Søgeresultater: 34

Kan man bestemme sig for at forandre sig? Kan man ændre sine tanker og følelser? Gøre noget nyt? Blive forandret af det man gør? Julie Sten-Knudsen undersøger i essay-form, hvordan man kan skabe forandring, både i sig selv og i sine omgivelser: At forsøge at komme ud af en depression. At begynde til tennis. At flytte til en ny by. At snuse til overgangen fra ét økonomisk system til et andet. At gøre op med den mandlige kunst- og litteraturhistorie. At gentænke sit forhold til sociale medier. Julie Sten-Knudsen skriver stærke personlige erfaringer frem med et fælles perspektiv. Om forfatteren: Julie Sten-Knudsen, f. 1984, debuterede i 2011 med "Hjem er en retning". Siden har hun udgivet yderligere fem digtsamlinger. To af dem er blevet præmieret af Statens Kunstfond. I 2021 modtog hun det treårige arbejdslegat. Hendes digte er oversat til flere sprog.

Hvad gør et essay til et ‘fagligt’ essay, og hvordan adskiller det sig fra andre former for skrivning? Find svaret i denne udførlige guide, der hjælper studerende med at knække koden til en topkarakter.

Rebecca Solnit, en af USA’s bedste og mest markante essayister, går bag om mennesket George Orwell.

”For de fleste danskere kom den tyske invasion i 1940 så uventet og snigende, at mange må have troet, de stadig lå og drømte. Man var gået i seng aftenen før i en fri, fredelig, demokratisk nation med tusind års selvstændighed bag sig. Næste morgen vågner man op i et land, hvor tyske soldater spankulerer rundt og opfører sig som landets nye herskere.”

Claes Johansen fortæller om betydningen af Anden Verdenskrig for henholdsvis Danmark og Finland. Bogen beskæftiger sig ikke kun med de konkrete begivenheder, men også med opfattelsen af krigen og besættelsen i befolkningerne, og hvilken betydning den kollektive historiefortælling har haft for årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig.

Bogen beskriver også Anden Verdenskrig og efterkrigstiden, som det blev oplevet af Claes Johansens forældre og bedsteforældre og giver dermed både et personligt og et historisk perspektiv på de begivenheder, der har formet flere generationer af både danskere og finner.

Bogen udkom første gang i 2015.

Den danske forfatter Claes Johansen (f. 1957) debuterede i 1986 med ”Frygtelige Vera og andre noveller”. Sidenhen er det blevet til et væld af bøger, der strækker sig over genrer som børnebøger, historiske romaner, noveller, voksenbøger og romaner.

Den europæiske modernitet er en heksekedel af modsatrettede tendenser. Fremskridtstro og drømme om fornyelse går hånd i hånd med krig, had og eksilerfaringer. Forventninger om dybtgående forandring blomstrer side om side med sejlivede traditionalistiske tankesæt, undertrykkelse og misogyni. Moderniteten er modsætningsrig, og modstanden mod det moderne har mange ansigter. I "Brudflader" forfølger professor emeritus Peer E. Sørensen de stadige sammenstød af modsatrettede ideer ind det 20. århundredes Europa i perioden omkring de to store krige, der ændrede den europæiske virkelighed fundamentalt. I essays om forfattere, billedkunstnere, fotografer og komponister som Thomas Mann, Ingeborg Bachmann, Max Ernst, Anselm Kiefer, Lee Miller og Arnold Schönberg undersøger han den mangfoldighed af stærke udtryk i litteratur, kunst og musik, som udsprang af modernitetens konfliktfyldte opbrud.

“It demands great spiritual resilience not to hate the hater whose foot is on your neck, and an even greater miracle of perception and charity not to teach your child to hate.” Aldrig har den amerikanske forfatter og borgerrettighedsforkæmper James Baldwins ord fra THE FIRE NEXT TIME (1963) syntes mere akut aktuelle end i år, hvor en hvid amerikansk betjent trykkede sit knæ mod en sort afroamerikaners hals i otte minutter og udløste ikke bare hans død, men også de største folkelige antiracismeprotester i nyere historie.

