Søgeresultater: 11

Lars Saabye Christensen er på hjemmebane i denne roman, der binder en række skæbner sammen til et formidabelt portræt af Oslo i efterkrigsårene. Et kærlighedsbrev til en by – og til dens kvinder.

’Den jeg skulle blive’ er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.

I Byens spor 3 samles trådene fra de to foregående romaner, samtidig med at forfatteren selv træder ind i romanen og fortæller sin sygdomshistorie. En medrivende og tankevækkende afslutning på et storværk i norsk litteratur.

Opråb fra blokken følger to unge mænd med indvandrerbaggrund i en boligblok i Oslo-forstaden Stovner. Den ene er indadvendt, intelligent og eftertænksom, den anden er udadvendt, upoleret og rebelsk.

"Indkredsning" er første bind i Carl Frode Tillers trilogi om en mand, hans omgangskreds og hans samtid. Et råt og psykologisk nuanceret hovedværk i nyere norsk litteratur.

"Indkredsning"-trilogien er et hovedværk i nyere norsk litteratur. Et råt og psykologisk nuanceret portræt af en mand, hans omgangskreds og hans samtid.

Ida skal op til familiens hytte for at fejre sin mors fødselsdag sammen med sin lillesøster og hendes kæreste og bonusdatter. Ida er selv single, barnløs og føler, at det biologiske ur tikker højere og højere. Derrfor har hun undersøgt muligheden for at få frosset sine æg ned til senere brug, hvis den rigtige mand skulle dukke op. Der venter dem nogle hyggelige feriedage, hvis ikke lige det var for Marthes gode nyheder.

Voksne mennesker er en roman om tyndslidte familiebånd, jalousi og skammen over at være alene.

"En stor lille roman. Sjældent har jeg læst noget så godt om søskendejalousi, kærlighed og drømmen om en familie. Det er mesterligt!" - Thomas Korsgaard, forfatter

"Bogen giver et skarpt og ubehageligt billede af, hvorfor nære familierelationer og dårlige handlemønstre er en så eksplosiv kombination." - Aftenposten

"Voksne mennesker er et svidende tidstypisk psykologisk portræt." - Morgenbladet

"Med indsigt, klogskab og sans for timing behandler forfattteren spændingsfeltet mellem triviel feriehygge og eksistentiel krise." - Dagsavisen

I fjerde og sidste bind af "Byens spor", Lars Saabye Christensens populære romanserie om Oslo, er vi nået til 1980’erne. Tiderne har ændret sig, og Oslo ligesådan.

I bind 2 af Byens spor er vi tilbage i ejendommen på Kirkeveien 127 i Oslo, året er 1956. Den 40-årige Maj finder et job og får igen en slags kærlighedsliv. Jesper får en kæreste, der åbner døren ind til et nyt, frigjort miljø, hvor man spiser vegetarisk og diskuterer politik, ligesom Jostein ved sit talent for at tjene penge får adgang til en verden, der er større og rigere end Oslo Slagtehus. Byens spor 2 er en stort orkestreret historie om mennesker og deres drømme. En underholdende roman der er skrevet med stor kærlighed til sine personer.

Seksten og et halvt år, så gammel er Eilert Knutsen, da han midt i 1890‘erne går om bord på dampskibet s/s Juno i Kristiansund med kurs mod det forjættede land, Amerika. På kajen står hans far, Høstkarlen Nesje, med tårer i øjnene.

– Du skal se, han kommer hjem igen, når han har tjent nogle penge, siger faderens bekendte hjemme i Molde.

Seks uger senere banker Eilert på døren hos tante Gjertine i Day County i Syd-Dakota.

Eilert er en smuk ung mand, meget høj, stærk i troen og med et betydeligt kvindetække.

Men han er bange for det med kvinderne, og da han langt om længe falder for den smukke Rosa Edelblad og investerer al sin lidenskab – og sine fremtidshåb - er frygten for at blive bundet der stadigvæk. For hvad er mon Guds plan med ham...?



Efter tolv år som løsarbejder bryder han op fra Midtvesten og tager til Canada – som 50.000 andre danskere og nordmænd – og tager land ved Eidsvold på Alberta-prærien. Der finder han Martha, som han gifter sig med.

Hjemme i Molde går tiden, og Nesje er bekymret for, om han mon får sønnen at se igen.

"Din bror på prærien" er en slægtsroman, men også en autentisk western om håb, længsler og hårdt arbejde, sanseligt og poetisk fortalt som Hoems første roman om sin slægts historie "Høstkarl i himlen". Edvard Hoem født 1949 i Fræna ved Molde. Han bor i dag i Oslo. Prisbelønnet norsk forfatter, der fire gange var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Han har skrevet i alle genrer, lyrik, en kæmpe-biografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespeare-gendigtninger og en lang række romaner. Romanserien om hans familie, hvor "Høstkarl i himlen" er den første og "Din bror på prærien" den anden, er blevet modtaget med begejstring, både af anmelderne og af læserne. Serien tåler let sammenligning med Vilhelm Mobergs "Udvandrerne", men også med Laura Ingalls Wilders "Det lille hus på Prærien" Titlen på næste bind er "Lande ingen har set".

Brødrene Eilert og Anton Edvard sender breve til hinanden over Atlanten et par gange om året. De arbejder begge hårdt for at blive gældfrie. I Europa raser Første Verdenskrig, og millioner dør i skyttegravene på Vestfronten.
I Romsdal kæmper Anton Edvard energisk på sin gård, som er for lille til at dække hans udgifter. Om vinteren tager han derfor på fiskeri i Bjørnsund, hvilket i mange år giver ham en god fortjeneste. På Alberta-prærien bliver Eilert tvunget til at opdyrke et stadig større område for at kunne overleve de prisfald på korn, der sætter ind ved krigens slutning. Efter at have overvundet modgangen bliver hans store familie imidlertid ramt af en ulykke, der vender op og ned på alting.
"Landet ingen har set" er tredje roman i Edvard Hoems store krønike om Knut Hansen Nesje og hans slægt. Fortællingen om de eventyrlystne mennesker, som rejste over Atlanten for at bygge et nyt samfund, sættes i Hoems romaner med stor effekt op over for fortællingen om de mennesker, som valgte at blive hjemme for at skabe fremgang og bedre tider.

"Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter. Også heri findes der en digterisk sandhed." – Klassekampen

"Hoem skriver smukt og tidsnært. Han udforsker skæbnerne gennem kirkebøger, breve, anekdoter og gennem historien – og en stor portion ren fiktion." – Cathrine Krøger, Dagbladet

"Norsk samtidslitteratur er fuld af stillesiddende, skærmafhængige og introverte figurer, som ikke ved, hvad der er op og ned på en høtyv. Hoem skildrer livfuldt og godt." – Aftenposten Edvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.