Søgeresultater: 29

”Ingen skrev bedre om den engelske karakter end Orwell” – New York Review of Books

I dette essay fra 1947 kaster George Orwell sit eminente undersøgende og analytiske blik på sit eget folk, Det engelske folk. Han skriver indsigtsfuldt om det særegent engelske, om politik, kultur og ikke mindst om det engelske sprog.

“Uforlignelig skarp og frisk … Den klareste og mest overbevisende engelske prosastil i dette århundrede.” – Sunday Times

“En forfatter som man kan – og skal – genopdage i hver en ny tidsalder.” – Irish Times

“Orwell forbliver guldstandarden, som alle andres indsats skal bedømmes efter.” – Telegraph

Vagn Predbjørn Jensens ”Glimt” er en samling kortfattede essays om en række vidt forskellige emner. Tanker om tilstande og fænomener veksler med naturbeskrivelser, erindringer går hånd i hånd med iagttagelser af aktuelle begivenheder, og humor og alvor følges ad. Teksterne er blevet til i løbet af ét år – fra juni 2004 til juni 2005. Bogen udkom første gang i 2006.

Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

I et let og legende sprog og i løbende dialog med H.C. Andersen, Kierkegaard, Nietzsche, Blixen, Løgstrup, Knausgård og andre staldbrødre rider David Bugge en række af sine kæpheste og reflekterer i essayets form over Gud og hvermand.

"Hvorfor er Orwell værd at læse? Fordi hans verden ikke kun er gårsdagens verden." – Weekendavisen

George Orwell var en af sin tids mest fremtrædende og indflydelsesrige forfattere med sine verdensberømte romaner 1984 og Dyregården og ikke mindst med en rig produktion af politiske og kulturelle essays, reportageromaner, erindringsromaner og journalistisk.

Elefanten og andre essays indeholder i alt otte essays – meningsfyldte, kompromisløse, tankevækkende og enormt underholdende, viser de tilsammen Orwells unikke evne til at komme ind til kernen af ethvert emne.

I det berømte titelessay Elefanten og det efterfølgende essay En henrettelse leverer Orwell en svidende kritik af det britiske koloniale styre. Baseret på egne oplevelser som officer i det koloniale politi i Burma kaster han et undersøgende blik på magt, magtudøvelse og underkastelse. Herefter følger klassikeren Sådan dør de fattige samt en række af de mesterlige indlæg, Orwell skrev til sin ugentlige klumme i Tribune i årene 1943-47 under overskriften As I please.

Samlingen omfatter: Elefanten – En henrettelse –Sådan dør de fattige – En boganmelders bekendelser –Gode dårlige bøger – Sportsånd –Det engelske mords forfald – Nogle betragtninger over den almindelige tudse.

“Vi kører over Skjernådalen med oversvømmede enge på begge sider af vejen. Vandet slår med krappe bølger mod vejens rabatter, og pludselig åbner skydækket sig. En gylden solnedgang kaster et sidelys ind over ådalen og får Lønborg Kirkes hvide tårn til at lyse mod den mørke vinterhimmel. Da forstår jeg godt, at min søster elsker sin hjemegn. Det gør jeg også.”

Hvad ligger bag snakken om land mod by? Jyder mod Københavnere? Findes der en særlig vestjysk mentalitet, og hvor kommer den i givet fald fra? Har fortidens religiøse vækkelser haft betydning for udviklingen af det midt- og vestjyske industrieventyr? Hvem var Klit-Per og hvad er Vestjylland i dag? En overset tidslomme eller et højmoderne samfund forklædt som udkant? Og hvad med fremtidens udfordringer med klimaet og den grønne omstilling?

“Vestenvind” er en bog om Vestjylland og Danmark i går, i dag og i morgen.

Egon Clausen er født på en ensomt beliggende hedegård i Hemmet, ved Ringkøbing Fjord. Han har tilbragt størsteparten af sit arbejdsliv i København, hvor han i mange år har været redaktør på P1 i Danmarks Radio. Han har udgivet en lang række bøger og skrevet stribevis af kronikker, kommentarer og anmeldelser i landsdækkende dagblade. Hans vingefang spænder således fra missionshuset i Vestjylland til de kulturradikale saloner i København.

