Søgeresultater: 27

BODEGA BLUES er en kærlig, humoristisk hyldest til et stenbroleben, der er ved at forsvinde i de store danske byer på grund af ’Udviklingen’. En hyldest til det tolerante fællesskab på tværs af sociale og kulturelle skel, der endnu trives på de knejper, hvor der er plads til røg, druk og røverhistorier. Og en hyldest til et stykke ægte Udkantsdanmark midt i hovedstaden – befolket af skøre, skæve, skønne originaler som dem, Kim Larsen, John Mogensen og Osvald Helmuth sang om …

Rejse til krigens steder er et personligt essay om, hvordan erindringen om Anden Verdenskrig har påvirket europæisk selvforståelse og identitet på forskellige måder rundt om på kontinentet, også herhjemme i Danmark. Green Munk tager os blandt andet med til Berlin, Wrocław, Kyiv – steder gennemsyret af erindringskonflikter, som ikke synes at svækkes i takt med, at krigen mere og mere synker hen i glemsel. 

Sebastian Cordes’ Om kedsomhed består af tre essays om hvad kedsomheden kan byde på af godt – og ondt. I kunsten, krigen og nutiden.

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster.

Den tyske Filosof Karl Jaspers undersøger i denne bog det betændte spørgsmål om skyld, der uundgåeligt måtte stilles efter nazismens grusomheder under Anden Verdenskrig. Bogen er fra 1946 og bærer præg at af være så utroligt tæt på krigens forfærdelige omstændigheder. Bogen er tilført et efterskrift af Moritz Schramm, der er barnebarn af nazisten Albert Speer.

Krigskorrespondenten Jan Stage beretter gennem et udvalg af artikler og essays om de mange menneskeskæbner, han har mødt i alverdens krige. Det er historierne om den tyske snigskytte i Mostar og om den muslimske tolk i Sarajevo. Det er beretningerne om løjtnant Pinzon, der er på kokainjagt i Colombia, og om oprøreren Laurent Kabila, der er på fremmarch i det østlige Zaïre. Det er fortællingerne om det smukke Lidia fra Den røde hær og om kvinden i den laksefarvede natkjole – hende der lå der endnu, dagen efter hun blev skudt.
Men det er også krigskorrespondentens egen historie – fra det bomberamte værelse 503 og fra vejspærringen uden for Kampala. Det er hans egne beretninger fra guerillakampene i Latinamerika og fra krigene i Afrika, fra fronterne i Bosnien og fra kampene i Mellemøsten. Og hans beskrivelse af det at rejse ud – for så at vende hjem og selv føle sig som et af krigens ofre.

I "Forestillingen om de andre" retter nobelprisvinder Toni Morrison sit undersøgende blik mod de emner, som har været omdrejningspunkter for hendes forfatterskab og genstand for de seneste års politiske debat: racisme, grænser, frygt og behovet for at høre til. Med udgangspunkt i erindringer, litteratur og historie gennemlyser Morrison opførelsen af ekskluderende mure, og hvordan de andre gøres anderledes. "Forestillingen om de andre" samler seks essays i et forsøg på at forstå, hvordan og hvorfor vi er endt med at forbinde disse mure med hudfarve. Med forord af National Book Award-vinderen Ta-Nehisi Coates.

I de seneste år ser den politiske modernitetskritik ud til at have vundet momentum i Europa. Den spænder fra nationalistiske og nationalkonservative folkepartier i Vesteuropa til en fascistoid kristen-nationalistisk vækkelse, som den man ser i Serbien. 

I rejse- og essaybogen Fra skorpionernes verden tegner forfatteren et perspektiv på den ideologiske kamp, som finder sted i mange europæiske lande, og lokaliserer kulturen og religionen som de faktorer, der bliver mobiliseret som en politisk ideologi.

I en europæisk casestory af denne konflikt følger vi forfatterens rejser og undersøgelser på Balkan, hvor han skriver om personer, hvis liv blev druknet i krigens malstrøm i den sidste halvdel af 1990’erne. Det kristne Serbiens folkemordskrig mod de bosniske muslimer fortælles igennem disse enkeltmenneskers skæbne som det mest radikale, og det mest tydelige udtryk for den generelle type af konfrontation, der i disse år efter den kolde krig hærger i Europa.

Paris er amerikaniseret, Wien er for-buda-pestet. Overalt danser man den samme foxtrot, overalt ser man de samme film, overalt taler man om de samme politiske begivenheder, skriver den østrigske forfatter Stefan Zweig i 1925 i sit essay Monotoniseringen af verden. Men monotoniseringen er ikke kun et onde. Måske kan den føre til større mellemfolkelig forståelse. Mens nationalistiske diktatorer oprustede, og verdenskrigen rykkede stadig nærmere, rejste pacifisten Stefan Zweig i 1920’erne og 1930’erne fra land til land og talte fredens sag. Og på den måde ligner Stefan Zweigs hektiske 'verden af i går' næsten til forveksling vores egen lige så hektiske verden af i dag. Det er oversætterne Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, der har sammensat bogens  spændende udvalg af Zweig-tekster, der generelt ikke tidligere har været oversat til dansk.

