Søgeresultater: 467

Blandede bolsjer indeholder 43 essays eller forsøg af forfatteren Klaus Rifbjerg (1931-2015). Teksterne er skrevet gennem en del år. Det er blandede bolsjer, og der er både søde og syrlige og enkelte dameskrå i posen. Der er stykker om Chaplins maske, om måltidet, mere personlige erindringsstykker fra barndommens land, over besættelsestid og efterkrig, fra byen København til nutidens Spanien. Der er stykker om gamle venskaber og venskab som sådan, om ungdom, forlovelsestid og kærlighed, om familie og slægtninge, om at være født i 1931 og meget meget andet. Samlingen udkom oprindeligt 2014.

Opøret mod tyngdeloven

starter med debatten om velfærdsstat og genteknologi. Den slutter med tragedien i New York. Uge efter uge har Carsten Jensen fulgt et års begivenheder i Søndagspolitiken, en turbulent tids små og store dramaer mellem hinanden, frem mod det fatale eksplosionspunkt.

Den dag New Yorks tvillingetårne kollapsede under angrebet fra to kaprede passagerfly, var det ikke blot fremtiden, der dramatisk forandrede sig. Vi fik også en helt ny fortid. Det er dette skred i synet på verden, Carsten Jensen dokumenterer med sin bog, der indeholder 53 essays fra 6. august 2000 til 16. september 2001.

"Fugle og frøer: Afsnit og epistler" tilhører rækken af Elsa Gress’ debatskabende bøger om samfund, kunst og køn. Elsa Gress fremhævede rejsen til og i det fremmede som stedet, hvor middelmådighed og selvtilstrækkelighed viger til fordel for nysgerrighed og åbenhed. I denne essaysamling beskriver hun, hvorfor netop rejsen og mødet med andre er så nødvendig for udviklingen af ens personlighed.

I lighed med Brøg (1980) og Kvælstof (1990) er Sejd et forsøg på at samle et tiår op og beskrive det igennem essays og journalistiske artikler. Sejd var i den nordiske mytologi en trylledrik, der blev brugt til at åbenbare fremtiden eller forgøre en fjende. Disse halvtreds artikler kan måske på samme måde give et fingerpeg om fremtiden og dens politiske, ideologiske og kulturelle problemer. Dagligdagsbeskrivelser blander sig med bl.a. forfatterportrætter og moralsk-ideologiske indlæg. En del har tidligere været offentliggjort, andre er helt nye. Sejd viser ind i fortid og fremtid store og små verdener gamle og nye mennesker og meninger hinsides forbandelse og fortryllelse.

Palle Lauring kommer omkring alt mellem himmel og jord i "Ordet, der blev borte" og de fem andre essays, som bogen rummer. Kvindesagens fødsel i 1850-1851, bogen under pres af de nye medier, vores kulturarvs skæbne, digterens liv uden for sine digte og andre lige så forskellige og lige så spændende emner diskuteres i de seks essays.

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

"Året herude er jo som en kæmpeurskive med vejrskifter i stedet for timetal og vejrstemninger i stedet for minutter. Det store uvejr og det lige så store godtvejr er det slagværk, vi går og lytter til."

I "Omkring en menneskerede" fortæller Erling Kristensen om nogle af sine bedste stunder med familien på deres landsted midt ude i naturen, om årstidernes skiften, om vinterens sne og kulde, om forårspust, sommerdage og bladenes falden om efteråret.

Den danske forfatter Erling Kristensen (1893-1961) debuterede som forfatter i 1927 med romanen "Støtten", som blev den første i en perlerække af romaner og novelle- og digtsamlinger. Erling Kristensen blev gennem sit liv bevilget flere prestigiøse legater, og hans mest kendte roman "Stodderkongen" fra 1929 er blevet oversat til russisk og svensk.

