti-interview? Der er stykker / skrøner / myter / sengelæsning / dameskrå / skilderier / rids om forfatterens syv år som jazzklarinettist og senere syv år som rocksaxofonist. Her er spring, der kilder – og kilder, der springer.

Punktvise nedslag byder på et stjernespækket katalog af højdepunkter fra to års intens skriveaktivitet med dansk og udenlandsk musik- og filmstof sat op i kulturel dagbogsform. The Beatles, The Rolling Stones, David Bowie og The Who står som vigtige søjler blandt de 150 opslag, der hylder pionererne Sam Cooke, Ray Charles og Johnny Cash. Lou Reed, John Cale, Iggy Pop, Patti Smith, David Byrne og Brian Eno har været stildannende inden for punkrock, new wave, electronica og verdensmusik, mens levende og afdøde koryfæer som John Lennon, Paul McCartney, Bob Dylan, Frank Zappa, Marianne Faithfull, Joni Mitchell, Bruce Springsteen, Neil Young, Paul Simon og Sting taler for sig selv. Filmens verden tæller Jean-Luc Godard, Francois Truffaut, Anna Karina, Michael Haneke, David Lynch, Steven Spielberg og Faye Dunaway. Danmark står desuden stærkt med blandt andet Kim Larsen, Gasolin, Sebastian, Billy Cross, Malurt, Johnny Madsen og Povl Dissing.

"Realiteten var, at det store flertal af mennesker måtte antages at være imod al denne vold, men at den ikke blot var der alligevel, men blev værre og værre. Jeg kunne i hvert fald ikke udelukke, at der fandtes flere mennesker, end jeg troede, der var enige med mig, skønt de ikke vidste det og hvorfor. Hvis det var tilfældet, kunne det give mening at skrive.

Ulrich Horst Petersen spørger sig selv, hvorfor vold på film, i kunst og æstetik i det hele taget synes at fylde mere og mere. Hvad er det, der er så fascinerende ved den? Er den skadelig, når den bare ses på film og i kunst? Hvad gør den ved de unge, som lader til at være så fascinerede af den? Og er det i virkeligheden bare ham selv, der er blevet gammel og forstokket?

Bogen er oprindeligt udgivet i 1997. Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"På et hotel i Kishinev mistede jeg hukommelsen.

Vi havde kørt i bus hele dagen og besøgte et landbrugskollektiv, en lægestation, en tekstilfabrik og et sygehus. Det havde alt sammen været som den første dag, vi kom, med fly fra Moskva, Aerofolt indenrigs, men forsinket, fordi der var nogle officerer med der ville af i Odessa, skønt flyet ikke gik dertil. Altså tog vi et sving ud over Sortehavet og gik ned i Odessa, man protesterede ikke over for uniformer i 1970, i Bresjnev-æraen, og ankom til Kishinev, da det var blevet mørkt."

Ulrich Horst Petersen deler ud af minder fra en lang række rejser som embedsmand, privatperson og forfatter. Han fortæller om absurde oplevelser i det sovjetiske Moldova, om flytningen fra det trygge, civiliserede Frederiksberg til Andalusiens ensomme bjerge, og hvordan det er at være dansker i den store verden.

"Lysets skygge" er oprindeligt udgivet i 1998. Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

Ida Jessen har siden sin barndom været en lidenskabelig læser. Hvad gør Sigrid Undset, Kathrine Mansfield, Alice Munro, St.St. Blicher, Fjodor Dostojevskij og Kerstin Ekman til nogle af verdens bedste forfattere? Hvor henter de deres stof fra, og hvordan former de det, så det bliver alment menneskeligt? Hvor henter hun selv sit stof? Hvordan kan man konstant forny sig? Og det værste af alle spørgsmål: Hvornår er man færdig som forfatter og skal holde op?

"Mellemtiden er skyggernes uanselige tid, der danner baggrund for tidens fylde – som en ubetydelig biperson i en roman sætter en betydelig hovedperson i relief, og generalpausens stumme tale fremhæver al den stilhed, musikken fylder til bristepunket.
Mellemtiden er den moderne tid, hvori vi venter, at tingene skal ske – og slår tiden ihjel med andre ting.
Men i mellemtiden sker det hele."

Ulrich Horst Petersens essays fra 1986 tager både pulsen på midten af fattigfirserne og slutfasen af den kolde krig, men beskæftiger sig også med almengyldige emner, der vedrører mennesker, uanset hvilken tid eller sted de lever i. Essaysne er fulde af eftertænksomhed, finurligheder og strejf af humor. Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

I sin nye essaysamling kombinerer Siri Hustvedt stærke personlige erindringer om sin familie med sit altid skarpe feministiske mindset. Hun beskrives som det 21. århundredes Virginia Woolf af the Literary Review, og den Man Booker-longlistede forfatter udstiller sit intellekt og sin store spændvidde på tværs af videnskabelige discipliner i denne samling, der bevæger sig ubesværet mellem essays om hendes mor, hendes bedstemor og hendes datter, til kunstner-mødre som Jane Austen, Emily Brontë og Louise Bourgeois. Hun beskriver og analyserer det kvindelige, skabt i en kultur, hvor kvindehad og fantasier om den mandlige autoritet er absolut fremherskende.

Mødre, fædre og andre er en bevægende, kraftfuld og ofte ganske morsom bog, og den stiller relevante spørgsmål om den kærlighed og det had, der bor i familien, menneskers fordomme og ondskab og den helende kraft, man kan finde i kunsten.

Essays om romankunstens inderste væsen: Hvad sker der i vores sind, når vi læser? Hvordan skaber romanen sine særlige sanseindtryk i fht. andre kunstarter? Pamuk besvarer spørgsmålene ved at læse sin ungdoms elskede forfattere Tolstoj, Dostojevskij, Flaubert og Proust.