Søgeresultater: 105

Josefine Graakjær Nielsens digtsamling Jeg savner dit døde hår er en skriftmontage; stof organiseret i åbne sætninger. Digteren er ikke til stede - er ikke et unikum men en samplende og samlende instans, der skriver en kollektivitet frem gennem brudstykker af samtaler. De forskellige spor rummer fragmenterede bevidsthedsstrømme om byen, familien, den elskede, de intellektuelle og de psykisk udfordrede. Det er en skrift, som konstant begynder, men ikke ender, går i stå, tages op igen, eller kun består af onelinere. En poetisk collage af sætninger, som et folkeligt oprør mod en på overfladen aldrig tøvende, neoliberal identitetsproduktion. Et oprør mod sammenhæng, overflade, ensretning. Jeg savner dit døde hår er Josefine Graakjær Nielsens tredje udgivelse, og indeholder tegninger og grafiske værker af Kaspar Bonnén & Morten Schelde.

Nu er sommeren på vej, og vi får endelig lov at møde Emma, Fanny og Sara i Fågelkärr igen! Den gamle drøm om en gårdcafé skal føres ud i livet, og Fanny og Sara har travlt med at sylte, bage og planlægge, mens Emma er splittet mellem sine to lande. I London har hun sit liv og sin elskede café, men i Fågelkärr er kærligheden og hendes rare grandtante Fanny. Hvordan skal hun nogensinde kunne vælge? Mens forårets farvestrålende magnolier går over i æbleblomster, spirer også kærligheden. Kan den dejlige, men lidt hemmelighedsfulde dyrlæge måske blive starten på noget helt nyt i Saras liv? Fremtiden ser lys ud for vennerne i Fågelkärr!

Omgivelser udspiller sig på en lille ø to sømil fra fastlandet, hvor der kun ligger et fyr, et hus og en hytte. Fyrpasseren Mardon bor i huset med sin kone Maria og deres datter Marion, og hytten er for nylig lejet ud til forfatteren Krafft. Øverst på øen troner fyrtårnet hvor man med en kikkert kan holde øje med alt hvad der foregår på øen. Forfatterens tilstedeværelse skubber til de tre fastboendes hårfine balance og bringer undertrykte lyster og gamle dæmoner op til overfladen. Inden længe udspiller der sig et intenst jalousidrama mellem de fire beboere på øen. Gennem den alvidende fortæller, som umærkeligt skifter mellem de fire personer, bliver læseren til endnu et øje der kan kigge ind overalt.

Luca Chancellor har masser af penge, men ikke meget at leve for efter en hård skilsmisse og en travl karriere, der har gjort, at han dårligt nok kender sine egne børn. Han flygter fra det hele og ender i sine forældres palazzo på den italienske Amalfikyst. Her går det dog ikke helt så fredeligt som planlagt, for det solbeskinnede palazzo er overrendt af morens excentriske venner og hjemsøgt af fortidens mord og mystik. En dag møder han en kvinde med sørgmodige mørke øjne og en lille dreng, der gemmer på en dyb hemmelighed. Luca må nu forsøge at løse et mysterium, der rækker langt tilbage i en blodig historie. Undervejs må han se sin egen frygt i øjnene, men måske er sandheden det hele værd.

Juliet forsøger forgæves at finde en balance mellem familielivet og hendes fejlslagne ph.d.-afhandling om bekendelsespoesi, da hendes mand, Michael, fortæller hende, at han har tænkt sig at sige sit job op og købe en sejlbåd. Sammen med deres to børn, Sybil på syv og George på to, begiver Juliet og Michael sig af sted til Panama, hvor deres 44 fod lange sejlbåd venter på dem. I begyndelsen forandrer alt sig til det bedre: Juliet og Michaels ægteskab får ny energi, Juliet kommer ud af sin depression og børnene lærer hurtigt at sætte pris på det frie liv til søs. På trods af deres manglende erfaring som sejlere og tankerne om deres stigende gæld giver de fjerne horisonter og isolerede øer Juliet og Michael en længe tiltrængt pause fra hverdagens trummerum. Men da familien må lægge til i en større havneby, bliver en skæbnesvangert møde begyndelsen på en hæsblæsende række begivenheder, der for altid vil ændre deres tilværelse. ”Psykologisk udforskende roman med listigt suspense-element” ❤️❤️❤️❤️ - Politiken

Effie har aldrig fået forliget sig med forældrenes skilsmisse, der trak tæppet væk under hendes minder om en idyllisk og lykkelig barndom. Og det bliver ikke bedre, da faren og hans nye, yngre kæreste sætter hendes højtelskede barndomshjem til salg. Da Effie modtager en lunken invitation til den sidste store fest, er hendes svar et klokkeklart ”Nej tak”.

Indtil hun vågner rædselsslagen op midt om natten med kun én ting i tankerne: sine dyrebare babusjkadukker, der stadig befinder sig i huset. Effie lægger en plan: Hun vil snige sig ind, mens festen er i gang, snuppe dukkerne og skynde sig ud. Ingen vil nogensinde ane, at hun har været der.

Men før hun ved af det, må Effie undvige både en hund, dørmanden, familiemedlemmer og ekskærester. Og kunne hun så i det mindste finde dukkerne … samtidig må hun fra sit skjul lægge ører til ikke blot uventede sandheder om sin familie, men også om sig selv.

"Partycrasheren" er en humoristisk og hjertevarm fortælling om at finde tilbage til sin familie og lære sig selv at kende i processen.

