Søgeresultater: 47

I Lise Sørensens essayistiske bog "Mands- og moderhjerte" åbner forfatteren op for nogle refleksioner over køn og kønsroller, over litteratur og kultur og over nogle af de forestillinger om verden og livet, som de fleste af os har med i barndommens rygsæk uden at tænke videre over det.



"Der er ting og begreber som det er så forbudt at pille ved at man næsten ikke kan lade være. Og ukrænkeligst blandt alle jeg kan komme i tanker om er: En Moders Hjerte...

En ung man, som er fattig, forelsker sig i en ung pige, som er hovmodig. Den unge pige forlanger, at han som bevis for sin kærlighed skal bringe sin moders hjerte til pigen hund!

Den unge mand slår beredvilligt moderen ihjel, skærer hendes hjerte ud og iler til pigen med hunden. På vejen snubler han og taber hjertet, der råber til ham fra støvet: "Min dreng, du slog dig vist!"..."
Lise Sørensen (1926 - 2004), født Louise Nathalie Sørensen, var en dansk forfatter.

Lise Sørensen havde sin digteriske debut allerede som 17-årig, da hun fik optaget et enkelt digt i poesitidsskriftet "Vild Hvede". I 1946 udkom hendes første digtsamling "Rodløs", og i 1948 debuterede hun som prosaist med novellesamlingen "Goddag, Lisbeth."

Fra 1956 fulgte en række bøger og digtsamlinger, hvor kvindesag og søstersolidaritet er genkommende temaer.

Egentlig betegner Henrik Bjelke ikke disse tekster som egentlig essays, men snarere som 'divertimenti', der betyder et musikstykke i flere satser af let og underholdende art. Underholdende er de bestemt, men uden en dybere substans er de ikke. Henrik Bjelke slår et slag for kunsten, især for litteraturen som et sted, der lige så længe den har eksisteret, har været skandalens, bogafbrændingens og censurens. Et sted, der har rykket grænser, udfordret konsensus og befamlet kollektive tabuer i ét væk.

I følge Henrik Bjelke har kunsten altid haft hjemme i "Skandalens sted" - og der er sjældent noget mere underholdende end en god skandale.

Henrik Bjelke (1937-1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen "Første person ental". Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.

Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.

I LÆSEHEST MED VERSEFØDDER deler Johannes Møllehave sine oplevelser med vers – fra de danske folkeviser til den folkelige vise. Og fra Emil Aarestrup og Sophus Claussen til Benny Andersen og Halfdan Rasmussen. Der findes yderligere tre Læsehest-bøger: LÆSEHEST MED ÆSELØRER – om gode oplevelser med dansk litteratur, LÆSEHEST MED GÅSEØJNE – om gode oplevelser med poesien og LÆSEHEST MED TEATERKIKKERT – om oplevelser med de største skuespil.

Johannes Møllehave (f. 1937) har siden debuten i 1975 med PÅ MYRENS FODSTI udgivet over 60 bøger: erindringer, romaner, prædikensamlinger, børnebøger, læsninger med meget mere.

Doris Ottesen er livsoplyser!

Hjemlængsel er en trefløjet udgivelse bestående af livsfilosofiske, litterære og opbyggelige funderinger, der alle vil bidrage til, at man kan føle sig hjemme på stedet, i sindet og i tiden.



Man kunne og man kan anskue Doris Ottesens virke som led i en folkeligkristen kulturkamp.



"Doris kalder sine overvejelser funderinger. Funderinger har denne dobbelte betydning: Dels betyder det at lægge grunden, at etablere fundamentet, hvorpå en bygning kan stå; dels dækker det over overvejelser, spekulationer og grublerier. At blive fortalt af Doris, hvad ligger der i det? Man kunne kalde det opdragelse. Man kunne også kalde det omsorg. At blive fortalt af Doris, det er at blive draget ind i et åndeligt univers, der indbyder til omhu og fordybelse. Ja, man kunne også kalde det kærlighed." - Fra Viggo Mortensens forord