I det rystende og uhyggeligt relevante protestskrift THE FIRE NEXT TIME afdækker Baldwin racismens åbenlyse og skjulte mekanismer i amerikansk historie og viser, at hudfarve ikke er en menneskelig eller personlig realitet, men en politisk realitet. I to breve skrevet med lige dele vrede og ømhed, smerte og klarsyn stiller Baldwin spørgsmålet: Hvordan forestiller vi os en verden uden racediskrimination?

Oversat af Niels Lyngsø. 

Bogen er en introduktion til en af den vestlige civilisations absolut vigtigste tænkere, og den giver et overblik over Jean-Jacques Rousseaus banebrydende tanker om opdragelse, demokrati, økonomi og musik. Dels rummer den en essayistisk udlægning af Rousseaus tanker - skrevet af den berømte forfatter og nobelprismodtager Romain Rolland - og dels rummer den en perlerække af de vigtigste tekstpassager fra den indflydelsesrige oplysningsfilosof.

Denne bog er oprindeligt skrevet i 1939, og den er oversat til dansk af Christian Rimestad.

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne filosofis mest indflydelsesrige forfatter. Hans tanker har påvirket det vestlige demokrati væsentligt. Han skrev i stort set alle genrer, herunder essays om musik, en række operaer og et utal af skrifter og bøger om politik, samfund, filosofi, økonomi, pædagogik og moral. Blandt de mest berømte er "Diskussion om videnskaberne og kunstarterne" (1750) og "Emile eller Om opdragelsen" (1796-1799)

”Dengang jeg for mange år siden flyttede alene ud på landet, satte jeg straks forfatterportrætter op på væggen for at have nogen at snakke med. Hvad enten forfattere er levende eller døde, forbliver de ens nærmeste.”

Suzanne Brøgger bevæger sig veloplagt og indsigtsfuldt ind i moderne kulturhistorie ved at skabe forbindelser mellem de kunstnere, forfattere, musikere og filosoffer, der har inspireret hende igennem et helt liv og har været med til at danne hende. Hun skriver i såret på egne erfaringer og favner både danske forbilleder som Agnes Henningsen, Karen Blixen og Villy Sørensen og rejser ud i verden og møder bl.a. Henry Miller og Jorge Luis Borges. Hun læser sig helt ind på vores samtid med inspirerende betragtninger om Joan Didions beskrivelse af mor-datter-forhold, Siri Hustvedts betragtninger om seksualitet og eros og Ursula Le Guins bæreposeteori og vender tilbage til myternes verden og den sumeriske gudinde Inana, der gør alt, hvad man ikke må, og intet af det, man skal. På denne måde skriver Suzanne Brøgger dugfriskt om kvindeligt begær og frigørelse til alle tider. Og hun forbinder disse nære overvejelser med betragtninger om, hvordan den kapitalistiske verdens teknologier trænger ind på den enkeltes intimsfære, og hvordan verden i hendes levetid er blevet udfordret af opbrud, krig, flygtningestrømme og klimaforandringer. Når verden er gået i stykker, kan vi kun gendanne og reparere ved at genfortælle den. Kunstnerne på væggen bevæger sig i revnernes poetik og sprækkernes dybde, hvor læseren kan træde ind og fortsætte reparationsarbejdet og fortælle videre. Danne sig selv og sin egen verden i tillid til, at livet er stort nok.

"På væggen" er et vidtfavnende og inspirerende værk om at blive sig selv ved at læse og lade egne erfaringer spejles i andres.

"Alberts lære" er et essay om Albert Camus. Det begynder med Den fremmede, historien om et meningsløst mord og en lykkelig død, som siden 1942 har grebet læsere verden over. Det er på den overrumplende baggrund, Camus bygger sine tanker om tilværelsen og samfundet. Romanen rummer kimen til en måde at eksistere på i verden, der trods konflikt, ligegyldighed og mangel på mening også er rig, varm og fuld af lys. Forfatterens holdninger og handlinger livet igennem former sig til en fortælling om lighed, frihed og kollektivt ansvar, om ideologiernes trussel mod Europa og om skønheden, kunsten, litteraturen og teatret som model for den alt for oversete kreative faktor i vores arbejde og hele tilværelse. "Alberts lære" kredser om begreber som lykke, nationalisme og menneskelig og planetær bæredygtighed set i det perspektiv, Camus fik med sig fra fødslen i den franske koloni i Algeriet.