Pressen skriver:

”Sophie Kinsella har fingeren på den kulturelle puls, samtidig med at hun efterlader mig flad af grin.” – Jojo Moyes

”Med humor og lethed bekender bogen sig til overbevisningen om, at kærlighed i sidste ende overvinder alt.” – Publishers Weekly

”Kinsella har et ægte talent for at skrive sjovt.” – The Boston Globe

”Partycrasheren har skarpsindigheden, humoren, varmen og de pragtfulde karakterer, som jeg elsker ved Sophie Kinsellas bøger.” – Jo Thomas

”Jeg elsker at forsvinde ind i en Sophie Kinsella-bog.” – Jodi Picoult

”Fyldt med fantastiske karakterer og rablende skøre situationer. Jeg elskede den fuldstændigt!” – Jill Mansell

”Eskapisme af den bedste slags.” – Lucy Diamond

Hannah er i midten af trediverne og hun og kæresten Johan har i noget tid forsøgt at få et barn. De er ved at indse, at de nok har brug for hjælp, hvis det skal lykkes.

Der er i det hele taget ikke meget i livet der går, som Hannah havde forventet. Og da Mina i den røde jakke dukker op, bliver det hele kun mere forvirrende.

Marie Hougaard skriver med humor og ømhed om livet i midten af 30erne. Vi troede vi skulle er hendes debutroman og handler om familierelationer, om venskaber i forandring og om de forventninger, vi har til hinanden og til livet. Forventninger som kan være svære at indfri, når det hele ikke går, som man troede det skulle.

Den 19-årige Else er på ferie i Norditalien, da hendes liv med et begynder at trævle op mellem fingrene på hende... Et fascinerende psykologisk studie af et menneske, en familie og en samfundsklasse i krise.

’Lidt efter lidt vil øjnene vænne sig til mørket’ er en nådesløs og brutalt ærlig skildring af et menneskes vej ind i det ukontrollerbare mørke. Romanen udforsker den tynde grænse mellem vold og kærlighed, hvad det koster at stå udenfor, og hvad der på trods af alt binder os sammen. Damjan kom til Norge fra Bosnien, da han var fire år gammel. Med en psykisk syg mor og som homoseksuel voksen har han på egen krop mærket, hvad det vil sige at befinde sig i udkanten af det norske samfund. Nu flytter moren ind i hans lejlighed, men Damjan kan ikke dele det vanskelige med kæresten Filip. Bruno Jovanović (f.1990) er født i Tuzla, Bosnia-Hercegovina, opvokset i Arendal og nu bosat i Oslo. Han er uddannet tekstforfatter fra Westerdals og har gået på Forfatterstudiet i Tromsø. ’Etter hvert vil øynene venne seg til mørket’ er hans debutroman. For debuten blev han nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris og tildelt Saabye-stipendet.

Sommerens hundedage er i gang. Radioen melder om hedebølge. Luften dirrer og porerne åbner sig, så sveden driver. Vi møder Rebekka, Beate og Live, 3 teenagepiger i en lille provinsby i Norge. De tager på tur til en hytte højt oppe i skoven, hvor de vil lave tacos og drikke øl. Så møder de nogle ældre drenge... Vi følger først og fremmest Rebekka, som for nylig har mistet sin far. Sorgen over tabet går hånd i hånd med en utålmodig appetit på livet og en tiltagende trang til oprør.

STEDDATTEREN af bestsellerforfatteren Georgina Cross er en nervepirrende psykologisk krimi med et plot, der er umuligt at regne ud. På få minutter forsvinder trettenårige Mia Tanner fra poolen i baghaven, og ingen aner, hvor hun er henne – eller hvad der er sket. “Det er en helt almindelig eftermiddag, da jeg går ud for at se til Mia, min trettenårige steddatter, der svømmer i baghaven. Men hun er væk. Jeg kan næsten ikke trække vejret, da jeg opdager, at baglågen er åben. Jeg var kun få meter væk. Hvorfor har jeg ikke hørt hende skrige eller set noget? Hvem har taget vores lille pige? Min mand kan ikke forstå, hvordan jeg har kunnet lade hans datter forsvinde. Og da politiet begynder at stille spørgsmål, kan jeg se, at de ikke tror på mig. Jeg har fået rollen som den onde stedmor. Hvis bare jeg kunne forstå de beskeder, som jeg har fundet fra min mand på Mias telefon: Jeg er så ked af det. Jeg elsker dig stadig. Og hvorfor finder vi hans vielsesring på bunden af poolen, hvorfra Mia forsvandt? Han har ikke nævnt, at den var blevet væk. Hvad skjuler han ellers? Der er sket noget frygteligt, jeg kan mærke det, og politiet bliver nødt til at finde Mia nu.”

"Mosaik" handler om den dansk-afghanske kvinde Dunya, der er på vej mod de 30. Hun kæmper med at finde balancen mellem de to kulturer, hun har været præget af i sin opvækst, og med at forstå sine forældre, som hun spejler sig i. Vi følger hendes kærlighedsliv og forestillinger om, hvad en kærlighedsrelation skal handle om, når man dater på dansk, men forelsker sig på afghansk.

Dunya har altid set op til sin far, som forlod familien, da hun var barn. Når hun har spurgt sin mor om forældrenes fortid og flugten fra Afghanistan, er hun blevet mødt med et nedslået blik. Nu har Dunya uddannet sig til lærer og ønsker at gøre en forskel for børn med minoritetsbaggrund, ligesom hun drømmer om at få et ligeværdigt forhold til en mand. Hendes søgen efter svar præger hende, indtil den dag hun modtager en besked fra farens gamle kollega i Californien. Det nye bekendtskab sætter Dunya i gang med at afsøge sin egen families historie – i både Kabul og San Francisco. Og hun erkender på vejen, at hun uden at vide det har betrådt de samme stier som sine forældre, før de flygtede.

"Mosaik" er en rå og medrivende roman om at blive til som menneske gennem bevidstheden om, hvad man er rundet af.