Søgeresultater: 57

12 personlige fortællinger skrevet af 12 forfattere og kulturpersonligheder. Tekster om nutid og datid til minde om samtiden og til erindring i fremtiden. Alle skribenter har hentet inspiration i den nye virkelighed. Flere har skrevet om de nære relationer, såsom Thomas Skov, der på humoristisk vis reflekterer over det at blive sin egen far, mens StineStregen og Henriette Noermark på hver deres måde skriver om, hvor udtalt ensomheden og ens ikke selvvalgte livssituation som single blev under coronakrisen. Nadia Plesner og Madeleine Kate McGowan kigger mere ud mod det store udland. Og mon ikke det er det blik, alle har fået skærpet: Det nære er på en helt ny måde smeltet sammen med hele verden og dens udvikling. For første gang i nyere tid har vi nærmest alle et fælles projekt, som har koblet sig sammen med alle de udfordringer, verden står midt i: social ulighed, fødevare- og klimakrisen, flygtninge, ensomhed og psykiske udfordringer og identitet. Forfatterbidragene er skrevet af: Julie Maj Jakobsen, Peder Frederik Jensen, Nadia Plesner, Pivinnguaq Mørch, Uzma Akbari, Ida Rud, Marie Louise Tüxen, Thomas Skov, StineStregen, Chris Pedersen, Henriette Noermark og Madeleine Kate McGowan.

"Jeg er ikke klog og jeg er slet ikke elskelig. Men jeg er klog nok til at skjule, at jeg er pædagogisk. Ingen holder af at være genstand for pædagogik, den smager af indoktrinering. På den anden side behøver vi ofte lidt hjælp for at finde system i kaos, den prøver jeg så listigt at yde. Og hr. Reumert smiler opmuntrende til mig over 65 års afstand."

Tage Voss blander personlige erindringer sammen med skarpe holdninger til sig selv og sin omverden i "Fejemøg fra parnasset".

Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

Det er en meget personlig bog, og essayene er selvfølgelig alt sammen fortalt med det sproglige overskud, der præger alt, hvad Ib Michael skriver. De er værd at fordybe sig i hver især for deres egen skyld; men de udgør også en smukt komponeret helhed og bidrager til en dybere forståelse af såvel den måde, forfattere til alle tider har ladet sig inspirere af hinanden som af det univers, der er Ib Michaels, og som han har bygget op, lige siden han i 1970, debuterede med En hidtil uset drøm om skibe.

"Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...”
I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

Hugo Hørlych Karlsens essay om Kommunernes Landsforenings lockout af de danske lærere foråret 2013, om de offentlige instansers manipulationer og om deres kampagne med løgne og misvisninger. Påpegning af, at nyliberalismens, New Public Managements og den såkaldte ”ny skole”s primære historiske forudsætninger ligger i det hedengangne Sovjetunionen og dets diktatoriske og autoritære strukturer og pædagogikker. Antydning af mulighederne for at komme hinsides de offentlige myndigheders pågående, uetiske og perspektivløse diktater.

"Når jeg har valgt at betitle denne bog "Det uopdagede køn", er det dels for at antyde kønnets mange uopdagede ressourcer og muligheder, dels for at angive, at jeg helst vil begynde, hvor den hidtidige drøftelse af sagerne er hørt op… Om der er brug for flere kvindeord om situationen? Vistså."

Sådan indleder Elsa Gress sin samling af essays om de mange problemer, der florerede i forhold til kvindens position i samfundet i 1960‘erne. Var abort virkelig noget, man som samfund kunne bakke op om? Skulle kvinden have lov at realisere sig selv på arbejdsmarkedet, eller var det bedst for alle – inklusiv hende selv – at hun gik hjemme med børnene? Var homoseksualitet noget, man skulle finde sig i?

I dag er de fleste enige om svarene på disse spørgsmål, men da "Det uopdagede køn" udkom i 1964, var disse emner stadig kontroversielle, og det kaster et interessant lys over den debat, der stadig står på, at det, der i dag virker så åbenlyst, engang var meget kontroversielt.

