Søgeresultater: 26

Jørn er 11 år gammel og bor med sin familie på en fredsommelig villavej i Brønshøj. Han føler sig efterhånden for stor til at lege med de gamle kammarater i spionklubben, og i takt med at han tager afstand fra barndomslandet, presser de voksnes mere alvorlige verden sig tættere på. I fjernsynet, der pludselig har fundet plads i 1950‘er-familiens pæne stue, lærer han om Ungarnskrisen. Efterfølgende møder han også krisen på nært hold i form af den ungarske flygtning Laszlo, og nu begynder Jørn at indse, at livet kan være helt anderledes end det, han kender fra den Københavnske forstad.

Hans Kragh-Jacobsen (f. 1945) er en dansk forfatter, skuespiller, dramatiker og instruktør. Han har blandt andet skrevet tv-serien "Bullerfnis" og medvirkede som skuespiller i filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards "Gummi-Tarzan". Derudover har Hans Kragh-Jacobsen skrevet en perlerække af bøger til både voksne og børn.

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

Hannah er i midten af trediverne og hun og kæresten Johan har i noget tid forsøgt at få et barn. De er ved at indse, at de nok har brug for hjælp, hvis det skal lykkes.

Der er i det hele taget ikke meget i livet der går, som Hannah havde forventet. Og da Mina i den røde jakke dukker op, bliver det hele kun mere forvirrende.

Marie Hougaard skriver med humor og ømhed om livet i midten af 30erne. Vi troede vi skulle er hendes debutroman og handler om familierelationer, om venskaber i forandring og om de forventninger, vi har til hinanden og til livet. Forventninger som kan være svære at indfri, når det hele ikke går, som man troede det skulle.

"Da bilen standsede, vidste Pelle, at det var Gestapo. Ingen andre ville holde lige foran huset. Det ville være et groft brud på ordrerne. Han stod ud af sengen. Trods det lange sygeleje var han stærk nok til at gå hurtigt over gulvet og hen til vinduet. Han stillede sig i skjul bag gardinet. Det smertede i hans ryg, hvor Schalburgmandens kugle for en måned siden gik ind. Men han var stærk nok til at de ikke fik ham. De ville aldrig få ham, havde han sagt. Ikke levende. Og han havde bagefter tænkt, at man skal være varsom med hvad man siger, for han havde ikke tvivlet på, at sådan ville det gå. Skjult selvtillid var ikke det mest karakteristiske ved ham."

En roman om den unge mand Pelle, der er en aktiv del af modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Men Pelle ejer ikke samme ukuelige optimisme og dumdristig som flere af hans kammerater. I stedet har tvivlen et voldsomt tag i ham. En tvivl, der ofte virker en som snubletråd på den evige flugt fra forfølgerne. Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87). nHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.nn

"Vi ved at Tante Milla bestemt ikke er Mors kop te selvom hun ikke siger det direkte, i hvert tilfælde mens vi er mindre. Vi ved at Moster Maggis mange heftig og skiftende venindeskaber er lidt af en plage i familien. Moster Molly har to trofaste veninder som man ikke har meget at sige på, men hun kender også en og anden der ikke er særligt i kurs, for ud over hvad der findes på hjertevenindeplanet kommer der andre tanter både hos Mormor og Mostrene. Alle har de deres særpræg og er mere eller mindre vellidte. Det er kun omkring Tante Pip at Mormor og Moster Maggi gør fælles front mod Mor. Med Tante Pip er der et eller andet rivegalt, noget vi børn ikke fatter."

I mellemkrigstiden kommer fortælleren og hendes søster med Mor på kaffebesøg hos Mormor hver søndag. Selvom der ikke bliver sagt meget direkte til børnene, så forstår de mere, end de voksne regner med. De ting, de hører ved kaffebordet, får stor betydning for deres senere liv, for det er bestemt ikke altid, kaffebordet kun byder på musselmalet stel og rungstedtærte. Ellen Kiehn (f. 1924) er født i København, men tilbragte sin barndom i blandt andet Kina, USA og rundt omkring på Stillehavet. Hun er uddannet cand.phil. i engelsk og debuterede som forfatter i 1994 med romanen "Den store kaffedame".

"Pesten går i rødt, jomfru Dorthe" er en roman om en velstillet families op- og nedture i det københavnske borgerskab i midten af 1800-tallet.

Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Karen Aaby debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte.

