Søgeresultater: 19

Magido Neshov er ungkarl, midt i halvtredserne og bedemand i Trondheim. På den forfaldne slægtsgård uden for byen bor storebroren Tor sammen med sin gamle mor, den forkuede far og alle grisene. I København bor den tredje bror, Erlend, som stak af som ung og sprang ud som bøsse. I ugen før juleaften får brødrenes mor et slagtilfælde og ligger for døden. Ved morens dødsleje viser det sig, at de rødder, brødrene har forsøgt at rive over, stikker dybere, end de troede. Og der viser sig nye forbindelser, som de slet ikke vidste fandtes.

”Intet er så vidunderligt som bøger man bliver kompromisløst indfanget af efter første linje … BERLINERPOPLERNE er en sådan læseoplevelse.”
- Christa Leve Poulsen, Børsen

”Det er nordisk litteratur, når det er bedst, og bogen kan ikke anbefales varmt nok.”
- Christina Dahl, Dagbladenes Bureau
 

Karl Ove Knausgård skriver fiktion i novellen Fuglene under himlen, der handler om en kvinde, der er flyttet tilbage til sit barndomshjem for at passe sin svagelige mor. Morens stemme er næsten forsvundet, benene kan ikke længere bære hende, men alligevel udgår der en voldsom kraft fra hende. En dag kommer kvindens datter uventet på besøg. Hun bærer på et mørke, og alt ændrer sig.

Teksten danner også udgangspunkt for forestillingen Venter, der handler om moderne Solveitg fra Peer Gynt. Den musikalske forestilling opføres to gang i maj 2019 i hhv. Bergen og København.

Efter et 40 års langt ægteskab beslutter Torill og Sverre at lade sig skille. De er begge 70 år, pensioneret – og føler sig færdige med familieprojektet. Men det gør deres tre voksne børn ikke. For dem er familien et vigtigt omdrejningspunkt og ophav til deres værdier, valg og ambitioner. Det rokker ved grundlaget for alle tre søskende, da forældrene lader sig skille – men også ved balancen og dynamikken i familien. Gennem de tre søskendes forskellige synsvinkler fortælles historien om tilhørsforhold, opbrud og konsekvenser – og spørgsmålet stilles: Hvad det er, der egentlig udgør en familie? Helga Flatland skriver træfsikkert og genkendeligt om søskendeforhold og om at se tingene fra forskellige synspunkter og giver på den måde forskellige indblik i den samme fortælling.

Sigrid er læge og bor i Oslo med barn og mand nummer to. Hun er rejst væk fra landsbyen, hvor hun voksede op og har et anstrengt forhold til sine forældre og til en opvækst i skyggen af sin syge far. Anne, Sigrids mor, har investeret meget af sig selv i at tage sig af sin syge mand. Da hun også bliver alvorlig syg, må Sigrid tage stilling til roller, der skifter, og til spørgsmål om tilknytning, forpligtelse og forsømmelse. Hvem har ansvaret for hvem i en verden, der ændrer sig?

Gentagelsen er en rå og voldsom skildring af et ungt liv. En voksen kvinde ser tilbage på sig selv som 16-årig og undersøger en central begivenhed fra sin opvækst. Gentagelsen handler om at kysse for første gang, om at have sex for første gang – om at drikke og føle sig fuld til en fest med nogle drenge i et rækkehus. At løbe for at forberede sig til et maraton, at mærke en enorm sult og tørst. Og hele tiden våger mor over pigen som en høg. Far bliver i baggrunden. Fars afstand er til at tage og føle på, mors kontrol er uhørt. Der findes hemmeligheder i familiens hus.

Stella falder ned fra et tag i hjertet af Oslo. Snublede hun, blev hun skubbet eller sprang hun selv?

"Når jeg er hos dig" er en både morsom og mørk roman, et hjertegribende studie i hengivenhed, kærlighed, højdeskræk og svimlende eksistentiel ensomhed. 

Nyoversat til denne udgave af Karen Fastrup.

