Søgeresultater: 132

Den franske bestseller "Alt må vige for natten" er Delphine de Vigans romanportræt af sin mor, en ung hustru og uortodoks småbarnsmor, der kæmper med et manisk sind og et stigende alkoholmisbrug. Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige afdækning og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende. Delphine afsøger sin families historie med et sjældent blik for de labyrinter, vi alle bevæger os i – hvor de lyseste øjeblikke ligger side om side med de mørkeste hemmeligheder. Alt må vige for natten blev tildelt Prix du Roman Fnac og Prix Renaudot des Lycéens og var desuden nomineret til Prix Goncourt. Romanen er solgt til udgivelse i 21 lande, og i Frankrig har den solgt over 500.000 eksemplarer.

"Disse øjeblikke" er en roman om en kvindes liv, fra hun er helt ung, til hun er en etableret forfatter. Herbjørg Wassmo genskaber en række vigtige øjeblikke fra sit eget liv: en opvækst med overgreb, oplevelsen af at blive mor i en ung alder, en krævende uddannelse og et ulykkeligt ægteskab.

"Disse øjeblikke" tegner et portræt af en kvinde, der må kæmpe sig frem i en tid, hvor kvinder lever en tilbagetrukket tilværelse. Hendes trang til at skrive og skabe er stærk, og hun må bryde forankrede tabuer for at blive i stand til at forfølge sine drømme.

De norske anmeldere skrev:

"Velskrevet, veldreid, hensynsløst ærlig.(...) Replikkene synger, menneskene i små intense scener driver framstillingen."
- VG

"Følsomheten er ikke noe ytre som forfatteren trer ned over seg selv og skriften, men en motor eller indre kraft som hever setningene opp fra en gjennomtenkt til en gjennomfølt sfære. Disse setningene har ikke gått gjennom Wassmos hode før de kom ned på papiret; de har gått gjennom hele kroppen.(...) Wassmo foreleser ikke. Livet blir ikke vurdert og forklart. Det blir fortalt. Det er Wassmos diktergave."
- Atle Christensen, Aftenposten

Selvportræt med dyr er en erindringsbog. Ved hjælp af efterbilleder fra fortiden tegner den et poetisk, grumt, kærligt og kritisk portræt af barndom, ungdom og opbrud i en ret almindelig familie i 60’erne og 70’erne. Er det overhovedet muligt at frigøre sig i forhold til familien?

Samtidig er bogen et portræt af det sammenfiltrede kaos af huller, sammenhænge, bedrag og fantasi, som udgør vores historie om os selv.

Læs mere om forfatteren, Christian Yde Frostholm: http://gyldendal.dk/christian-yde-frostholm

Efter en lang udredning bliver Nanna diagnosticeret med en kromosomdefekt. Det betyder, at Nanna vil være tilbage i sin udvikling, og det vil påvirke hende resten af hendes liv. "Nanna - et andet liv" er fortællingen om de udfordringer og sorger, som Nannas liv giver hende og hendes famile. Men det er samtidig historien om Nannas positive indstilling til livet, der spreder glæde og smil i hendes omgangskreds. Den danske forfatter Lise Andersen (f. 1945) har arbejdet som sundhedsplejerske i over 30 år og fik sin litterære debut i 1991 med digtsamlingen "Solpletter". Samme år udgav hun desuden digtsamlingen "Over snegrænsen", og herefter har Andersen bevæget sin inden for adskillige litterære genrer og har både udgivet romaner, noveller, børnebøger, ungdomsbøger og fagbøger – blandt andet om sundhedsplejerskefaget.

Øjne som ser er skrevet ud fra min stærke erindring om følelser, dufte og sindsstemninger fra jeg blev født og frem til tiårsalderen. Det er en kærlig, meget ærlig og til tider meget skræmmende fortælling om en tid og en opvækst set gennem en lille piges øjne. Opvæksten fandt sted i en arbejderfamilie i Lemvig med en hjemmegående mor, søstre og en far, der måtte slide hårdt i det for at skaffe mad på bordet. Det er en fortælling, hvor jeg som voksen vender tilbage til barndommen og hudløst ærligt fortæller om livet i en familie med meget trange kår, hvor børn ikke måtte ses og ofte slet ikke høres. Opdragelsesmetoden var trusler og straf. Den røde tråd i bogen er øjnene, der ser alt og husker alt. Det er en identitetsskabende bog om at skabe tabte eller aldrig erhvervede redskaber til at begå sig blandt andre mennesker.

