Søgeresultater: 14

I de seneste år ser den politiske modernitetskritik ud til at have vundet momentum i Europa. Den spænder fra nationalistiske og nationalkonservative folkepartier i Vesteuropa til en fascistoid kristen-nationalistisk vækkelse, som den man ser i Serbien. 

I rejse- og essaybogen Fra skorpionernes verden tegner forfatteren et perspektiv på den ideologiske kamp, som finder sted i mange europæiske lande, og lokaliserer kulturen og religionen som de faktorer, der bliver mobiliseret som en politisk ideologi.

I en europæisk casestory af denne konflikt følger vi forfatterens rejser og undersøgelser på Balkan, hvor han skriver om personer, hvis liv blev druknet i krigens malstrøm i den sidste halvdel af 1990’erne. Det kristne Serbiens folkemordskrig mod de bosniske muslimer fortælles igennem disse enkeltmenneskers skæbne som det mest radikale, og det mest tydelige udtryk for den generelle type af konfrontation, der i disse år efter den kolde krig hærger i Europa.

Disse to essays af Hannah Arendt har vist sig særdeles relevante for samtidens politiske tænkning og er de seneste år blevet læst flittigt både i Europa og USA – hermed er de for første gang oversat til dansk.

Rebecca Solnit, en af USA’s bedste og mest markante essayister, går bag om mennesket George Orwell.

Samtaler med fremmede er en samling af tekster af den amerikanske forfatter Paul Auster, skrevet og samlet fra de seneste halvtreds år. De 44 tekster giver et bredt og mangefacetteret billede af Paul Auster, hans tanker og reflektioner over en bred vifte af emner: korte filosofiske meditationer, politiske tekster, der berører emner som hjemløshed, 9/11, og sammenhængen mellem fodbold og krig samt tekster om hans lange rejse med den højt elskede skrivemaskine.

Samtaler med fremmede er en samling tekster med ekstrem spændvidde, højt til loftet og stor menneskelighed, hvilket gør den til en vigtig bog af en af de helt store amerikanske forfattere. - The Spectator

Med denne bog præsenteres en samling af Michel Houellebecqs tidligste essays for første gang på dansk. Det radikale manifest AT HOLDE SIG I LIVE er en rasende og sorthumoristisk manual til, hvordan man overlever som ung kunstner. Digteren må forsone sig med lidelsen som grundvilkår, dog helst uden at begå selvmord. Herfra leder skriften, i Houellebecqs særlige aftapning, frem mod en sandhed – en sandhed som samfundet ikke vil vide af. Foruden titelessayet rummer bogen en række kritiske tekster, alle skrevet før han blev kendt som provokerende romanforfatter. Her kaster forfatteren et nådesløst blik på sin tid og foregriber det ætsende angreb på det moderne vestlige samfund, han senere udfolder i romanerne. Niels Lyngsø har oversat og forsynet bogen med et uddybende forord. Anmelderne skrev: "Suveræn og overvældende tankevækkende. " - Information "Virkeligt læseværdige og kostelige højdepunkter." ★★★★★ Berlingske "Fremragende ... og fremragende oversat." ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ - Politiken "Munter misantropi og skarp iagttagelsesevne." ★★★★★ - Børsen "Når Houellebecq er bedst ... er han sin tids vel skarpeste portrættør." - ★★★★ Kristeligt Dagblad "Tak til den vrisne franskmand." - pov.international "Åbner op for litteraturens vigtige rolle i samfundet." - Littuna.nu

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

Formet som en rejse igennem Amerika beskriver Frank Esmann i en serie velskrevne, underholdende og eksplosivt engagerede essays et folk og en nation, som i det 21. århundredes begyndelse gav begrebet demokrati-eksport en helt ny mening.



Pressen skriver:

»… et mærkbart engagement og en velinformeret evne til at fortolke de amerikanske myter…«
**** - Dennis Nørmark, Jyllandsposten

»… en bog, der på én gang er et lysende spørgsmål og en hel række begavede svar…«
**** - Arne Mariager, Dagbladenes bureau

"Fornuftens udfordringer" er en kritik af dømmekraften i spændingsfeltet mellem videnskab, politik og æstetik – fra folketingspolitikere, der vil bestemme, hvad der er rigtig videnskab, over værdipolitik og humanioras krise til modstand mod status quo og kriseæstetikken i forbindelse med krig.

Jan Stage efterlod sig et større forfatterskab af krimi- og spændingsromaner og havde også sat sig synlige sport som krigskorrespondent og essayist, men i de sidste år inden sin død skrev han en række historier, der ikke nåede at blive udgivet i bogform i hans levetid.

Disse sidste fortællinger – heriblandt tre der aldrig tidligere har været offentliggjort – bevæger sig i grænseområdet mellem fakta og fiktion og har som udgangspunkt en tid og et sted, hvor begivenheder af afgørende betydning for vore dages politiske univers og historie udspillede sig.

Men historierne giver samtidig et nuanceret indblik i Jan Stages mangefacetterede personlighed: den erfarne verdensmand, den koldblodige krigskorrespondent, den socialt indignerede samfundsborger og ikke mindst den gamle revolutionære undergrundskæmper, der slås med desillusionen.

