Søgeresultater: 30

Sebastian Cordes’ Om kedsomhed består af tre essays om hvad kedsomheden kan byde på af godt – og ondt. I kunsten, krigen og nutiden.

Den tyske Filosof Karl Jaspers undersøger i denne bog det betændte spørgsmål om skyld, der uundgåeligt måtte stilles efter nazismens grusomheder under Anden Verdenskrig. Bogen er fra 1946 og bærer præg at af være så utroligt tæt på krigens forfærdelige omstændigheder. Bogen er tilført et efterskrift af Moritz Schramm, der er barnebarn af nazisten Albert Speer.

I "Forestillingen om de andre" retter nobelprisvinder Toni Morrison sit undersøgende blik mod de emner, som har været omdrejningspunkter for hendes forfatterskab og genstand for de seneste års politiske debat: racisme, grænser, frygt og behovet for at høre til. Med udgangspunkt i erindringer, litteratur og historie gennemlyser Morrison opførelsen af ekskluderende mure, og hvordan de andre gøres anderledes. "Forestillingen om de andre" samler seks essays i et forsøg på at forstå, hvordan og hvorfor vi er endt med at forbinde disse mure med hudfarve. Med forord af National Book Award-vinderen Ta-Nehisi Coates.

"Hvorfor er Orwell værd at læse? Fordi hans verden ikke kun er gårsdagens verden." – Weekendavisen

George Orwell var en af sin tids mest fremtrædende og indflydelsesrige forfattere med sine verdensberømte romaner 1984 og Dyregården og ikke mindst med en rig produktion af politiske og kulturelle essays, reportageromaner, erindringsromaner og journalistisk.

Elefanten og andre essays indeholder i alt otte essays – meningsfyldte, kompromisløse, tankevækkende og enormt underholdende, viser de tilsammen Orwells unikke evne til at komme ind til kernen af ethvert emne.

I det berømte titelessay Elefanten og det efterfølgende essay En henrettelse leverer Orwell en svidende kritik af det britiske koloniale styre. Baseret på egne oplevelser som officer i det koloniale politi i Burma kaster han et undersøgende blik på magt, magtudøvelse og underkastelse. Herefter følger klassikeren Sådan dør de fattige samt en række af de mesterlige indlæg, Orwell skrev til sin ugentlige klumme i Tribune i årene 1943-47 under overskriften As I please.

Samlingen omfatter: Elefanten – En henrettelse –Sådan dør de fattige – En boganmelders bekendelser –Gode dårlige bøger – Sportsånd –Det engelske mords forfald – Nogle betragtninger over den almindelige tudse.

Jeg er en jaguar tegner et billede af, hvad religion er – eller kan være. Læseren bliver ført fra det nyeste til det ældste, fra det lokale til det eksotiske, fra det harmoniske til det konfliktfyldte. I bogens essays møder vi bl.a. kannibaler i Brasilien, en fallisk sten på Hawai‘i, religiøse broderier fra Skåne, en rørende barnegrav fra stenalderen, religiøse tekster som ikke findes, Julemanden foldet ud, neandertalere og 70.000 år gamle hulemalerier, Karen Blixens fugle og missionsramte folk på Borneo. Teksterne er faglige, men skrevet så alle interesserede kan følge med. Mag.art. og Ph.d. Mikael Rothstein (f. 1961) er lektor i sammenlignende religionshistorie ved Syddansk Universitet (SDU) og forskningsprofessor ved Museum Lolland-Falster. Hans arbejdsfelt spænder fra de nye religioner i Vesten, over jæger-samlere og hovedjægere i Borneos regnskove samt religion i hellenistisk-romersk tid, til religion i stenalderen.

"Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...”
I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

“Vi kører over Skjernådalen med oversvømmede enge på begge sider af vejen. Vandet slår med krappe bølger mod vejens rabatter, og pludselig åbner skydækket sig. En gylden solnedgang kaster et sidelys ind over ådalen og får Lønborg Kirkes hvide tårn til at lyse mod den mørke vinterhimmel. Da forstår jeg godt, at min søster elsker sin hjemegn. Det gør jeg også.”

Hvad ligger bag snakken om land mod by? Jyder mod Københavnere? Findes der en særlig vestjysk mentalitet, og hvor kommer den i givet fald fra? Har fortidens religiøse vækkelser haft betydning for udviklingen af det midt- og vestjyske industrieventyr? Hvem var Klit-Per og hvad er Vestjylland i dag? En overset tidslomme eller et højmoderne samfund forklædt som udkant? Og hvad med fremtidens udfordringer med klimaet og den grønne omstilling?

“Vestenvind” er en bog om Vestjylland og Danmark i går, i dag og i morgen.

Egon Clausen er født på en ensomt beliggende hedegård i Hemmet, ved Ringkøbing Fjord. Han har tilbragt størsteparten af sit arbejdsliv i København, hvor han i mange år har været redaktør på P1 i Danmarks Radio. Han har udgivet en lang række bøger og skrevet stribevis af kronikker, kommentarer og anmeldelser i landsdækkende dagblade. Hans vingefang spænder således fra missionshuset i Vestjylland til de kulturradikale saloner i København.

Hvad vil det sige at vide, hvor man er? Det undersøger "Almanak" ved at bevæge sig gennem årets forskellige landskaber, væsner og steder, og nærme sig den nære og dybe natur. Bogen er en anledning til for eksempel at genopdage moser og regn, morgenlys og mudder i takt med årstidernes skiften i en tid, hvor verden viser sig på nye måder. Den er en slags almanak til en overgangstid.

Bogen består af ti essays, der er forfattet over en periode på ti år. De omhandler analyser af tiden, film, forholdet mellem følelser og subjekt, natursynet, de teologiske og humanistiske fags situation på universitetet og kritikken af den lutherske teologi.

Det diskuteres jævnligt, i hvilket omfang racisme findes, men ifølge Thomas Piketty kan racisme måles. Den er indlejret i de samfundsmæssige og økonomiske strukturer. Og selvom der overalt kan observeres ulighed, som har at gøre med menneskers ophav, er der begrænset politisk vilje til at sætte ind over for diskrimination og racisme. Vil vi bekæmpe diskrimination, er det nødvendigt at bekæmpe klassemæssig ulighed i bredere forstand og udtænke en transnational model, som giver os mulighed for at måle og modvirke racisme.