Søgeresultater: 61

I en søvnig, dansk provinsby i bor den selvoptagede og dovne smedemester Julius Nielsen. Intet passer ham så godt som at spejde veltilfreds ud over landsbyen med en øl i hånden og hånden på den velvoksne vom. Hårdt arbejde passer hverken mester eller smedesvenden Ivar, så da den unge smedelærling Karl kommer til byen, er det lige som om forsynet smiler lunt til dem begge. For kommunen har bestilt et gitterværk, og så fint arbejde har man ikke forstand på i smedjen. Det har Karl til gengæld, da han er uddannet i Tyskland. Julius' datter, den kønne Lisbeth, er ikke meget for at lade sin far og hans kumpan udnytte Karl, for hun har selv fået et godt øje til den unge mand. Men hvad hun ikke ved, er at faderen står i stor gæld til Ivar, og Ivar er fast besluttet på at få fingre i både smedjen og den smukke pige. Nu er det op til Lisbeth, at få reddet kastanjerne ud af ilden for både sine forældre og Karl.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

""Han er rømt. Han flygter, alt hvad han kan, over stok og sten. Det var hans bortgang her fra salen, jeg vilde melde, da hr. dommeren befalede mig at tie."

Efter at der var bleven givet befaling til at sætte efter Holt og gribe ham, og tumulten havde lagt sig, fortsattes vidneforklaringen, hvori Holts sorte gerning fuldstændigt blev afsløret …"

"Et købmandshus i skærgården" fortæller historien om den unge købmand Åke Hjelm og hans yndige hustru Emilia, om den kække toldløjtnant Gudmar, der ikke må få den kloge, kønne købmandsdatter Majken – og om kompagnonen Wilhelm Holt, der viser sig at være alle tiders skurk…

Det er spændende, højdramatisk og hjertegribende læsning om mennesker, der elsker, kæmper, lider – og om de ondes kamp mod det gode!

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Emilie Flygare-Karlén (1807-1892) var en svensk forfatter, der skrev en lang række romaner, der ofte foregik på hendes hjemstavn i kystsamfundet i Bohuslän og i Stockholms overklassemiljø, som hun senere blev en del af. Emilie Flygare-Karléns romaner er blevet oversat til en lang række fremmedsprog, og flere af dem er blevet lavet til populære spillefilm.

Historien om familien Bertram og de fire familiemedlemmers liv i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Måneder, der skal vise sig skelsættende for dem hver især og familien som helhed.

Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n

En rolig sommerhustur for en familie udvikler sig til lidt af et mareridt, da undertrykte aggressioner, gode viljer, mistænksomhed og svaghed bryder ud i lys lue. På turen er en far, der netop er blevet fyret, hans 14 årige datter og hans halvbror, som netop er kommet ud af fængslet.



"Den midterste dag" stiller spørgsmålet om, hvorvidt vi skal bekymre os for hinanden, og hvor meget eller lidt vi skal gøre. Martha Christensen (1926-95) er en dansk forfatter og har siden debutromanen "Vær god ved Remond" (1962) skrevet en lang række romaner og noveller. Martha Christensen blev i 1987 kåret til Årets forfatter og modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze. I 1989 blev hun valgt til Danskernes Ynglingsforfatter.

"Et fængslende mysterium; velskrevet med mindeværdige karakterer og masser af dybe, mørke hemmeligheder." - Kate Morton

England, 1970. Da familien Harringtons hjem i London brænder ned, flytter mrs. Harrington med sine to børn og hushjælp til Foxcote Manor. De omkringliggende skove er dog ikke så fredfyldte, som de ser ud. En dag finder trettenårige Hera en baby efterladt på deres grund. De undrer sig over, hvor hun kommer fra, men tager hende til sig. Den lille pige spreder glæde og håb og lyser husets mørke kroge op. De beslutter at holde hende hemmelig for omverden, men da et lig dukker op i skoven, knuses deres drøm om at forblive en samlet familie.

Fyrre år senere har Sylvie taget en stor beslutning og er gået fra sin utro mand. Hun er klar til at starte på en frisk, men hendes teenagedatter begynder at grave i fortiden og beder Sylvie om hjælp. Det bringer hende til Foxcote Manor, hvor sandheden langsomt falder på plads.

"Døtrene fra Foxcote Manor handler i sidste ende ikke om et mord eller et uhyggeligt hus, men om familie - dem, vi er født ind i, dem, vi selv skaber - og i særdeleshed dem, vi flygter fra." - The New York Times

"Eve Chase er en enestående forfatter, og Døtrene fra Foxcote Manor er indtil videre hendes absolut bedste bog. Ingen beskriver familie så komplekst, elskeligt og aldeles troværdigt som hende." - Lisa Jewell

Her var en mand er sidste bind i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer afslutter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv.

