Søgeresultater: 4

Jeg er på vedvarende opdagelsesrejse i min families fæstninger og kollisioner. Jeg ryster stamtræet, og der falder altid noget vildt og overraskende ned. Jeg ser helst tilbage. Det er i tilbageblikket, at løsningerne opstår. Tilbageblikket viser mig muligheder. I den granskning forstår jeg mine opture, og den forklarer min private lockdown endnu bedre. Jeg griber ud i dramaer fra verdenshistorien. Jeg genfortæller historier om altomstyrtende heltemod. Jeg vil gerne hylde den storhed, jeg selv har været fascineret af. Og især vil jeg gerne duellere med de kræfter, der vil ensrette mine valg. Jeg nærlytter kunst, litteratur og hjertelyd. Uddøende fænomener. Men det får de ikke lov at være i min bog, på min vagt! Men i bund og grund ønsker jeg at skrive mig frem til en underholdende oplevelse. Det er hermed forsøgt. Mit kampråb er i gang.

“Det er en kold tid, som vi lever i.” Sådan sang Kim Larsen tilbage i 1976, og statsminister Anker Jørgensen citerede ham efterfølgende i sin nytårstale. Sådan lærte vi at se det moderne samfund. Som et koldt sted, hvor man kunne blive en kold skid eller gå helt kold. I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet. Men COVID-19 slog feberkurven ned for en stund: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. COVID-19 er en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot frygte, argumenterer Stefan Hermann. Her har vi set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.

Vi kan kun være fjender handler om de bevæggrunde, der har drevet Putins Rusland ud i den blodigste krig, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig. Men ikke mindst handler den om Ukraines modstandsånd. Og om hvordan landets modstrategier kan inspirere verden.

I MELLEMSPIL konfronterer Asle Toje Europas største kriser gennem en række rejseessays fra 2010-20.

De gamle klassiske akser i europæisk politik er brudt sammen på tværs af verdensdelen og i de store nationale parlamenter. Men ud af sammenbruddet vokser også noget nyt. Hvad det er, træder langsomt frem i Tojes tekster, der tør gå helt tæt på de åbne sår i Europas sjæl. 

Vi hører om konsekvenserne af ungdomsarbejdsløsheden i Bilbao, mærker arven fra den græske gældskrise i Athen, vi ser ind i den britiske afindustrialiserings mørkeste kamre i Rotherham og møder de forarmede medvirkende i pornoindustriens nye "mekka" i Prag. Asle Toje optegner de store politiske, sociologiske og kulturelle linjer på det europæiske landkort i et tiår, der har efterladt vores verden i en både værdimæssig og institutionel krise.