Søgeresultater: 11

Da Ruth vågner og spørger efter sit barn, får hun at vide, at det var dødfødt. Forslået og fortumlet forlader hun hospitalet for at gøre en ende på sit liv. Det er natten til 5. maj 1945. Kun få dage efter befinder hun sig i et sønderbombet Berlin. Her må hun skjule sin sande identitet overfor Uwe, samtidig med, at han skaffer hende en ny, som Thea Nielsen Althaus. Hans kone. Hjemme i Sundby på Amager gør familien alt, hvad de kan for at glemme Ruth. Tyskertøsen. Feltmadrassen. Stikkeren. Men var hun det? "Tavshedens Børn" er en roman om tavshed og skam i familien og de valg, kvinder må gøre, når mænd går i krig.

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.

Det er 1920. Knud har gjort en pige gravid, og han mærker verden styrte sammen om sig. Livet må have mere at byde på end ægteskab og slid og slæb, synes han. Knud flygter til Skotland, hvor arbejdskampene raser omkring ham, og hans indre kamp raser med. Et nyt liv tager form, og lykken er inden for rækkevidde. Men har man én gang svigtet, fortjener man den måske ikke? Vibeke Marx har med sin fine sans for mennesker og deres indbyrdes forhold skrevet en gribende, historisk roman om landflygtighed, kærlighed og svigt.

To brødre, Skrædderen og Boghandleren, befinder sig på hver sin side af besættelsen. Boghandleren er frihedskæmper, Skrædderen er nazist og marcherer heilende gennem den provinsby, hvor familien bor, og rejser til østfronten for at kæmpe. Da krigen slutter, har begge brødre overlevet, og familien er dybt splittet, en splittelse, som ikke uden videre lader sig læge af tidens gang. Da romanens hovedperson bliver født i 1975, er det som datter af Boghandleren. Den angrende nazist, Skrædderen, er hendes onkel. Hun vokser op i en vestjysk provinsby, i en splittet familie, som en del af Boghandlerens andet kuld børn. Byen er delt op mellem de indremissionske og alle de andre, og hovedpersonens barndom er præget af manglen på sammenhængskraft. Hun forsøger at finde sin plads i verden i samarbejde med sin lillesøster, men det kan være svært at slå rødder og få venner, når man vokser op i en dysfunktionel familie.

Første bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

En familie har mange hemmeligheder. Sally har aldrig fået svar på, hvorfor hendes mor forlod hende, da hun blot var tre år gammel, og det er en smerte, hun stadig lever med nu næsten halvtreds år senere. Smerten bliver ikke mindre af, at hun også selv har fejlet som mor og kun har sporadisk kontakt med sin voksne datter, Josefin.

Da Sally arver sin onkels hus i den lille skånske by Kivik, beslutter hun sig for at flytte dertil, da det også vil bringe hende tættere på datteren, der bor på en gammel gård i nærheden. Dog venter der Sally noget af et chok, da hun opdager, at hendes egen mor, Vanja, også bor i byen og har knyttet et stærkt bånd til barnebarnet.

Sally står nu over for et valg: Skal hun blive i Kivik og forsøge at blive den mor, hun aldrig selv fik, eller skal hun vende tilbage til sit gamle liv i Stockholm?

Pressen skriver: 

»En rolig, smuk, smertende og fremfor alt håbefuld fortælling om, at det aldrig er for sent at vise omsorg og kærlighed i en tid, hvor vi har brug for netop det.«
***** – Femina

»En feel-good-historie om tre generationer, som skal gøre op med skyld og skam … Til dig, der har stået med en mor-datter-udfordring – eller måske snart kommer til det.«
**** – Magasinet Liv

»“Mellem himmel og hav” er en svensk familiesaga når det er bedst.«
**** – Bogrummet  

Nicholas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian den Femte. Nicholas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie.

 En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger - om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år.

Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I steder overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014.

Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv.