Pressen skriver:

»… en fornemt nyoversat samling essays, taler og interviews af og med Stefan Zweig. «
*****– Berlinske

»Man mærker det. Det er ikke bare masseturismen, men også sel?en og den intetforlangende all inclusive-ferie, Stefan Zweig sporer oprindelsen til her i et par veloplagte essays… «
– Information

»Essays, taler og interviews om en tid, hvor Wien ”forbudapestes”, Paris ”amerikaniseres”, hvor man ”overalt danser den samme foxtrot”, fordi teknikken har muliggjort det: Hvem vil ikke gerne høre Zweig begræde den europæiske kulturs udjævning?«
****– Kristelig Dagblad

»Lige så lykkelig, man kan blive ved dette møde med Zweig, lige så uhyggelig er hans essays aktualitet. «
– Weekendavisen

Bogen indeholder to essays: Modstandsideer og Om begrebet landsforræderi. Begge relaterer sig til besættelsen af Danmark 1940-45. Det første analyserer det illegale blad Folk og Frihed, der ser samvittigheden som den instans, modstandskampen udspringer af. Også andre illegale blade inddrages med henblik på idégrundlaget for modstand. Essayet spørger: hvad har disse tanker at sige mennesker i dag? Det andet essay analyserer især lovtekster, herunder primært Straffelovstillægget fra 1945, dels for at afdække landsforræderi-begrebet i historiske tekster, der endnu i dag må siges at have relevans, dels for at opstille et i dag gyldigt begreb om denne særlige form for forbrydelse.

Som i alle W. G. Sebalds bøger romaner som essays er temaet i Luftkrig og litteratur hukommelse og hukommelsestab: Hvad der huskes og hvad der forsøges slettet fra erindringen. Her gælder det helt specifikt de allieredes bombning af Tyskland under Anden Verdenskrig. Over en million tons bomber blev kastet fra ikke mindre end 400.000 RAF-fly og krævede 600.000 civile ofre. Hvad er der blevet af denne katastrofe i den tyske efterkrigslitteratur? Da W.G. Sebald i efteråret 1997 for første gang afholdt en forelæsning om Luftkrig og litteratur på universitetet i Zürich var reaktionen forargelse. Sebald talte om en hel generation af tyske forfattere som ikke formåede at skrive om det de havde set og fastholde det i vores erindring. Det stod klart at han havde berørt et sår i efterkrigslitteraturen der efter et halvt århundrede endnu ikke var helet. Tyske forfattere tysk litteratur har fortiet den gru af hvilken Forbundsrepublikken opstod. W.G. Sebald (1944-2001) blev født i en landsby i det sydlige Tyskland. Han studerede både i Tyskland Schweiz og England og fra 1970 og frem til sin død underviste han ved University of East Anglia. I 1980 erne begyndte han at udgive litteratur skrevet på tysk men oversat til engelsk og med udgivelsen af Austerlitz (2001) vandt han bred international berømmelse. Han døde samme år i et biluheld.På dansk er udover romanen Austerlitz bl.a.udkommet de to store reflekterende rejseskildringer Saturns ringe (2011)og senest Højde. Skræk. (2012).

”For de fleste danskere kom den tyske invasion i 1940 så uventet og snigende, at mange må have troet, de stadig lå og drømte. Man var gået i seng aftenen før i en fri, fredelig, demokratisk nation med tusind års selvstændighed bag sig. Næste morgen vågner man op i et land, hvor tyske soldater spankulerer rundt og opfører sig som landets nye herskere.”

Claes Johansen fortæller om betydningen af Anden Verdenskrig for henholdsvis Danmark og Finland. Bogen beskæftiger sig ikke kun med de konkrete begivenheder, men også med opfattelsen af krigen og besættelsen i befolkningerne, og hvilken betydning den kollektive historiefortælling har haft for årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig.

Bogen beskriver også Anden Verdenskrig og efterkrigstiden, som det blev oplevet af Claes Johansens forældre og bedsteforældre og giver dermed både et personligt og et historisk perspektiv på de begivenheder, der har formet flere generationer af både danskere og finner.

Bogen udkom første gang i 2015.

Den danske forfatter Claes Johansen (f. 1957) debuterede i 1986 med ”Frygtelige Vera og andre noveller”. Sidenhen er det blevet til et væld af bøger, der strækker sig over genrer som børnebøger, historiske romaner, noveller, voksenbøger og romaner.