Nuancerede og engagerende essays om at være mand, far, forfatter og feminist.

Det diskuteres jævnligt, i hvilket omfang racisme findes, men ifølge Thomas Piketty kan racisme måles. Den er indlejret i de samfundsmæssige og økonomiske strukturer. Og selvom der overalt kan observeres ulighed, som har at gøre med menneskers ophav, er der begrænset politisk vilje til at sætte ind over for diskrimination og racisme. Vil vi bekæmpe diskrimination, er det nødvendigt at bekæmpe klassemæssig ulighed i bredere forstand og udtænke en transnational model, som giver os mulighed for at måle og modvirke racisme.

Jeg er en jaguar tegner et billede af, hvad religion er – eller kan være. Læseren bliver ført fra det nyeste til det ældste, fra det lokale til det eksotiske, fra det harmoniske til det konfliktfyldte. I bogens essays møder vi bl.a. kannibaler i Brasilien, en fallisk sten på Hawai‘i, religiøse broderier fra Skåne, en rørende barnegrav fra stenalderen, religiøse tekster som ikke findes, Julemanden foldet ud, neandertalere og 70.000 år gamle hulemalerier, Karen Blixens fugle og missionsramte folk på Borneo. Teksterne er faglige, men skrevet så alle interesserede kan følge med. Mag.art. og Ph.d. Mikael Rothstein (f. 1961) er lektor i sammenlignende religionshistorie ved Syddansk Universitet (SDU) og forskningsprofessor ved Museum Lolland-Falster. Hans arbejdsfelt spænder fra de nye religioner i Vesten, over jæger-samlere og hovedjægere i Borneos regnskove samt religion i hellenistisk-romersk tid, til religion i stenalderen.

Den pludselige indskydelse er for mig at se den største inspiration. Den er jeg nødt til at reagere på. Jeg er ikke i tvivl: Tænder idéen mig, så må jeg i gang. Jeg må se, hvad den fører med sig. Straks! Den første tanke skal undersøges og udbygges, og når den er skrevet igennem, er der ro på. Så kan jeg trække vejret. Så får dagen liv igen. Den historiske bevidsthed er afgørende. Jeg søger de forfattere, der med livet som indsats har bragt verden videre. Jeg må finde den musik, den malerkunst, der har udfordret ensretning og identitetsløshed. De må aldrig forsvinde fra radaren. Hukommelse kan ikke gå i glemmebogen. Heller ikke min egen. Jeg vil ikke slippe helgenerne. Heltene. Deres hvisken og råb runger, ringer mig stadig op.

Bogen består af ti essays, der er forfattet over en periode på ti år. De omhandler analyser af tiden, film, forholdet mellem følelser og subjekt, natursynet, de teologiske og humanistiske fags situation på universitetet og kritikken af den lutherske teologi.

Rejse til krigens steder er et personligt essay om, hvordan erindringen om Anden Verdenskrig har påvirket europæisk selvforståelse og identitet på forskellige måder rundt om på kontinentet, også herhjemme i Danmark. Green Munk tager os blandt andet med til Berlin, Wrocław, Kyiv – steder gennemsyret af erindringskonflikter, som ikke synes at svækkes i takt med, at krigen mere og mere synker hen i glemsel. 

Jeg tænker hver dag over den næste sætning. Først i formuleringen af problemet ser jeg det for mig. At fylde et A4-ark ud er medicinering. Det er mental massage. Mit immunsystem står stærkere, når jeg har skrevet. A4-arket et mit terræn. Her vil jeg gerne udfolde mig ukontrolleret og uovervåget. A4-arket er mit panic room. Det er her, jeg søger ind, når det hele brænder på. Men det er ikke for at skjule mig. Det er tværtimod her, at hemmelighederne viser sig, og jeg håber ikke, at jeg kommer til at løbe fra mit ansvar i bøgerne. Det ville være fejt og helt misforstået. Det er på linjerne, at jeg viser mine sande sider. Jeg forsøger i hvert fald, for det er afgørende at være sine skygger bekendt. Kun det ærlige udtryk står distancen, og i denne bog må mørket frem. Frem i lyset.