Søgeresultater: 10

Da Christoffer og Rita, begge psykisk handicappede, skal giftes, er der lagt op til en stor familiefest – på godt og ondt. Festen og familien er midtpunktet i fortællingen om dejlige minder og skeletter i skabet.

I "En stor dag" Anne Strandvad beskæftiger med det ømme punkt i den borgerlige pænhed og giver rørende portrætter af skæbner, der kunne have været vendt.

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

Årene er gået efter Katrines hede sommerflirt med Nikolaj, og den nu voksne Katrine er kommet videre. Hun har skabt en tryg tilværelse med mand og søn, og er blevet forfatter, men uden det helt store gennembrud. Det siges at tiden læger alle sår, men det passer ikke. Nikolaj har læst Katrines bog, og fortællingen om deres korte, men hæsblæsende erotiske forhold får ham til at beslutte at han vil vinde Katrine tilbage. Han vil give deres kærlighed en chance til, koste hvad det vil. Jonas elsker Katrine, og han vil gøre alt for at se hende lykkelig. Endda føre hende i armene på en anden mand. Katrine står i sit livs dilemma. Hvilke løgne er hendes tilværelse bygget på, og hvem skal betale prisen når fortiden pludselig trænger sig på?

Vi tror, vi ved, hvor vi har hinanden. Men det gør vi ikke altid. Midt i hverdagen kan et lyn slå ned og afsløre, at tingene slet ikke er, som vi forestillede os, og at dem, vi kender bedst, er dem vi kender mindst. Det er i vidt omfang en sådan erkendelse, der ligger bag historierne i Enebørn, og man vil uden tvivl være forvisset om sandheden deri, når det sidste blad er vendt. Der er ikke så få overraskelser i vente både for læseren og for novellernes personer – og en hel del stof til eftertanke. Enebørn handler nemlig ikke mindst om vores misforståelser i forhold til hinanden og om de følger, de kan få, følger som kan være både morsomme, absurde og tragiske. Tilsammen tegner novellerne et portræt af moderne mennesker – moderne individer – og deres indbyrdes relationer. Man vil finde både charmerende og mindre flatterende træk. Pressen om Enebørn: “Otterstrøm skriver både stramt og gavmildt. Novellerne er korte og fyndige, men som læser føler man sig aldrig ladt i stikken af prætentiøse forsøg på at gøre teksten til mere end den er. Hos Otterstrøm er virkeligheden finurlig og bitter – og vanvittigt underholdende.” – Jyllands-Posten “Det fineste og mest lovende ved Anja Otterstrøm er hendes absolutte gehør for replikker, som breder sig til et smukt gehør for situationer.”
 – Politiken “Otterstrøm viser sig både som en glimrende stilist og betydelig menneskeskildrer … en debut, som man har lov til at vente sig mere af fremover.”
 – Nordjyske

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

"- Trussefjerner?
Gregers slog smut med Paul Newman-øjnene og grinte smørret, mens han pegede på ingredienserne, som stod linet op på spisebordet: sødmælk, Kahlua, vodka, isklumper. I det hele taget var der ingredienser af enhver art, hvad spiritus angår, var der gilde, eller var der ikke gilde! Vi havde danset, Gregers og jeg, ikke længe, for megen rytme i kroppen havde han ikke …"

En hjemmegående husmor i 1970‘ernes Nordsjælland fortæller om hverdag og fest i de nybyggede parcelhuskvarterer, hvor naboerne lærer hinanden at kende på flere forskellige måder – ikke mindst til fest lørdag aften med rigeligt med alkohol og uforpligtende sex ...

Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

Hannah er i midten af trediverne og hun og kæresten Johan har i noget tid forsøgt at få et barn. De er ved at indse, at de nok har brug for hjælp, hvis det skal lykkes.

Der er i det hele taget ikke meget i livet der går, som Hannah havde forventet. Og da Mina i den røde jakke dukker op, bliver det hele kun mere forvirrende.

Marie Hougaard skriver med humor og ømhed om livet i midten af 30erne. Vi troede vi skulle er hendes debutroman og handler om familierelationer, om venskaber i forandring og om de forventninger, vi har til hinanden og til livet. Forventninger som kan være svære at indfri, når det hele ikke går, som man troede det skulle.

Andrei er vokset op i fattigdom i den russiske republik Tatarstan med en fraværende far, og en mor der er rastløs og kigger lidt for dybt i flasken. Efter en retningsløs og problemfyldt barndom, hvor han i perioder bor hos bedsteforældrene, rykker Andrei som 29-årig livet op med rode og flytter til Hamborg for at forsøge at skabe sig et bedre liv i Vesten. Der går imidlertid ikke lang tid, før han bliver involveret i kriminalitet, og hans liv i Hamborg tyder ikke længere til at forandre sig til det bedre. Men så møder han danske Helene, som ændrer hans liv fuldstændigt. Er det et tilfælde eller skæbnebestemt? Anita Grün (f. 1951) er en dansk forfatter. Hun debuterede i 2004 med romanen "Mod til frygt", som er inspireret af hendes egen ustabile barndom og ungdom. Anita Grün har sidenhen blandt andet udgivet børnebogen "Vi flyver mod solen" og den psykologiske krimi "Det du ikke dør af".

April 1945. Mens krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland, venter tusinder af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der opfyldte alle hendes drømme indtil han forsvandt.

Tre dage i april er en roman om Dagmars rejse med bus 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.

Af forfatterne til bestselleren Pigen fra det store hvide skib.

Nicholas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian den Femte. Nicholas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie.

 En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger - om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.