Pressen skriver:

»Skal vi nu gennem det 20. århundrede én gang til med Besættelsen og 1968 som de evindelige omdrejningspunkter? Det kræver noget at få den historie til at fænge en gang til. Men det gør Anna Elisabeth Jessen ... et godt vekselspil mellem store historiske verdensbegivenheder og lokale forhold.« 
*****  –  Lars Handesten, Kristeligt Dagblad 

››Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en families historie.‹‹
  ?  Marie Louise Kjølbye, Information 

»Den respekterede radio-og tv-dokumentarist Anna Elisabeth Jessen udfordrer med Om hundrede år sit ubestridelige talent for at formidle en god historie. Det sker ved at vælge romanformen til at berette om en sønderjysk slægt gennem tre generationer, udformet som hundrede små nedslag i hverdagslivet fra udbruddet af Første Verdenskrig og frem… Udadtil fremstår de som en solidt sammentømret familie med styr på landbruget, national følelsen og Vorherre. Ingen i det nyfigne landsbysamfund skal kunne gætte, at der i løbet af de hundrede år er begået to mord, som involverer folk på slægtsgården.« 
– Birte Weiss, Weekendavisen 

››Det er en usædvanligt flot debut… Anna Elisabeth Jessen har en sjælden evne til at skrive både medrivende drama og ægte følelser frem.‹‹ 
*****  ?  Jyllands-Posten

››Sønderjyden Anna Elisabeth Jessen romandebuterer med en vedkommende familiekrønike. En flot debut … en række meget præcise miljøbeskrivelser, overraskende handlinger og en passende mængde humor. Man nyder hver en side.« 
*****  – Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis 

»Anna Elisabeth Jessen får forløst sit stof enestående godt. Intet synes hende fremmed, hvad enten det gælder de sårbare betingelser for en forelskelse eller mere brutale begivenheder. Omstændighederne vil, at familien ikke kom til at leve op til det normalbillede, man har af, hvordan en familie fungerer.«
***** – Henrik Tjavle, Dagbladenes Bureau 

I efteråret 1927 i en lille by i Albanien fejres brylluppet mellem to af byens unge. Under bryllupsfesten forærer gommen sin smukke brud et armbånd. Mange år efter bliver armbåndet fundet under en politiaktion i København. Armbåndet åbner op for en dramatisk familiehistorie, som indtil da havde været holdt hemmelig. Læseren tages med tilbage til det kommunistiske diktatur, som i mere end 40 år holdt Albanien isoleret fra omverdenen, og ender i København. Skakmesteren fra Tirana er en fortælling om søgen efter identitet og kærlighed - og det at træffe de rette valg i livet.

Freddie er en enkemand på efterløn, som lever et stille liv med sine to hunde i et villakvarter nord for København. Hans omgangskreds tror, at han er barnløs, men han har en datter, Signe, som han på grund af en traumatisk hændelse har afskrevet for mere end tredive år siden. En dag dukker hun uventet op hjemme hos ham sammen med barnebarnet, Vega. Gennem længere tid er de blevet forfulgt af Signes ekskæreste, og de har derfor brug for et tilflugtssted. Freddie får lidt efter lidt opbygget et fortrolighedsforhold til både Signe og Vega. Mens hans følelsesmæssige bånd til Vega udvikler sig til gensidig glæde, bliver forholdet til Signe udfordret, efterhånden som ekskærestens forfølgelse rykker tættere på.   Claus Peter Horstmann, f. 1949, har tidligere skrevet børnebogen Et hemmeligt sted og en vicevært (Olafssongs, 1983) og fagbogen Børnehavepædagogik i praksis (Gyldendal Uddannelse 2002). Desuden har han fået udgivet en del børnesange og har skrevet manuskripter til børneteaterforestillinger.

Stella kommer til verden på Kærmøllegård i Nordjylland under 2. Verdenskrig, og de første år af sit liv er hun omgivet af familie, tjenestefolk, naturen og dyrene. Hun er født til et liv som hjemmegående hustru og mor, men tiden er løbet fra de gamle mønstre, og langsomt begynder familien, der, foruden Stella selv, består af faderen Jakob, moderen Margrethe og brødrene Frederik og Jørgen, at gå i opløsning – og mens det sker, kommer de tre søskende hinanden nær – alt for nær.

Per Gammelgaards roman "Stella" er en fortælling om det tyvende århundrede og om en stærk og tillidsfuld kvinde, der opnår succes i livet, selvom begyndelsen har været svær. Per Gammelgaard (f. 1948) blev uddannet bibliotekar i 1973 og har siden da skrevet en række digtsamlinger. I 1981 debuterede han som romanforfatter med "Er du hjemme, Johanne?"