I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Søren Ulrik Thomsens forsvar for ritualet, som det tager sig ud søndag morgen i folkekirken.

Man kunne få den tanke, at coronakrisen på få måneder har tømt statens husholdningspung, så der ikke er noget tilbage til den langsigtede klimaindsats. Det er på ingen måde tilfældet. På længere sigt er næsten alt muligt. Samfundet er som en slægtsgård, vi har til låns og som vi har en moralsk pligt til at give videre i ordentlig stand til den næste generation. Det kræver investeringer – og pengene er der. Smøg nu bare ærmerne op! Med inspiration fra John Maynard Keynes, økonomen der hovedarkitekten bag at få Storbritannien på fode igen efter Anden Verdenskrig, beskrives i en række – for standard-økonomer nok temmelig kætterske – essays, hvordan den grønne omstilling helt konkret kan finansieres. Jesper Jespersen er professor emeritus i samfundsøkonomi ved Roskilde Universitet, cand.polit. fra Københavns Universitet, Ph.D. i international økonomi fra European University Institute, Firenze, og dr.scient.adm. ved Roskilde universitet med afhandlingen "Makroøkonomisk metodologi – i et samfundsvidenskabeligt perspektiv".

Bjarne Nielsen Brovsts fine tekster om forskellige smukke steder i Danmark – fra Lindholm Høje og Vildmosen til København og Bornholm. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Mange kender Anne Wolden-Ræthinge – Politikens Ninka – som en fremragende interviewer af alt fra kongelige til kunstnere. Farvel min varme ven er en samling af Ninkas allerbedste reportager og artikler. Reportager fra Halmtorvet i en svunden tid, om Frelsens Hær, den berømte Brems-sag i 70’erne om mishandling af adoptivbørn, fiskere ved Vesterhavet, Folketingets åbning – kort sagt: Punktnedslag fra en svunden tid, som mærkeligt nok slet ikke er så langt væk.

NEDTÆLLING FOR HUMANISMEN kredser i form af artikler publiceret som kronikker i tidsrummet 2015-18 (i Politiken, Information og Berlingske Tidende) samt en nyskreven monolog og et nyskrevet essay om det betændte udlændingespørgsmål både herhjemme, i Europa og i USA. Dalager angriber temaet som både et politisk, kulturelt og humanistisk anliggende og giver forskellige forslag til at analysere og løse det på. I to artikler (den ene skrevet sammen med Uffe Elbæk) udfolder Dalager desuden sine visioner for et forandret og fremtidigt Danmark, ligesom han også i en anden artikel forholder sig til vores kulturs grundfortælling om Jesus fra Nazaret med udgangspunkt i sin fortælling ”Rabbiens sidste dage”. Endnu et nyskrevet essay forholder sig til temaet machismo og kvindehad. Bogen kan læses i forlængelse af Stig Dalagers artikel- og essaysamling ”Ansøgning om at være menneske” fra 2009 og hans artikel- og essaysamling ”Opgøret med det entydige” fra 2002. Den kan også læses som et supplement til Dalagers omfattende litterære forfatterskab, der p.t. tæller 60 værker, hvoraf adskillige er udgivet og/eller opført i nu i alt 30 lande. Ifølge The Guardians Michel Faber har Dalager med sine romaner og skuespil ”opnået et fornemt ry i Europa”, og karakteristisk for hans samtidskritik er også det europæiske udsyn. ”Dalager har noget så sjældent som en egen ”stemme”; man fornemmer hans frasering, hans tonearter, og den stemme går som en bred og i bedste forstand entydig strøm gennem de mange tekster” Mikkel Zangenberg, Politiken om ”Opgøret med det entydige” (2002) ”Disse tekster (er) samlet set ganske fremragende… her demonstrerer Dalager ambition og indsigt til at komme et par spadestik dybere”. Jakob Kvist i Berlingske om ”Opgøret med det entydige” (2002) “…en særdeles udfoldet og engageret kritik af Danmarks ageren efter 11. september 20011 … godt her at få samlet udsagn fra en af tidens markante og engagerede samfundsdebattører”. Bibliotekerne om ”Ansøgning om at være menneske” (2009)