"Jeg tror, at alle mennesker til alle tider har haft hjemlængsel. Men jeg tror også, at hjemlængselen hos mange nutidsmennesker er blevet ikke blot større, men også et større problem for dem, end den har været for tidligere generationer ... Hjemlængsel er en længsel efter at føle sig hjemme i sindet, i tiden og på stedet, alle tre ting, men først og fremmest om at være hjemme i sindet. Det drejer sig om, at finde hjem til sit eget sind. Det har ikke noget med selvudvikling eller selvrealisation at gøre, men nok med selvindsigt. At få tilfredsstillet sin hjemlængsel er ikke noget man gør alene, det kræver fællesskab for rigtig at lykkes ... Jeg funderer på, om det måske er hjemlængselens egentlige mening og allerdybeste hemmelighed at give os mulighed for at finde det sted i verden, fysisk og åndeligt, hvor vi hører hjemme. Der hvor vi føler, at vi er en del af det fællesskab, som er båret af den ubetingede og ufortjente kærlighed." – Fra bogen Doris Ottesen er teolog og litterat. Født 1946 ind i et grundtvigske valg- og frimenighedsmiljø. I sine fortællinger bevæger hun sig i feltet mellem teologi og litteratur. Navnlig værdsat er hendes genfortællinger af store nordiske romanværker af Sigrid Undset, Kerstin Ekman, Göran Tunström, Herbjørg Wassmo og Tage Skou-Hansen. Har tidligere udgivet bøger om "Børn og Sorg" (1998), "Bordesholmalteret i Slesvig Domkirke" (2004), "Gøran Tunstrøm" (1989), "H.C. Andersen" (2004) og "Kerstin Ekman" (2009). Hun bor på Gammelgaard på Ærø.

Bo Green Jensen er kendt for sit arbejde som kulturjournalist, og i denne bog giver han et indblik i markante figurer inden for den populærkultur, som han elsker at hylde. På samme tid slår Bo Green Jensen et slag for de genrer, som han mener, ikke får nok opmærksomhed.

Bo Green Jensen (f. 1955) er en dansk forfatter, der både har skrevet egne værker, oversat og arbejdet som kulturjournalist, blandt andet som litteratur- og filmanmelder for Weekendavisen. Han er blandt andet kendt for sin 1980‘er-lyrik, der blandt andet omfatter værket "Rosens Veje". Herudover har han både skrevet romaner og fagbøger.

I "Forestillingen om de andre" retter nobelprisvinder Toni Morrison sit undersøgende blik mod de emner, som har været omdrejningspunkter for hendes forfatterskab og genstand for de seneste års politiske debat: racisme, grænser, frygt og behovet for at høre til. Med udgangspunkt i erindringer, litteratur og historie gennemlyser Morrison opførelsen af ekskluderende mure, og hvordan de andre gøres anderledes. "Forestillingen om de andre" samler seks essays i et forsøg på at forstå, hvordan og hvorfor vi er endt med at forbinde disse mure med hudfarve. Med forord af National Book Award-vinderen Ta-Nehisi Coates.

Bogen indeholder 10 artikler og har som gennemgående træk de eksistentielle spørgsmål : Hvad er liv? Hvad er lyst? Hvordan hænger liv og lyst sammen? I problematikken indgår synspunkter på æstetik, en kritik af Freud og artikler om henholdsvis naturalisme og impressionisme. Nogle kendte digte analyseres: "Den signede dag" i katolsk og i protestantisk version, "Stabat mater " i forskellige danske oversættelser og Johannes Ewalds "Til Sielen. En Ode".

Bogen udkom første gang i 1987.

Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

En række essays om bl.a. Søren Kierkegaard, Thomas Mann og Harald Kidde, der tilsammen lader en moderne filosofi træde frem. Villy Sørensens synspunkt er, at digtning ikke er fri fantasi, men en form for erkendelse, der udtrykker sig i symboler, men som ikke er mindre dybtgående eller eksakt end f.eks. videnskabelig erkendelse.

„Under alle omstændigheder er denne bog en af de mest inciterende, der længe er skrevet paa dansk, og selv om den paa sine steder mest inciterer til protest saa rummer den i hvert kapitel, ja næsten paa hver side selvstændige konstateringer og formuleringer, der virker ikke blot slaaende, men rammende.“ – Kai Friis Møller

Et essay om litteratur og læsning til enhver bog-elsker – og et opråb til oprør imod en opskruet, ukoncentreret, fragmenteret tidsånd! Den amerikanske kritiker David L. Ulin tager i bogen udgangspunkt i en samtale, han har med sin søn, der i skolen skal læse Den store Gatsby. Ulin beslutter sig for at genlæse den samtidig. Til sin egen overraskelse har han – et til fingerspidserne læsende menneske – svært ved at koncentrere sig. Og det er ikke bogens skyld. Dette munder ud i forestillingen om læsning som en decideret modstandshandling i en distraheret tid. Et opråb om en læsningens revolution.

