Søgeresultater: 16

Jeg er på vedvarende opdagelsesrejse i min families fæstninger og kollisioner. Jeg ryster stamtræet, og der falder altid noget vildt og overraskende ned. Jeg ser helst tilbage. Det er i tilbageblikket, at løsningerne opstår. Tilbageblikket viser mig muligheder. I den granskning forstår jeg mine opture, og den forklarer min private lockdown endnu bedre. Jeg griber ud i dramaer fra verdenshistorien. Jeg genfortæller historier om altomstyrtende heltemod. Jeg vil gerne hylde den storhed, jeg selv har været fascineret af. Og især vil jeg gerne duellere med de kræfter, der vil ensrette mine valg. Jeg nærlytter kunst, litteratur og hjertelyd. Uddøende fænomener. Men det får de ikke lov at være i min bog, på min vagt! Men i bund og grund ønsker jeg at skrive mig frem til en underholdende oplevelse. Det er hermed forsøgt. Mit kampråb er i gang.

"Ansøgning om at være menneske" dokumenterer forfatteren Stig Dalager som en engageret samfundsdebattør i opposition til ikke mindst udlændingepolitikken i årene 2001-2009 og Irak-krigen, hvor han har været en fremtrædende stemme, men også som en tidskritiker, der plæderer for dialogen og ud af historie henter overraskende begrundelser for denne. Stig Dalagers egen position er ikke bundet til en bestemt ideologisk platform, han trækker både på nogle af kulturradikalismens magtkritiske ideer, på friheds-og tolerance begreberne i oplysningstraditionen og på en forestilling om en "ægte liberalitet" kontra flere af nyliberalismens dogmer. "... en særdeles udfoldet og engageret kritik af Danmarks ageren efter 11. september 2001" og "Godt her at få samlet udsagn fra en af tidens markante og engagerede samfundsdebattører". Bibliotekerne

"Status på skæret" er enkle refleksioner over det at være læge på en ø og menneske i verden. Skæret er Christiansø, den lille bitte ø mellem Bornholm og Sverige, et skær med en flok mennesker og deres liv. Bogen rummer tanker ved fødslen, børnenes lege, alderdommen og døden. Det er overvejelser ved møde med fugletrækket, stormene, turisterne, det er spekulation over tidens og afstandens mysterium, over menneskets skænderier og over deres tålmodighed. Det er undren over fyrtårnet som fænomen, over bølgeslaget, stjernerne og det evige liv.

"Status på skæret" er bogen til enhver, der ønsker en stille stund i samvær med en klog og følsom digter.

Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

I en tid hvor grænseløsheden dominerer og sætter sit aftryk – nærmest totalitært – over alt, i hjerter og sind, og i en tid hvor globaliseringen er blevet epokens ydre udtryk, der har Søren Krarup i sit forfatterskab bestandigt fremhævet grænserne som en central kategori. Siden (1960) 1969 har Søren Krarup markeret sig som en uforsonlig kritiker af radikalismen, kulturradikalismen og af traditionsløsheden inden for undervisning og politik, opdragelse og familie, og han har med stor myndighed skrevet om det moderne sammenbrud og advaret mod en humanistisk totalitarisme.

“Det er en kold tid, som vi lever i.” Sådan sang Kim Larsen tilbage i 1976, og statsminister Anker Jørgensen citerede ham efterfølgende i sin nytårstale. Sådan lærte vi at se det moderne samfund. Som et koldt sted, hvor man kunne blive en kold skid eller gå helt kold. I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet. Men COVID-19 slog feberkurven ned for en stund: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. COVID-19 er en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot frygte, argumenterer Stefan Hermann. Her har vi set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.

Vi kan kun være fjender handler om de bevæggrunde, der har drevet Putins Rusland ud i den blodigste krig, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig. Men ikke mindst handler den om Ukraines modstandsånd. Og om hvordan landets modstrategier kan inspirere verden.