At ingen af jer på noget tidspunkt har spurgt mig om min historie, har jeg oplevet og oplever som en stor sorg . Sådan formulerer Bergljot, den ældste datter i familien, sig i en mail til sine søskende, efter en voldsom diskussion om forskuddet på deres arv. Omdrejningspunktet i arveopgøret er fordelingen af to hytter, der ligger ved siden af hinanden på Hvaler i Østfold i det sydøstlige Norge. Et barndomssted, som alle har et forhold til. To af døtrene har taget sig af stedet og forældrene i mange år. De skal arve hytterne. Men så er der de to andre børn, som delvist har brudt med familien. Hvorfor melder de sig ind i fordelingen af arven? Under diskussionen om arv kommer en anden fortælling frem - en fortælling, som sætter voldsomme kræfter i gang. Bergljot opdager, at der skal mod til for at fortælle sin version af familiehistorien. Men ved at tage sine egne oplevelser alvorligt og prøve at sætte ord på dem, er det muligt at komme videre. Arv og miljø er en klassisk historie om arv. Det er en voldsom roman, som allerede har skabt masser af debat og omtale i Norge. Vigdis Hjorth Vigdis Hjorth er født i 1959. Hun voksede op i Oslo og har boet i København, Bergen, Schweiz og Frankrig. Vigdis Hjorth er en af Norges med anerkendte forfattere og har vundet et utal af priser, blandt andet Gyldendalprisen i 2011 for sit forfatterskab.

En stærk roman om kuldslået kærlighed og identitet. Transit er en roman om tilhørsforhold og rastløshed, om udlængsel og hjemlængsel og om at lede efter sig selv i den anden.

Der er en rytme i unge Paulas liv, som giver barndommen en klarhed – måltiderne ved bordet derhjemme, skiturene i fjeldet, somrene i hytten, besøgene hos mormor på øen. Mor, far, søster og bror er de vigtigste mennesker i hendes liv. Og så har hun Karen, som er Paulas bedste ven. Roen brydes den sommer, hvor Paula opdager en bunke breve, som moren har skrevet til mormoren. Familielivet, som beskrives i brevene, er ikke til at genkende, de er fulde af løgn. Morens forstillelse er et chok for Paula. Hvordan skal hun leve med det, hun pludselig ved? Hun står på tærsklen til at blive voksen, og verden åbner sig for hende som et forfærdeligt og samtidigt vidunderligt sted. Hun vil ikke begynde at lyve om sit liv.

Der bor en familie på et øde sted dybt inde i skoven. Urd er den tredjeyngste i en søskendeflok på otte. Hun har et skarpt blik for alle slags dyr og insekter, døde og levende: ravne, ræve, krager og fluer, dyreskeletter og kranier; og er optaget af mørke og afsides steder: drømme, grotter, huller i jorden og skjulte rum i huset. Faren er skovhugger og ofte væk i uger og måneder i træk. Når han kommer hjem, sover han i en ombygget bus der står tæt ved huset. Moren drikker kaffe og ryger i køkkenet, og hun tager lange bade på alle tider af døgnet. Der er knaphed på mad og ømhed. En skyggeagtig skikkelse dukker op i skoven. En rævesaks mellem træerne bliver hele tiden spændt op igen. Huset går langsomt i opløsning; ting forsvinder fra alle rum, og rotterne er på vej fra byen, de snuser sig frem til familien. Skabelon er skrevet i et knapt og usentimentalt sprog, samtidig med at fortællingen har en sværmerisk, gotisk og mørkt romantisk kvalitet, hvor virkeligheden og det sandsynlige med ét kan sættes til side.

Mens Torunn Neshov er på gården på Byneset hos sin far, Tor, tager han livet af sig ude i grisestalden. Torunn kæmper videre med at drive gården og får hjælp af den unge afløser Kai Roger. I køkkenet sidder hendes gamle farfar og kan ikke meget andet. Margido er travlt optaget af at modernisere og udvide sin bedemandsforretning inde i Trondheim blandt andet med et kistelager i gårdens lade. I København har Erlend og hans kæreste Krumme vilde planer om at indrette feriebolig på Neshov. Det hele spidser til i de hede sommerdage, da familien mødes for at samle trådene. Og Torunn står centralt i alle de andres planer for fremtiden.

”Humor og parodisk lethed balanceret med tyngde og tænksomhed plus religion over for et individuelt menneskeansvar. Det er opskriften på Anne B. Ragdes sympatiske saga.”
- Weekendavisen

”En stor læseoplevelse … Anne B. Ragde skriver levende og skildrer personernes liv på en fordomsfri og loyal måde.”
- Børsen
 

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.