Oplevelser med verdenslitteraturen fra Homer og Platon til Hemingway og Graham Greene.

Om: Det gamle Testamente, Det nye Testamente, Homer og Joyce, Platon: Symposion, Gretters saga, Shakespeare: Kong Lear, Pascal: Tanker, Dostojevskij, Henrik Ibsen: Peer Gynt, Walt Whitman, Edith Södergran, Franz Kafka: Processen, Knut Hamsun, Robinson Crusoe og Den gamle mand og havet, Tarjei Vesaas: Fuglene, Max Frisch: Homo Faber, Graham Greene.

1990'erne er de hurtige tendensers og de knitrende fragmenters årti - på tærsklen til det nye millennium.
Med den håndholdte parabol pejlet ind på tidens frekvenser rapporterer Henrik List fra info-orkanens øje. "Deadline 2000 - remix fra 90'erne" er en gennemredigeret og gennemskrevet samling af artikler og anmeldelser, features og essays fra det sidste årti i det 20. århundrede. En kulturjournalistisk statusopgørelse over 90'erne - afspejlet i musik, film/TV og litteratur.
Fra Patrick Bateman til discoens renæssance, fra techno-raves til hårdkogte krimier, fra Tarantino til gangster rap, fra japanske manga-tegneserier til amerikanske ghetto-natklubber, fra James Ellroy til Den Gale Pose, fra Generation X til Den Blanke Generation, fra drum'n'bass til Dogme-film, fra dirty realism til "New York Blues", fra blaxploitation-kultfilm til Kraftwerk, fra "Stripperkongens piger" til slam poetry, fra acid jazz til beat-litteraturens comeback.
Bogen indeholder en række store essays om væsentlige tidsfænomener som generation X, elektronisk musik, asiatiske film, kriminallitteratur, hardcore-porno, og Den Blanke Generation, samt interviews med tidens mest spændende undergrundsnavne og største stjerner: Fra LL Cool J til Bret Easton Ellis, fra Nicolas Cage til Nicolas Winding Refn, fra Paul Auster til Snoop Doggy Dogg, fra Jay Mclnerney til Lauryn Hill, fra Thomas Vinterberg til William Gibson, fra Quentin Tarantino til Underworld
Henrik List (f.1965) er en dansk forfatter og journalist. Henrik List er født og opvokset i Esbjerg, hvor han blev kendt som byens anden punker. Henrik List flyttede til København, hvor han blandt andet studerede litteraturhistorie ved Københavns Universitet. Henrik List debuterede i 1984 med digtsamlingen "Udbrud" og har efterfølgende udgivet mere end 17 skøn- og faglitterære bøger foruden et stort antal artikler, anmeldelser, debatindlæg og lignende. Igennem 13 år var Henrik List en markant, fastansat kultur- og klummeskribent på Berlingske Tidende, hvorfra mange husker hans berømte/berygtede klumme "Henne om hjørnet". Ikke mindst Katja Kean-biografien "Katja Kxxx – Stjerne i Syndens By" (2002), rejsebogen "Bangkok Ladyboys" (2006) samt porno- og prostitutionsdebatbogen "Sidste nat i Kødbyen" (2007) har vakt forargelse med deres politiske ukorrekthed, nådesløse selvironi og ærlige skildringer af tidens underliv.

I sin nye essaysamling kombinerer Siri Hustvedt stærke personlige erindringer om sin familie med sit altid skarpe feministiske mindset. Hun beskrives som det 21. århundredes Virginia Woolf af the Literary Review, og den Man Booker-longlistede forfatter udstiller sit intellekt og sin store spændvidde på tværs af videnskabelige discipliner i denne samling, der bevæger sig ubesværet mellem essays om hendes mor, hendes bedstemor og hendes datter, til kunstner-mødre som Jane Austen, Emily Brontë og Louise Bourgeois. Hun beskriver og analyserer det kvindelige, skabt i en kultur, hvor kvindehad og fantasier om den mandlige autoritet er absolut fremherskende.

Mødre, fædre og andre er en bevægende, kraftfuld og ofte ganske morsom bog, og den stiller relevante spørgsmål om den kærlighed og det had, der bor i familien, menneskers fordomme og ondskab og den helende kraft, man kan finde i kunsten.