”Hør, vi er klar over, at det er meget personligt. Men det er jo også det, der gør det vigtigt. Det skal jo røre noget, både for os her, og for dem, der lytter med. Det skal være ægte.” ”Der kom også en del meget ægte konsekvenser ud af det,” siger jeg med en lille latter, der åbenbart rammer helt skævt, for de to pigers ansigter falmer, og der bliver så stille, at man igen kan høre gadens rumlen." Hvor går man hen, når hele ens verden falder sammen, og man vælger spotlightet og berømmelsen fra? KRIGER er en autofiktiv roman om et af de sværeste valg i livet; at vælge alt det fra, som før betød allermest. At stå tilbage med sig selv, sine børn og intet andet. At mærke sig selv, når der skal ryddes ud og bygges op på ny. Fra den ene dag til den anden forlod Søren Byder sit liv som feteret skuespiller og startede forfra i en verden, han slet ikke kendte. KRIGER er den autofiktive historie om bruddet og genopbygningen, om lyset og mørket fra barndommen og de mange dage, der former et menneske. SØREN BYDER, f. 1972, uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1999 og har i perioder siden 1998 været tilknyttet Det Kongelige Teater. Søren Byder forsvandt fra filmverdenen og de skrå brædder i 2009 og gik fra at være feteret skuespiller til stilladsarbejder. Fra at være gift med en celebrity til at være enlig far til tre i en boligblok nær Gellerupparken. Søren Byder er særligt kendt fra tv-serierne Hotellet, Nikolaj og Julie og fra filmene Se til venstre, der er en svensker og Bella, min Bella, ligesom han har medvirket i store internationale produktioner.

I Erling Jepsens nye roman er alt ikke, som det synes.

Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram.

I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.

København, juni 1885: Den franske maler Paul Gauguin forlader sin danske kone, Mette, og deres børn for at forfølge sin kunstnerdrøm.
 
Alene i København drømmer Mette sig tilbage til de første års stormende lykke i Paris. De synes fjernt fra den virkelighed, hun nu befinder sig i, og den mand, hun modtager breve fra. En selvforsørgende alenemor er et særsyn, men Mette trodser stædigt det bedre borgerskabs normer.
 
København syder af nye, provokerende tanker og ideer om kvindefrigørelse og borgerrettigheder. Tidens store kunstnere, politikere og intellektuelle lægger ofte vejen forbi parrets enestående samling af avantgardistisk malerkunst.
 
Årene går. Pauls breve afspejler et menneske i konflikt med sig selv, sin omverden og sin kunstneriske vision. Rygterne om hans udskejelser chokerer ikke længere hans hårdt prøvede kone. Hvor langt kan hun strække sig for hans kald?
 
I 1897 må Mette per brev overbringe sin mand den værst tænkelige nyhed. Hvad er det, der gør, at parret trods års adskillelse, utallige skuffelser og endeløse skænderier alligevel forbliver hinandens sjælevenner?
 
DIN HENGIVNE er et glødende portræt af en moderne kvinde og hendes svære livsvalg: at elske en kompromisløs kunstner.