"Forårstaler" er en række prosastykker, hvor Sophus Claussen tager os med tilbage til sin barndom på Lolland. Samtidig indeholder samlingen den store digters overvejelser om, hvad litteratur såvel som malerkunst skal være.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Den danske digter og forfatter Sophus Claussen (1865-1931) debuterede i 1887 med digtsamlingen "Naturbørn", der vakte skandale med sine letsindige erklæringer om sex og kærlighed. Ved siden af sit virke som forfatter og digter ernærede Sophus Claussen sig som journalist blandt andet for den radikale venstreavis Horsens Folkeblad, og han var i en periode en del af det radikale miljø omkring Georg Brandes. Sophus Claussen er kendt for sin meget roste oversættelse af den engelske digter Percy Bysshe Shelleys digt "Den følsomme blomst".

I dette værk drøfter den anerkendte litteraturforsker F. J. Billeskov Jansen ikke blot sit fag, men også emner af psykologisk og almen livsfilosofisk art.

F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, stærkt inspireret af strukturalismen. Hans litteraturformidling, var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer på det danske 1700-tals litteratur. Billeskov Jansen stiftede tidsskriftet Orbis litterarum, og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi.

Han var en sand kosmopolit efter Brandes' forbillede, forfatteren Johannes Jørgensen. En europæer, der havde mærket nationalismens snærende bånd.

I "Breve fra Assisi" beretter Johannes Jørgensen om sin store kærlighed til troen, til egnen og også til sit fædreland i skyggen af 1. Verdenskrig.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

"Talen for damerne
Hvis man er mand – som den, der skriver disse linjer – forekommer rødstrømperne at være de eneste af de mange oprørske bevægelser fra 1968, der dog har udrettet noget. Arbejdernes strejkebevægelse er nu på et nulpunkt. Jævnfør blot tillidsmanden fra Sabroe i Århus, som i fjernsynet på den store demonstrationsdag i tirsdags forklarede, "at vi i solidaritet med vores arbejdsplads ikke mente at kunne strejke, selv om vi bakker de arbejdsløses protester mod Hartling-regeringen hundrede procent op."

I sine år som chefredaktør på Information nåede Ejvind "Mangeord" Larsen at udbrede sig om alt fra religion til landbrugsbeskatning, fra kvindefrigørelse og ungdomsoprør til højredrejning og narcissisme. Denne samling af ledere fra 1965 – 1985 er et spændende billede på det, der optog samfundet år for år, og et kritisk blik på de konflikter og hændelser, som har været med til at forme danmarkshistorien.

Den danske forfatter, digter og journalist Ejvind Larsen (f. 1936) – også kaldet "Ejvind Mangeord" – var i en lang årrække ansat ved dagbladet Information først som journalist og senere som chefredaktør. Ejvind Larsen debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen "Kryptofoni" og har siden udgivet et væld af bøger. I løbet af sin karriere har Ejvind Larsen modtaget flere prestigiøse priser og legater.

Overrumplende og humoristisk formulerer Tove Ditlevsen sine iagttagelser og små irritationer over stort og småt i tilværelsen.

En samling essays, der bevæger sig fra det erindrende over det æstetiske til det politiske. Fra essays om græske skulpturer, Alberto Giacometti, Buster Keaton, William Faulkner, Milan Kundera og Michael Kvium til kulturpolitik og danske nazister i Kværs.

Gennem de 12 essays tegnes et portræt af Grøndahls æstetiske metode, som den udvikler sig fra inspirationen af den modernistiske tradition til et stærkt personligt, kunstnerisk credo, funderet i et opgør med både modernismen og postmodernismen. Samtidig ses udviklingen fra interessen i det æstetiske til en æstetisk/politisk holdning i en stadig bevægelse mellem stilheden og den kunstneriske ytring.

"I en verden, der summer af tekst og tale, findes der fortsat en tavshed, som kan brydes, ikke med snak, men med pennens kradsende og tasternes klaprende, stumme insisteren på, at sproget ikke kun bekræfter sig selv, men også kan vidne om det, der ikke er sprog, og som kun lader sig skrive, hvis den, der skriver, tør længes efter at blive taget på ordet."
- Uddrag fra samlingen