Den verdensberømte forfatter Harry Clifton er i fuld gang med at skrive sit næste store værk, mens hans hustru, Emma, afslutter sine ti år som bestyrrelsesformand for Bristol Royal Infirmary. En uventet telefonopringning spænder imidlertid ben for dén plan. Sebastian Clifton og lady Virginia er meget imod deres vilje nødt til at opsøge gamle bekendte i fængslet. Giles Barrington er på vej ud af politik. Nye vinde blæser i England, og Giles må så småt indstille sig på et mere almindeligt familieliv sammen med sin østtyske kone Karin. Lady Virginia er til gengæld helt på vej ud af landet for at undslippe sine kreditorer, men så dør hertuginden af Hertford, og lady Virginia får en lys idé.

1754. Theo og Constance Courtney er søskende, opvokset i Indien, og har været uadskillige siden barnsben. Da deres forældre omkommer på tragisk vis, bliver de tvunget fra hinanden.

Theo, der hjemsøges af skyldfølelse og ansvar for sin søster, er en enspænder, og han melder sig til den britiske hær i krigen mellem Frankrig og Storbritannien om kolonimagten i Nordamerika. I mellemtiden har Constance mistet al tro på det gode i mænd og brugt sin skønhed til at manipulere sig vej til Frankrig, hvor hun bliver en del af overklassen. Hun ender på forskellige mænds nåde ved fronten ved den franske hærs slagmark i Nordamerika.

Da de to søskende finder ud af, at deres skæbner igen fletter sig sammen, må de sande, at den hævn og tilgivelse, som de begge så desperat søger, kan ende med at koste dem livet ...

Uglegården har altid i været i slægten Fanes eje, men da Poul Fane dør, opstår der for første gang stridigheder i familien. For hvem skal arve gården? Dines og Jørgen ligner deres far både af udseende og af sind, mens Jesper har arvet sin mors mørke hår og tunge sind. Jesper, den ældste, giver afkald på gården og flytter ind i købmandsgården Fanegård. Den yngste søn, Dines, arver Uglegården, og Jørgen rejser i vrede til Amerika. Men striden bliver bilagt, da Dines ligger for døden, og det store bankkrak truer hele slægten. Nu må de tre fætre; krøblingen Martin fra Fanegården, den unge Jørgen fra Uglegården og Claus fra Amerika, arbejde sammen for at redde slægten fra ruin. Men kærligheden spiller dem et puds, og pludseligt bryder striden ud igen... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Mange år er gået siden Jakob Ørli vandt Strandmøllen og Hannes kærlighed, og de har fået to børn; sønnen Vesti, en kvik, ung mand, der har været i lære i København og netop er vendt hjem, og datteren Ulla med det kærlige sind. Men gammelt nag forsvinder ikke sådan lige af sig selv, så da Ludvig Heje kommer i besiddelse af beviser på, at Strandmøllen har været involveret i smuglerier på kysten, er han ikke sen til at anklage Jakob. Vesti, der er sin fars stolthed, har også sit at tænke på. For han ønsker ikke at gå i sin fars fodspor, men drømmer i stedet om at blive en berømt digter. Dette sætter Jakob sig dog strengt imod, og Vesti må gå meget igennem, før det lykkes ham at nå sit mål.

Efter ni år i Amerika vender Jakob Ørli hjem til den lille søstad, han voksede op i. I mange år har han været forbitret på familien Holst, der tvang ham til at rejse, men da han opdager, at familien er ruineret økonomisk, kan han ikke lade være med at ynke dem. Også for hans ungdomskærlighed, Hanne Junge fra Strandmøllen, er det gået dårligt. Hendes far er død, og det ærgerrige par, Mette og Ludvig Heje, truer nu med at overtage godset. De hævder, at Hannes far, før sin død, havde dræbt Mettes bror, Jens, og stjålet en stor sum penge fra dem. Jakob må nu hjælpe Mette med at afsløre den virkelige forbryder og opklare, hvad der egentlig skete den nat, Jens blev dræbt.

I FODSPOR PÅ HIMLEN fortælles den glemte historie om Islands fattige landbefolkning i det 20. århundrede. Romanen følger en islandsk slægt igennem tre generationer frem til 1930’erne. Gennem de individuelle skæbner berettes om Islands forvandling fra bonde- og fiskersamfund til industrisamfund. Romanen blev nomineret til Islands litteraturpris i 1997.
Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en islandsk forfatter. Hans bog Universets Engle, der er tilegnet hans afdøde bror, vandt Nordisk Råds litteraturpris i 1995.

Gennem to højst forskellige familiers skæbner skildrer "To familier" 1970'ernes sociale, politiske og kulturelle brydninger. Et litterært tidsbillede af en vigtig periode i Danmarks historie.

Vilhelm Topsøe, født 1944, dommerfuldmægtig og forfatter. Han udgav den politiske biografi "Poul Sørensen og dansk politik 1960-70" i 1972 og fik skønlitterær debut året efter med romanen "Dømt". Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti 1986-87 og debuterede i disse år også som dramatiker. Derudover var han kronikredaktør og lederskribent ved Berlingske Tidende i 1987-88, senere blev han også tilknyttet Weekendavisen og B.T.