NEDTÆLLING FOR HUMANISMEN kredser i form af artikler publiceret som kronikker i tidsrummet 2015-18 (i Politiken, Information og Berlingske Tidende) samt en nyskreven monolog og et nyskrevet essay om det betændte udlændingespørgsmål både herhjemme, i Europa og i USA. Dalager angriber temaet som både et politisk, kulturelt og humanistisk anliggende og giver forskellige forslag til at analysere og løse det på. I to artikler (den ene skrevet sammen med Uffe Elbæk) udfolder Dalager desuden sine visioner for et forandret og fremtidigt Danmark, ligesom han også i en anden artikel forholder sig til vores kulturs grundfortælling om Jesus fra Nazaret med udgangspunkt i sin fortælling ”Rabbiens sidste dage”. Endnu et nyskrevet essay forholder sig til temaet machismo og kvindehad. Bogen kan læses i forlængelse af Stig Dalagers artikel- og essaysamling ”Ansøgning om at være menneske” fra 2009 og hans artikel- og essaysamling ”Opgøret med det entydige” fra 2002. Den kan også læses som et supplement til Dalagers omfattende litterære forfatterskab, der p.t. tæller 60 værker, hvoraf adskillige er udgivet og/eller opført i nu i alt 30 lande. Ifølge The Guardians Michel Faber har Dalager med sine romaner og skuespil ”opnået et fornemt ry i Europa”, og karakteristisk for hans samtidskritik er også det europæiske udsyn. ”Dalager har noget så sjældent som en egen ”stemme”; man fornemmer hans frasering, hans tonearter, og den stemme går som en bred og i bedste forstand entydig strøm gennem de mange tekster” Mikkel Zangenberg, Politiken om ”Opgøret med det entydige” (2002) ”Disse tekster (er) samlet set ganske fremragende… her demonstrerer Dalager ambition og indsigt til at komme et par spadestik dybere”. Jakob Kvist i Berlingske om ”Opgøret med det entydige” (2002) “…en særdeles udfoldet og engageret kritik af Danmarks ageren efter 11. september 20011 … godt her at få samlet udsagn fra en af tidens markante og engagerede samfundsdebattører”. Bibliotekerne om ”Ansøgning om at være menneske” (2009)

I Ensomhedens blindgyde tager Per Nyholm læseren med på en 3000 km lang busrejse gennem Cuba og gennem en påstået revolution, der er gået fra triumf til tragedie. Cuba var før Fidel Castros magtovertagelse et af den vestlige hemisfæres førende lande. I dag lever 11 millioner cubanere i en regimestyret fattigdom så brutal, at de færreste uden for øen kan forestille sig denne tilstand. Per Nyholm er den erfarne udenrigsreporter. Han lægger de farvestrålende turistbrochurers Cuba bag sig til fordel for en beskrivelse af livsformer og politik, historie og traditioner, byer og landskaber. Han går tæt på vestlige fordomme, herunder USA’s optræden på Cuba. Han kritiserer desuden skarpt vestlige intellektuelle, som i diktaturets tjeneste lukker øjnene for Havanastyrets forbrydelser. Tilbage i det trygge, demokratiske Europa funderer han over, hvad han kalder for Jammerens Kontinent.

Det diskuteres jævnligt, i hvilket omfang racisme findes, men ifølge Thomas Piketty kan racisme måles. Den er indlejret i de samfundsmæssige og økonomiske strukturer. Og selvom der overalt kan observeres ulighed, som har at gøre med menneskers ophav, er der begrænset politisk vilje til at sætte ind over for diskrimination og racisme. Vil vi bekæmpe diskrimination, er det nødvendigt at bekæmpe klassemæssig ulighed i bredere forstand og udtænke en transnational model, som giver os mulighed for at måle og modvirke racisme.

I "Forestillingen om de andre" retter nobelprisvinder Toni Morrison sit undersøgende blik mod de emner, som har været omdrejningspunkter for hendes forfatterskab og genstand for de seneste års politiske debat: racisme, grænser, frygt og behovet for at høre til. Med udgangspunkt i erindringer, litteratur og historie gennemlyser Morrison opførelsen af ekskluderende mure, og hvordan de andre gøres anderledes. "Forestillingen om de andre" samler seks essays i et forsøg på at forstå, hvordan og hvorfor vi er endt med at forbinde disse mure med hudfarve. Med forord af National Book Award-vinderen Ta-Nehisi Coates.

Den pludselige indskydelse er for mig at se den største inspiration. Den er jeg nødt til at reagere på. Jeg er ikke i tvivl: Tænder idéen mig, så må jeg i gang. Jeg må se, hvad den fører med sig. Straks! Den første tanke skal undersøges og udbygges, og når den er skrevet igennem, er der ro på. Så kan jeg trække vejret. Så får dagen liv igen. Den historiske bevidsthed er afgørende. Jeg søger de forfattere, der med livet som indsats har bragt verden videre. Jeg må finde den musik, den malerkunst, der har udfordret ensretning og identitetsløshed. De må aldrig forsvinde fra radaren. Hukommelse kan ikke gå i glemmebogen. Heller ikke min egen. Jeg vil ikke slippe helgenerne. Heltene. Deres hvisken og råb runger, ringer mig stadig op.

Vend tidevandet er et opråb! Et opråb om at gøre noget nu – inden det er for sent – for at redde klimaet, kæmpe imod højredrejning, populisme og økonomisk ulighed, også selvom det kan virke uoverskueligt, og som om man skal vende tidevandet. Men går vi sammen, kan det lykkes.