Da Kajs far, Julius, i 1938 begynder at sælge legetøjsbiler til Det Stortyske Rige, bliver familien Brodersen hurtigt fanget i et politisk spil, som de umuligt kan overskue konsekvenserne af. Forretningen går godt, men Kajs far og onkel bliver uden selv at vide det medansvarlige for den krig, der skal komme. Og Kaj, der tjener som legetøjsfabrikkens maskot, bliver familiens ansigt udadtil. Mange år senere beslutter Kaj sig for at dykke ned i familiens historie og lade dens mange hemmeligheder komme frem i lyset. Christian Mørk (f. 1966) er forfatter og journalist. Allerede som 14-årig rejste han alene til USA for at gå på kostskole, og han har senere bosat sig permanent i landet, hvor han blandt andet har arbejdet på avisen The New York Times og som filmproducent i Los Angeles.

Nicholas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian den Femte. Nicholas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie.

 En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger - om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.

Det er sommeren 1944 og krigen hænger som en kvældende, tung dis over landet. Tyskerne er stadig mere og mere aggressive over for selv den mindste modstand. Den unge Adam Sejr sidder i Vestre Fængsel, anholdt af Gestapo for at have deltaget i ulovlige sabotager og udgivelsen af et illegalt blad. Midt i cellens tomrum begynder Adam at skrive dagbog. Papiret bliver fyldt ud af ord om tortur og isolation, men også om de små glimt af glæde som af og til sniger sig ind. Men lige meget hvor mange små smil Adam og hans medfanger kan nå at samle sammen, ændrer det ikke ved, at dødens time er nær. Mon Adam når at få skrevet alt det, han ikke kan få sagt?

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist, cand. polit. og politiker. Hans Jørgen Lembourn debuterede som skønlitterærforfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspiration til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. Men Hans Jørgen Lembourn virkede ikke kun som forfatter og journalist. Han sad i en længere årrække i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

Et skuespil i fire akter fra 1900-tallets begyndelse om et kærlighedsforhold mellem den jødiske kvinde Esther og den kristne Jørgen Hemming, hvis familier ikke kan udstå hinanden.

"Indenfor Murene" er optaget i den danske kulturkanon. Henri Nathansen (1868-1944) fra en dansk forfatter, dramatiker og skuespiller med jødiskbaggrund. Han voksede op i et grosserhjem i København og tilbragte den første tid af sin ungdom med at studere jura. Henri Nathansen opgav imidlertid den juridiske vej for i stedet at forfølge et liv som skuespiller og forfatter. Henri Nathansen er især kendt for skuespillet "Indenfor Murene", som fik præmiere i 1912 på Det Kongelige Teater. Han instruerede selv stykket, og det blev en stor succes. Under den tyske besættelse af Danmark var Henri Nathansen tvunget til at flygte til Sverige i 1943. Han endte sine dage i Lund i 1944, hvor han begik selvmord. "Indenfor Murene" er sidenhen blevet indoptaget i den danske kulturkanon og bliver anset for at være en klassiker inden for dansk scenekunst og dramatik.

Efter katastrofen omkring farmors 80-års fødselsdag er Michael gået under jorden i København. Her har han buret sig inde i sin kvistlejlighed midt i byen og afbrudt såvel dørklokke som telefon. Han har ikke lyst til at være i forbindelse med nogen og tvivler også på, at nogen har lyst til at være i forbindelse med ham.

Hans eneste beskæftigelse er at sidde i vinduet med sin guitar og skrive sange, og det skal da også vise sig at blive vejen ud af isolationen. For da han en dag vover sig på gaden og tilfældigt kommer til at kigge i Den Blå Avis, falder hans blik som det første på en annonce fra et band, der søger en forsanger.

Herfra eksploderer Michaels isolerede tilværelse, og en ellers noget triviel hverdag forvandles til et hav af muligheder og tilbud. Nu skal der vælges og vrages, men Michael må hurtigt sande, at der er konsekvenser ved ethvert valg. For selv om drømmen om at blive musiker ser ud til at være gået i opfyldelse, er den danske musikbranche ikke det nemmeste sted at begå sig, og selv om man har talent, er det ikke sikkert, man har talent til at udnytte det.

I romanen "Hver dags billeder" skildrer Lotte Linck den totale magtesløshed, som overvælder den arbejdsløse taxachauffør Troels, der sammen med sin pilleslugende kone har en næsten voksen søn. Sønnen nægter at lade håbløsheden overmande ham, og i et forsøg på at undslippe den, beslutter han sig for at flytte hjemmefra for at realisere sine drømme. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).