Den legendariske danske journalist og forfatter Jan Stage (1937-2003) var i mange år Latinamerika-korrespondent for Information. Efterfølgende arbejdede han som rejsende reporter for Politiken og har blandt andet rejst i krigszoner verden over. Ud over essays og erindringer fra sin tid som korrespondent har Stage udgivet digtsamlinger og adskillige spionromaner. Hver romans handling udspiller sig i et nyt land, hvor Stage trækker på sine egne erfaringer som udstationeret reporter.

”Ingen skrev bedre om den engelske karakter end Orwell” – New York Review of Books

I dette essay fra 1947 kaster George Orwell sit eminente undersøgende og analytiske blik på sit eget folk, Det engelske folk. Han skriver indsigtsfuldt om det særegent engelske, om politik, kultur og ikke mindst om det engelske sprog.

“Uforlignelig skarp og frisk … Den klareste og mest overbevisende engelske prosastil i dette århundrede.” – Sunday Times

“En forfatter som man kan – og skal – genopdage i hver en ny tidsalder.” – Irish Times

“Orwell forbliver guldstandarden, som alle andres indsats skal bedømmes efter.” – Telegraph

Astronomer kalder ubestemmelige og mystisk aktive himmellegemer for begivenhedshorisonter. Jeg har skrevet denne bog som en personlig begivenhedshorisont. Ambitionen er, at intet lys må undslippe beskrivelsen af indre cirkler, familie, kvinder og andre urocentre. Jeg ønsker, at mine tekster rummer aktion. Altså at de er til stede, at de ånder i bestræbelserne. Helst med tændsatser, med humor. De er forsøg på selvforståelse og undersøgelser af min virkelighed, men de må ikke være flugtforsøg. For jeg er distræt, jeg er fjern, og det prøver jeg netop at skrive mig væk fra. Jeg vil gerne reagere hurtigt på en impuls, på en indskydelse, der kræver handling lige nu. Jeg vil så nødig stene helt til, sådan som det nemt kan ske, for eksempel når intellektuelle skal ud af en bil. Uddrag af bogen Men foreløbig er jeg min egen forfatterskole. En institution uden halsbrand eller fyringer. Det er kontraproduktivt at påføre den uddannelse etisk fordring og kammertone. Kunstnerisk magma kan ikke nedkøles i fryseposer fra Fakta. Hvordan ville Charles Bukowski passe ind på den skole? Eller Rimbaud og Verlaine? De ville ikke løbe skrigende væk. Nej, det ville være at udvande deres mod og mordinstinkt. De ville tværtimod jage skrankepaverne til jordens ende og skrive digte om det imens. Skal forfattere lære at være antirynkecreme og kastratsangere? En whistleblower på forfatterskolen?! Det er ensretning og personforfølgelse. Det er infiltration på et diktatorisk niveau. Kontaktbesvær og koldkrig; Søndagsskole og spejderære. Kunst er det modsatte, det er smadrede vinterhaver og atmosfærisk voldtægt, det er jordskred og knuste kirker. Om forfatteren Thomas Wivel er efter 30 år i underholdningsbranchen endnu konstant optrædende standupkomiker, men arbejder også intenst som forfatter og har efterhånden adskillige udgivelser i alle genrer i sit kalejdoskopiske bagkatalog. Hans gnistrende og dramatiske familie har i de senere år været omdrejningspunkt for bøgerne, og det er den ikke mindst i indeværende udgivelse. Thomas skriver om tab, nærkontakt og dagenes stjerner. Han er fra 1967 og er far til fire børn.

"Kujonfabrikken" er Morten Albæks personlige kritik af hykleriet og principløsheden i dagens Danmark. Vi tør, ifølge Morten Albæk, ikke længere stå ved vores meninger og vil hellere hykle os igennem tilværelsen end tage de opgør, der nødvendigvis følger med troen på vigtigheden af holdninger og principper. Det gør os til kujoner, men hvad værre er, at det samtidigt både underminerer den offentlige debat og forkrøbler os som mennesker.

Hovedmotivet i "Kujonfabrikken" er det, Morten Albæk ser som en omsiggribende uoverensstemmelse mellem "hvad vi siger og hvad vi gør": Vi hylder dialogen, men ønsker ikke at blive modsagt af folk, der mener noget andet end os selv. Vi taler og skriver i et væk om opdragelsens vigtighed, men overdrager ansvaret for vores børn til institutioner.

Debattørerne skriver festtaler om det såkaldte ”videnssamfund”, men stiller sig tilfredse med medier, der drukner os i information i stedet for viden. Politikerne sælger sig selv på værdier og principper, men lader sig reelt styre af enkeltsager og meningsmålinger. Og listen fortsætter.

I ti korte essays diskuterer Morten Albæk, hvad uoverensstemmelsen mellem "hvad vi siger og hvad vi gør" betyder for såvel samfundet som for vores privatliv. Mere specifikt slår Albæk i hver af bogens essays ned på et konkret emne – politik, opdragelse, uddannelse, medier mfl. "Kujonfabrikken" er en ung borgerligt liberal og samfundsengageret debattørs opråb. Et opråb til hele samfundet, men i høj grad også et opråb til de generationer, der nu er ved at gøre sig klar til at overtage styringen af det danske samfund. Og Albæk skal også nok blive hørt, for han er ikke bange for at sætte tingene på spidsen i denne fyndige debatbog.