Søgeresultater: 48

Hvem sætter dagsordenen i dansk filmpolitik? Det udgangspunktet i de 10 essays, hvor fokus er på den dominerende rolle Filminstituttet, Statens Filmcentral og Danmarks Radio spiller, når der tages beslutninger om film i dansk politik.

Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-,  mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.

Ph.d.-stipendiat Kasper Støvring argumenterer for, at Villy Sørensen i virkeligheden var kulturkonservativ snarere end kulturradikal, som han ellers traditionelt er blevet betragtet som. Støvring mener, at Sørensens værk Digtere og dæmoner fra 1959 rummer nøglen til denne nye forståelse og revurdering af forfatterskabet.

I Jørgen Leths værk består verden af tid og tilfælde. Leth udfordrer vores måde at læse og se på ved fascineret at pege på en verden, som går forud for fortolkning og kritik. En verden som er, og som vil os noget. Han provokerer ved at drive en æstetisk livsholdning til det yderste. Kunsten selv er en del af denne verden af tid og tilfælde, men den er samtidig en passioneret registrant af den og et metodisk indgreb i den. Leths værker befinder sig midt i foranderligheden, men hans stil er umiskendelig. Stilen formår med Roland Barthes' ord "at indføre en rytme i fataliteten" og "at give det nødvendige udseende af frihed". Og det er måske Leths største bedrift: Hans værk er frem for alt frigørende. "Stoleleg" handler om hele Leths værk: filmene, digtene, sporten, journalistikken, det hele inklusive Leth selv og de verdener han færde i.

Bogen indeholder to essays: Modstandsideer og Om begrebet landsforræderi. Begge relaterer sig til besættelsen af Danmark 1940-45. Det første analyserer det illegale blad Folk og Frihed, der ser samvittigheden som den instans, modstandskampen udspringer af. Også andre illegale blade inddrages med henblik på idégrundlaget for modstand. Essayet spørger: hvad har disse tanker at sige mennesker i dag? Det andet essay analyserer især lovtekster, herunder primært Straffelovstillægget fra 1945, dels for at afdække landsforræderi-begrebet i historiske tekster, der endnu i dag må siges at have relevans, dels for at opstille et i dag gyldigt begreb om denne særlige form for forbrydelse.

Erindringsbogen "Ti år" er blevet kaldt Herman Bangs morsomste bog. Med selvironi og humor fortæller Herman Bang om sit liv som omrejsende skuespiller, forfatter og foredragsholder. Bogen fokuserer på perioden mellem 1877, hvor Herman Bangs forfatterkarriere går i gang, og fortsætter ti år frem til hans "vandreår" i Centraleuropa, som han vender hjem fra i 1887. Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Forfatteren om bogen: Denne bog er erindringsmotiver, jeg igennem livet altid har haft lyst til at fortælle. Jeg har fordelt de forskellige flashbacks i et broget perspektiv af lyriske optegnelser, analyser, digte, humor, noveller og filosoferende, essayistiske enkeltdele, der tilsammen viser et helhedsbillede af undertegnede. Jeg har eksperimenteret med form og fortælling i en mikstur, der både er syret, mystisk, men i sidste instans forhåbentlig oplysende og underholdende. God fornøjelse.

Denne antologi giver et bredt, repræsentativt udvalg af Poul Henningsens kulturkritik på alle felter. Bogen, som er redigeret og kommenteret af professor Hans Hertel, præsenterer desuden hidtil ukendt materiale. Det hele fremtræder med en forbløffende friskhed, også sprogligt, der forsat vil kunne provokere vores kæreste fordomme.

Bjarne Nielsen Brovsts fine tekster om forskellige smukke steder i Danmark – fra Lindholm Høje og Vildmosen til København og Bornholm. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Mange kender Anne Wolden-Ræthinge – Politikens Ninka – som en fremragende interviewer af alt fra kongelige til kunstnere. Farvel min varme ven er en samling af Ninkas allerbedste reportager og artikler. Reportager fra Halmtorvet i en svunden tid, om Frelsens Hær, den berømte Brems-sag i 70’erne om mishandling af adoptivbørn, fiskere ved Vesterhavet, Folketingets åbning – kort sagt: Punktnedslag fra en svunden tid, som mærkeligt nok slet ikke er så langt væk.

NEDTÆLLING FOR HUMANISMEN kredser i form af artikler publiceret som kronikker i tidsrummet 2015-18 (i Politiken, Information og Berlingske Tidende) samt en nyskreven monolog og et nyskrevet essay om det betændte udlændingespørgsmål både herhjemme, i Europa og i USA. Dalager angriber temaet som både et politisk, kulturelt og humanistisk anliggende og giver forskellige forslag til at analysere og løse det på. I to artikler (den ene skrevet sammen med Uffe Elbæk) udfolder Dalager desuden sine visioner for et forandret og fremtidigt Danmark, ligesom han også i en anden artikel forholder sig til vores kulturs grundfortælling om Jesus fra Nazaret med udgangspunkt i sin fortælling ”Rabbiens sidste dage”. Endnu et nyskrevet essay forholder sig til temaet machismo og kvindehad. Bogen kan læses i forlængelse af Stig Dalagers artikel- og essaysamling ”Ansøgning om at være menneske” fra 2009 og hans artikel- og essaysamling ”Opgøret med det entydige” fra 2002. Den kan også læses som et supplement til Dalagers omfattende litterære forfatterskab, der p.t. tæller 60 værker, hvoraf adskillige er udgivet og/eller opført i nu i alt 30 lande. Ifølge The Guardians Michel Faber har Dalager med sine romaner og skuespil ”opnået et fornemt ry i Europa”, og karakteristisk for hans samtidskritik er også det europæiske udsyn. ”Dalager har noget så sjældent som en egen ”stemme”; man fornemmer hans frasering, hans tonearter, og den stemme går som en bred og i bedste forstand entydig strøm gennem de mange tekster” Mikkel Zangenberg, Politiken om ”Opgøret med det entydige” (2002) ”Disse tekster (er) samlet set ganske fremragende… her demonstrerer Dalager ambition og indsigt til at komme et par spadestik dybere”. Jakob Kvist i Berlingske om ”Opgøret med det entydige” (2002) “…en særdeles udfoldet og engageret kritik af Danmarks ageren efter 11. september 20011 … godt her at få samlet udsagn fra en af tidens markante og engagerede samfundsdebattører”. Bibliotekerne om ”Ansøgning om at være menneske” (2009)

Med Europa er ikke et sted afslutter Jens Christian Grøndahl den trilogi, han påbegyndte i 2015 med Hjemme i Europa, der året efter blev efterfulgt af Europas ambassade. Med udgangspunkt i et citat af Georg Brandes handler bogen om modsætningen mellem at føle sig som dansker og som verdensborger.