Det okkergule hus er et portræt af en barndom præget af umodne og selvcentrerede forældre i Nordsjælland. Vi følger drengens opvækst på Overdrevet fra starten af 1970’erne gennem tilbageblik fortalt i korte historier, erindringsglimt, hvor fokus er på familierelationerne. Drengen oplever, hvordan skurren og misklange i de nære relationer skaber uro og vanskeliggør tilværelsen. »Skæbnesvanger, bittersød, vemodig og tankevækkende (...) Velskrevet erindringsroman (...) Barndomsskildringer med hjerte og smerte (...) Ærlig og vedkommende bog der kan læses af mange« – Lektørudtalelse

I den lille hytte på skærgårdsøen Klovharu har Tove Jansson og hendes partner Tuulikki Pietilä tilbragt næsten 30 lange, solfyldte somre sammen. Tove er blevet 77 år gammel, der er tre dage tilbage af den sidste sommer, de to vil tilbringe på øen nogensinde. De skal pakke et voksenlivs somre sammen og aldrig komme tilbage, og Tove ser tilbage på et langt, eventyrligt liv med kunst og litteratur, kærlighed, varme, kulde, modvind og diskrimination, og selvfølgelig et liv fuldt af mumitrolde. Maria læser biologi på universitetet, men hun har svært ved at samle sig om studiet. Hun drømmer om at gøre noget for miljøet og om kunst, hvordan kan man få mereud af livet? Og hun drømmer om at møde sit idol Tove Jansson, så da hun opdager, at universitetet udbyder et sommerkursus i nærheden af Klovharu, slår hun straks til. Hun skriver et brev til Tove, som hun håber, forfatteren vil læse, og så tager hun af sted. Da hun møder Tove, åbner en ny verden sig for hende, en verden, hvor livet leves for skønheden og for kunsten.

Flere år efter, at hun har forladt Napoli, modtager Heddi en e-mail fra Pietro, hendes første kærlighed, der indrømmer, at han tog fejl. Straks føres Heddi tilbage til sine universitetsdage i den ubærligt smukke by bygget på ruiner ved foden af en slumrende vulkan. Bare tanken om Det Spanske Kvarter og den faldefærdige lejlighed, som hun delte med nogle venner, og hvor hun første gang mødte Pietro, vækker stadig smerte og en længsel efter at høre til et sted. For Heddis slæng af universitetsvenner var Napoli deres første oplevelse af frihed og en flugt fra deres familieforpligtelser. Men for Heddi er det stedet, hvor hun søgte efter de rødder, hun aldrig havde haft, samtidig med Pietro forsøgte at undslippe sine. For dem alle er Napoli et sted, som de aldrig vil glemme: scenen, hvor deres hæmningsløse ungdom udspillede sig. “… denne bog rummer ynde, vedholdenhed og håb. Hvis du leder efter en bog, der fører din forstand, krop og sjæl til et fjernt land fuld af både glæde og smerte, og som kan vække disse følelser i dig, så er denne bog noget for dig.” – NB Magazine ”En kærlighedserklæring til Napoli, som på ingen måde er overfladisk: Den er stærk og autentisk, netop fordi den er set med den fremmedes blik, en, der ikke er bange for denne mægtige by, som ofte kan være svær at forstå.” – La Repubblica Uddrag af bogen Vi satte os rundt om bordet, Pietro satte sig over for mig. Hans rødvin blev skænket. Jeg drak næsten aldrig – alkohol gjorde mig svimmel – men denne aften lod jeg mit glas blive fyldt, halvt fyldt … OK, trekvart fyldt. Jeg tog en lille slurk af ren og skær høflighed, og inden længe løb den varme væske rundt i mine årer på den samme dejlige og indtrængende måde som sciroccoen var begyndt at pløje dets tykke, varme fingre igennem mit hår. Jeg baksede det tilbage i en mislykket knold. ”Værsgo.” Vi spiste i den kutymemæssige stilhed, som god mad krævede det; den kaotiske vind indtog også et slags udelt fokus. Det var min bedste mulighed for at studere Pietro ubemærket, som for at se om min hukommelse kunne måle sig med virkeligheden. Jeg havde alligevel husket hans ansigtstræk, men jeg blev ramt af, hvor unikke de var. Om forfatteren Heddi Goodrich stammer fra Washington D.C., men tog til Napoli for at gå i gymnasiet. Hun endte med at tilbringe ti år i byen og tage en universitetsuddannelse, før hun flyttede til Auckland, New Zealand. Fortabt i Det Spanske Kvarter er hendes debut.