Søgeresultater: 8

"En mængde skadevirkninger af en ensidig kultur der bygger på ensidig projektion af den logiske hjernehalvdels struktur registreres overalt under forskellige navne og (bort)forklaringer. Det forekommer (i al fald mig) nærliggende at antage, at der er en levende forbindelse mellem på den ene side sygdom og lidelse i psykisk/fysisk forstand og på den anden side oplevelse af og frembringelse af kunst."

En malerisk essaysamling fra forfatter Henrik Bjelke om samfund, kunst og kultur. Ikke mindst om kunstens nødvendighed og den rene fornufts svaghed.

Henrik Bjelke (1937-1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen "Første person ental". Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.

Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.

"Fælles for dem skulle imidlertid gerne være, hvad man kunne kalde den kritiske idealisme: troen på det negatives ret side om side med det positive og forvisningen om, at respekt for de ‘upraktiske‘ ideer og studier er en nødvendig forudsætning for al kultur i højere forstand."



Sådan beskriver Elsa Gress essaysne i "Strejftog", som hurtigt blev fulgt op af en lang række romaner og essaysamlinger, der har fastslået hende som en skelsættende kommentator inden for alt fra litteratur, sociologi, psykologi til livets store spørgsmål.
Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.

Livet og litteraturen, historien og digtningen, kærligheden - den fri og den konforme – ungdom og voksenliv, oprør og accept. I en række essays fortæller Jørgen Sonne om nogle af de begivenheder, der har været med til at forme ham som menneske og digter – og ikke mindst udvidet hans horisont.

Jørgen Sonne (1925-2015) dansk forfatter, digter, anmelder, oversætter og cand.mag. i historie og engelsk. Jørgen Sonne debuterede med en digtsamling i 1950. Sidenhen er blandt andet udkommet:

"Elisabeth I's og Shakespeares England" (1961), "Blå turist" (1971), "Natten i Rom" (1983), "Elskovs grønne ø" (1984), samt det humoristiske erindringsværk "Fra jul til jul" (1994).

I Lise Sørensens essayistiske bog "Mands- og moderhjerte" åbner forfatteren op for nogle refleksioner over køn og kønsroller, over litteratur og kultur og over nogle af de forestillinger om verden og livet, som de fleste af os har med i barndommens rygsæk uden at tænke videre over det.



"Der er ting og begreber som det er så forbudt at pille ved at man næsten ikke kan lade være. Og ukrænkeligst blandt alle jeg kan komme i tanker om er: En Moders Hjerte...

En ung man, som er fattig, forelsker sig i en ung pige, som er hovmodig. Den unge pige forlanger, at han som bevis for sin kærlighed skal bringe sin moders hjerte til pigen hund!

Den unge mand slår beredvilligt moderen ihjel, skærer hendes hjerte ud og iler til pigen med hunden. På vejen snubler han og taber hjertet, der råber til ham fra støvet: "Min dreng, du slog dig vist!"..."
Lise Sørensen (1926 - 2004), født Louise Nathalie Sørensen, var en dansk forfatter.

Lise Sørensen havde sin digteriske debut allerede som 17-årig, da hun fik optaget et enkelt digt i poesitidsskriftet "Vild Hvede". I 1946 udkom hendes første digtsamling "Rodløs", og i 1948 debuterede hun som prosaist med novellesamlingen "Goddag, Lisbeth."

Fra 1956 fulgte en række bøger og digtsamlinger, hvor kvindesag og søstersolidaritet er genkommende temaer.

Egentlig betegner Henrik Bjelke ikke disse tekster som egentlig essays, men snarere som 'divertimenti', der betyder et musikstykke i flere satser af let og underholdende art. Underholdende er de bestemt, men uden en dybere substans er de ikke. Henrik Bjelke slår et slag for kunsten, især for litteraturen som et sted, der lige så længe den har eksisteret, har været skandalens, bogafbrændingens og censurens. Et sted, der har rykket grænser, udfordret konsensus og befamlet kollektive tabuer i ét væk.

I følge Henrik Bjelke har kunsten altid haft hjemme i "Skandalens sted" - og der er sjældent noget mere underholdende end en god skandale.

