Søgeresultater: 2

Forfatteren skriver: Her er erindringsglimt, poesi og essays. Fælles for enkeltdelene er at søge ind til en forståelse af mit turbulente ophav, min omverden og den kaotisk overvældende kultur, vi ufrivilligt er smidt ind i. Men hvis vi prøver at gå den efter, hvis vi formår at se ind bag omstændighederne, så kan vi komme overens med verden og i sidste instans måske endog forandre den. Jeg er på opdagelse i egne korridorer og mørkelagte afkroge for at forstå, hvad der har formet mig, hvad der har defineret mine grænser og mangel på samme. Jeg er arkæolog i den undergrund, der er familie og fortrængninger. Og ikke mindst har jeg fundet ud, hvad der gør mig lykkelig. Ja, euforisk. For det er jeg ikke så sjældent. Og først i den tilstand kan jeg skrive. Således er denne bog opstået. Uddrag af bogen Jeg taler i et radiointerview om dengang, jeg drak alkohol. Intervieweren nedtoner og mener, at måske holdt jeg op med at drikke for ikke at blive alkoholiker. Jeg var snublende tæt på at give ham ret i den vinkel. Den er bekvem. Varmer. Signalerer kontrol. Agtpågivenhed. Men jeg må insistere på at kalde mig alkoholiker. Alkoholiker, det smager af indvolde og venstresvingsulykker. Det er som at knalde hovedet ned på kørebanen. Du er på cykel, og bilen rammer fra siden. Sammenstød tyrer kraniet. Ned. Om forfatteren Det er humoren, komikken, der ligger Thomas Wivels hjerte nærmest. Han var med til at starte bølgen af standup tilbage i 1991. Siden har det været en levevej, et livsværk. Der findes ikke mange byer på landkortet over Danmark, han ikke har stået og optrådt i. Men han har haft et parallelt og omfattende spor med forfattervirksomheden, som han har dyrket intenst i årtier. Han har begået sig i debatbøger, kortprosa, kriminalromaner og lyrik.

Paris er amerikaniseret, Wien er for-buda-pestet. Overalt danser man den samme foxtrot, overalt ser man de samme film, overalt taler man om de samme politiske begivenheder, skriver den østrigske forfatter Stefan Zweig i 1925 i sit essay Monotoniseringen af verden. Men monotoniseringen er ikke kun et onde. Måske kan den føre til større mellemfolkelig forståelse. Mens nationalistiske diktatorer oprustede, og verdenskrigen rykkede stadig nærmere, rejste pacifisten Stefan Zweig i 1920’erne og 1930’erne fra land til land og talte fredens sag. Og på den måde ligner Stefan Zweigs hektiske 'verden af i går' næsten til forveksling vores egen lige så hektiske verden af i dag. Det er oversætterne Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, der har sammensat bogens  spændende udvalg af Zweig-tekster, der generelt ikke tidligere har været oversat til dansk.

Pressen skriver:

»… en fornemt nyoversat samling essays, taler og interviews af og med Stefan Zweig. «
*****– Berlinske

»Man mærker det. Det er ikke bare masseturismen, men også sel?en og den intetforlangende all inclusive-ferie, Stefan Zweig sporer oprindelsen til her i et par veloplagte essays… «
– Information

»Essays, taler og interviews om en tid, hvor Wien ”forbudapestes”, Paris ”amerikaniseres”, hvor man ”overalt danser den samme foxtrot”, fordi teknikken har muliggjort det: Hvem vil ikke gerne høre Zweig begræde den europæiske kulturs udjævning?«
****– Kristelig Dagblad

»Lige så lykkelig, man kan blive ved dette møde med Zweig, lige så uhyggelig er hans essays aktualitet. «
– Weekendavisen