Henrik Bjelke (1937-1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen "Første person ental". Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.

Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.

Brostrøms vandring i de bøger, der har betydet utrolig meget for ham, tegner indirekte et selvportræt, for den litteratur, man finder genklang i, siger meget om én selv. I ca. 50 små kapitler, der kommer rundt om kanoniserede klassikere som fx Cervantes, dansk salmedigtning, modernisme og nordisk lyrik, præsenterer Brostrøm de læste bøger og fortæller samtidig, hvordan de har formet og ramt ham.

Det er en bog, der vidner om et (89 år) langt liv med bøger, professionelt og privat. Brostrøm lever for og ånder gennem litteraturen, og hans formelle viden og følelsesmæssige engagement er uden sidestykke.

En række essays om bl.a. Søren Kierkegaard, Thomas Mann og Harald Kidde, der tilsammen lader en moderne filosofi træde frem. Villy Sørensens synspunkt er, at digtning ikke er fri fantasi, men en form for erkendelse, der udtrykker sig i symboler, men som ikke er mindre dybtgående eller eksakt end f.eks. videnskabelig erkendelse.

„Under alle omstændigheder er denne bog en af de mest inciterende, der længe er skrevet paa dansk, og selv om den paa sine steder mest inciterer til protest saa rummer den i hvert kapitel, ja næsten paa hver side selvstændige konstateringer og formuleringer, der virker ikke blot slaaende, men rammende.“ – Kai Friis Møller

1990'erne er de hurtige tendensers og de knitrende fragmenters årti - på tærsklen til det nye millennium.
Med den håndholdte parabol pejlet ind på tidens frekvenser rapporterer Henrik List fra info-orkanens øje. "Deadline 2000 - remix fra 90'erne" er en gennemredigeret og gennemskrevet samling af artikler og anmeldelser, features og essays fra det sidste årti i det 20. århundrede. En kulturjournalistisk statusopgørelse over 90'erne - afspejlet i musik, film/TV og litteratur.
Fra Patrick Bateman til discoens renæssance, fra techno-raves til hårdkogte krimier, fra Tarantino til gangster rap, fra japanske manga-tegneserier til amerikanske ghetto-natklubber, fra James Ellroy til Den Gale Pose, fra Generation X til Den Blanke Generation, fra drum'n'bass til Dogme-film, fra dirty realism til "New York Blues", fra blaxploitation-kultfilm til Kraftwerk, fra "Stripperkongens piger" til slam poetry, fra acid jazz til beat-litteraturens comeback.
Bogen indeholder en række store essays om væsentlige tidsfænomener som generation X, elektronisk musik, asiatiske film, kriminallitteratur, hardcore-porno, og Den Blanke Generation, samt interviews med tidens mest spændende undergrundsnavne og største stjerner: Fra LL Cool J til Bret Easton Ellis, fra Nicolas Cage til Nicolas Winding Refn, fra Paul Auster til Snoop Doggy Dogg, fra Jay Mclnerney til Lauryn Hill, fra Thomas Vinterberg til William Gibson, fra Quentin Tarantino til Underworld
Henrik List (f.1965) er en dansk forfatter og journalist. Henrik List er født og opvokset i Esbjerg, hvor han blev kendt som byens anden punker. Henrik List flyttede til København, hvor han blandt andet studerede litteraturhistorie ved Københavns Universitet. Henrik List debuterede i 1984 med digtsamlingen "Udbrud" og har efterfølgende udgivet mere end 17 skøn- og faglitterære bøger foruden et stort antal artikler, anmeldelser, debatindlæg og lignende. Igennem 13 år var Henrik List en markant, fastansat kultur- og klummeskribent på Berlingske Tidende, hvorfra mange husker hans berømte/berygtede klumme "Henne om hjørnet". Ikke mindst Katja Kean-biografien "Katja Kxxx – Stjerne i Syndens By" (2002), rejsebogen "Bangkok Ladyboys" (2006) samt porno- og prostitutionsdebatbogen "Sidste nat i Kødbyen" (2007) har vakt forargelse med deres politiske ukorrekthed, nådesløse selvironi og ærlige skildringer af tidens underliv.